Jeg stoppede bilen og tog en dyb indånding. "Jeg har det dårligt med at jeg har løjet op i Jungkook's ansigt" sagde jeg og lænede mit hoved op af rettet.
Jeg kiggede op igen og åbnede døren.
Her var koldt, som altid.
"Det her sted bliver bare mere og mere uhyggelig" sagde jeg og lagde mine arme over kors for at holde varmen.
Jeg gik midt på vejen.
Der var som regel ikke særlig mange som kom og besøgte det her sted. Det var ikke en normal gade.
Taehyung stemme kom pludselig.
"Det er en farlig gade. Lov mig, at du aldrig går derhen igen"
Jeg rystede let på hovedet for at få hans stemme ud. "Undskyld" hviskede jeg og gik over til en blå dør.
"Yo, Jane.. er du hjemme?" Spurgte jeg og kiggede rundt. "Jeg er her" svarede hun.
Hun sad over på sofaen med hendes føder oppe på bordet. Alt hendes tøj var sort, hun havde rød læbestift på og hendes mørkebrune hår var sat op, som altid.
"Hva så D/N, længe siden" sagde hun og kiggede på mig imens hun røg en cigaret.
"Mit liv er et stort rod lige nu" sukkede jeg og satte mig ned ved siden af hende.
"Vent, har Taehyung fundet ud af det?" Spurgte hun med store øjne og tog sine fødder ned fra bordet.
Jeg kiggede ned. "Yeah, jeg fortalte det til ham.. men han ved ikke at jeg er her nu" sagde jeg og kiggede tilbage på hende.
Hun slog mig pludselig på skulderen med sin knytnæve.
"Yah.. det gjorder ondt, hvad var det til for?" Spurgte jeg og ømmede mig.
"Det er hvad du får... så, har du fortalt ham hvorfor du kommer til gaden og at.. jeg hjælper dig?" Spurgte hun og løftede det ene øjenbryn imens hun tog et sug af cigaretten.
"Nej, jeg skiftede emne inden han kunne nå at spørger mig om det" sagde jeg.
Hun lænede sig tilbage og lagde sine arme over kors. "Men, vil du stadig gøre det her?" Spurgte hun.
"What, laver du grin.. selvfølgelig vil jeg det. Jeg har gjort det her i 1 år nu. Jeg kan da ikke bare give op, jeg føler at jeg er tæt på" sagde jeg.
"Men, ved du egentlig hvad du vil gøre med personen når du har fundet ud af hvem det er?" Spurgte hun og dryssede noget cigaretskod af.
"J-jeg.. vil dræbe personen" svarede jeg.
"Yo chill.. er du seriøs?" Spurgte hun og rejste sig op.
"Hvad, hvorfor.. kan jeg ikke gøre det?" Spurgte jeg og kiggede op på hende.
"Jeg troede bare.. at du du ville tale med ham eller hende. Jeg vidste ikke at du ville gå så langt" sagde hun og rynkede sine øjenbryn.
"Hvad.. jeg troede det var normalt for dig" sagde jeg og rejste mig op så jeg stod med ansigtet til hende.
"Bare fordi jeg bor på den her gade, har det ikke ens betydning med at jeg har dræbt en person før" sagde hun ophidset.
"Så, du vil ikke gøre det her mere.. fint, jeg kan selv gøre det" sagde jeg og gik min vej.
"Vent D/N, ik gør det. hvad vil ændre sig når du har dræbt personen. Ingenting, ingenting vil ændre sig. Din far vil ikke komme til live igen!" råbte hun af mig.
Jeg stoppede op, men vendte mig ikke om. "Jeg gør hvad der bliver nødt til at gøres" sagde jeg og stormede ud af døren.
~ hjemme ~
आप पढ़ रहे हैं
Is It Him ? #1
फैनफिक्शनHvad gik galt ? Var det da du mødte ham ? Du er bare en fræk og slem pige som bliver udsat for en masse ting. Kan du klare det, kan du klare ham ?
