Is It Him ? #1

Det gør ondt

"Okay, tak igen" sagde Tae og sukkede da han lagde telefonen fra sig.

"Fandt de ham?" Spurgte jeg med håbefulde øjne, han rystede på hovedet.

Jeg lænede mig tilbage i sofaen, Jimin sad ved siden af mig. "Prøv at ring til ham igen!" Sagde jeg til Jimin.

"Hvorfor, han har ikke taget den alle de andre gange" sagde Jimin og kiggede op i loftet.

"Det er okay D/N. De vil finde ham.. og Jungkook er stærk, jeg har kendt ham i hele mit liv" sagde Tae og satte sig ned på den anden sofa.

Men, hvad nu hvis-" jeg kiggede på min telefon, den ringede.

Jeg kiggede tilbage på Tae og Jimin. "Hvem er det? Spurgte Jimin og rykkede sig tættere på for at se.

"Det ved jeg ikke, det er anonymt" sagde jeg. "Tag den!" sagde Taehyung og rykkede sig over ved siden af mig.

Jeg kiggede på min mobil i nogle sekunder inden jeg tog den. 

"Hallo" sagde jeg lavt. "Hey D/N.." sagde en stemme, vent... jeg kender den stemme.

"Hvad vil du?" Spurgte jeg med sammenknebet øjne. 

"Hvem er det?" hviskede Jimin. Jeg tog min hånd op for at sige at han skulle tie stille.

Jeg rejste mig op fra sofaen og gik op foran bordet. "Oh... hvad mener du, jeg vil ikke noget, men jeg ved at du vil havde noget" sagde hun imens et lille grin røg ud. Vent har hun... Jungkook ?

"Kom alene, hvis du vil se ham i live.. mød mig ved dit hus" sagde hun.

"Vent, hvorfor skal-" og hun lagde på. "Hvem var det?" Spurgte Tae og rejste sig op fra sofaen.

"Det.. var bare en ven fra skolen" sagde jeg og kløede mig i håret.

Han kiggede med sammenknebet øjne på mig.. som om han prøvede at gennemskue mig.

"Men.. Jungkook sagde at du ikke havde nogle venner over i skolen" sagde Jimin og blinkede med sine øjne.

Jeg gav ham "hold kæft.. eller jeg dræber dig" blikket. "Jeg mener... d-det er hvad Jungkook sagde, jeg har ikke selv set det med mine egne øjne.. og jeg-" sagde Jimin nervøst, men blev afbrudt af Tae.

"Jimin, bare tie stille" sagde han og dumpede ned på sofaen, som om alting var håbløst.

"Jeg er træt, jeg tror jeg går ovenpå og tager mig en lur. Fortæl mig hvis i hører noget fra ham.. eller politiet" sagde jeg og gik min vej uden at kigge dem ind i øjnene.

Jeg lod som om at jeg gik op af trapperne, jeg trampede på stedet.

Jeg gemte mig ved døren til stuen.. de talte videre. Jeg sneg mig over til hoveddøren og åbnede den langsomt.

~ hjemme ~

Jeg steg ud af bilen og smækkede bildøren i. "Jeg mener det.. jeg dræber hende hvis hun har rørt ham" sagde jeg og gik op til hoveddøren.

Jeg lagde min hånd på dørhåndtaget, men åbnede ikke op... hvad nu hvis det var en fælde. Hvad nu hvis han ikke er her ?

Jeg kiggede over mod carporten, de var ikke hjemme.

Eller, hvad nu hvis Michael var hjemme, ligesom sidst.

"Nej, jeg bliver nødt til at prøve" sagde jeg og rystede let på hovedet, jeg åbnede langsomt op.

Her var mørkt, men noget lys fra månen lyste rummet op.

Jeg gik med langsomme skridt over til trapperne. "Kira, hvor er du!" råbte jeg.