Is It Him ? #1

Jeg er tilbage

"Det er ikke hvad det ligner" sagde jeg og skubbede Jungkook væk så jeg kunne komme op.

Taehyung kiggede på mig, men sagde ikke et ord.

"J-jeg kender til alt" sagde Taehyung med sine hænder ned i lommerne.

"Hvad?" Spurgte jeg og kiggede derefter over på Jungkook... har han fortalt det til ham ?

"Jeg ved at du var over på den gade igen.. og at du vil dræbe personen når du finder ud af hvem det er" sagde han roligt, som om at det var normalt for ham at sige det.

"Hvad, J-jeg ved ikke hvad du-" stammede jeg.
"Stop D/N. Du er gået for langt" sagde han.

Jeg drejede rundt og kiggede over på Jungkook. "Du skrev til ham imens jeg talte til dig, ik!" Sagde jeg og lagde mine arme over kors.

"Nej, det gjorder jeg ikke" sagde han uskyldigt og rejste sig op.
"Jo du-"

"Nej.. det gjorder han ikke" afbrød Taehyung. Jeg vendte mig om mod ham igen.

"Det var Jane, hun fortalte mig om alt" sagde Taehyung med sammenknebet øjne.

"Jane" hviskede jeg. Hvad fanden Jane, jeg skulle aldrig havde spurgt om din hjælp.

"Hvorfor gør du det her, det ligner ikke dig!" Sagde Taehyung, han hævede sin stemme.

"Fordi.. Jeg kan ikke leve sådan her. Jeg har gjort det her i 1 år. Jeg ved at den person som dræbte min far lever sit perfekte liv. Personen er skide ligeglad, og ved ikke at han eller hun har dræbt en mand som blev elsket af sin familie!" Sagde jeg aggressivt, men også trist. 

Jeg kunne mærke en tåre trille ned af min kind. Minder af min far kom til syne. "Jeg vil ikke tale om det her lige nu" sagde jeg lavt og løb ovenpå.

"Vent D/N!" råbte Taehyung, men jeg ignorere ham og stormede ind på mit værelse.

"Vi to bliver nødt til at tale sammen" sagde Taehyung og kiggede over på Jungkook.

~ senere ~

Jeg lå på min seng. Mine kinder var fugtige og varme. Jeg kunne ikke græde mere, der var ikke flere tåre tilbage. "Far, er jeg gået for langt?"

Det bankede pludselig på og jeg rettede hovedet over mod døren.

"H-hvem er det?" Spurgte jeg, min stemme knækkede.

"Det er mig.. Jungkook"
Jeg rejste mig langsomt op fra sengen og gik over til døren. Jeg låste den op og åbnede den en lille smule op, lige så jeg kunne se hans ansigt.

Han kiggede ned på mig.
"Hvor er Taehyung, er han gået?" Spurgte jeg og kiggede bag ham.

"Yeah, han er lige gået. Han skulle ordne noget" sagde han og sukkede. Jeg åbnede døren en lille smule mere op.

"Så.. hvad vil du?" Spurgte jeg og kiggede ind i hans øjne.

"Jeg ville bare høre om du var okay?" Sagde han med et lille smil. "Jeg er okay" sagde jeg lavt og smilede tilbage.. nej, jeg er faktisk ikke okay.

"Vil du se en film. Jimin er ikke hjemme, og jeg keder mig" sagde han og smilte endnu mere, man kunne se hans kanin tænder.

Jeg lavede et lille grin. "Okay, hvis det gør dig glad" sagde jeg og gik ud af værelset.

Vi sad i sofaen. "Så, hvad vil du se?" Spurgte han og kiggede over på mig. "Det ved jeg ikke.. bare et eller andet" svarede jeg, jeg var total blank.