Is It Him ? #1

Bo med dem

"Var det det?" spurgte jeg med store øjne og trak mine knæ op til mit hoved. Jungkook nikkede langsomt med hovedet.

"Der skete ikke andet, vi gjorder ikke.. du ved?" spurgte jeg imens jeg gemte mit ansigt bag mine knæ. Jungkook kiggede overraskende over på mig. 

"Hvad.. nej!" udbrød han og rejste sig op fra sofaen, jeg følte mig lettet.

"Taehyung er her snart" sagde han og tog sin telefon op fra lommen. "Okay" sagde jeg lavt og lukkede mine øjne for at hvile mig.

"Har du brug for noget?" spurgte han bekymret og kiggede over på mig.

Jeg åbnede øjnene igen og kiggede ind i hans øjne. "Nej, eller... måske et glas vand?" sagde jeg afkræftet. "Selvfølelig" sagde han og gik ud i køkkenet.

Jeg kiggede ud af et vindue, det regnede og skyerne var grå. "Værsgo" sagde Jungkook og satte sig ned ved siden af mig.

Jeg tog imod glasset og strejfede hans hånd, det følte underligt.

"Tak" sagde jeg og drak hurtigt, jeg drak næsten alt vandet i en slurk. "Wow.. slow down Kitten" sagde han og tog glasset ud af hånden på mig.

Jeg rettede blikket mod ham igen, vores øjne var låst sammen. Vi havde et moment hvor jeg var fortabt i hans øjne.

Det ringede på og Jungkook flyttede blikket væk fra mine øjne.

"Det er sikkert Tae" sagde han og gik over til døren. "Hey Kookie" hørte jeg Taehyung sige. "Hvad så.. kom ind" sagde Jungkook og lukkede døren i.

Jeg drejede rundt og så Taehyung komme gående ind i stuen, han satte sig ned ved siden af mig. "Hej" sagde jeg og lavede et lille smil.

"Hey, hvordan går det.. stadig tømmermænd?" Spurgte han og lavede et lille grin.

"Yeah, en lille smule" sagde jeg lavt og kiggede ned.

Jeg mærkede hans hånd på mit hoved, jeg kiggede op igen. Han aede mit hoved og smilte. "Du drikkede ikke engang så meget" grinte han, jeg grinte med ham.

"Hvorfor efterlod du mig sammen med Jungkook?" hviskede jeg og kiggede seriøst på ham.

"Du ved at jeg står lige her, og kan høre alt hvad du siger" sagde Jungkook og kiggede over på mig imens han lænede sig op af en væg, jeg rullede øjne af ham.

Jeg kiggede ned på mine hænder, som lå i mit skød. "Fordi.. du kan ikke bo der hvor jeg lever, det er for farligt" svarede Taehyung.

Jeg kiggede op på ham, jeg var på en måde ret vred på ham.

Det er ikke så farligt.. og så lader han mig bo her med to drenge jeg ikke engang kender så godt. "Jeg har været der før" sagde jeg ophidset.

"Du hvad!" spurgte han, han lød overrasket, men også forvirret og sur.

"Hvornår gjorder du det?" Spurgte han og tog mig på skuldrene, han dreje hele min krop mod ham. Han kiggede ind i mine øjne, jeg blev faktisk lidt bange.

"Siden du forsvandt" sagde jeg lavt.
"D/N, hvorfor gjorder du det, det er en farlig gade. Lov mig at du ikke går der over igen" sagde han og klemte mine skuldre.

"Jeg kan ikke love dig det" sagde jeg og rejste mig op. "Men, jeg er kommet tilbage.. du behøver ikke at lede efter mig mere.. jeg er lige her" sagde han og rejste sig op.

"Jeg kommer tilbage igen, jeg har brug for noget luft" sagde jeg og gik forbi ham.

Jeg lukkede døren bag mig og tog en dyb indånding. "Undskyld Taehyung, men jeg kan ikke. Jeg har stadig brug for svar for hvad der skete for 2 år siden. Jeg bliver nødt til at finde personen der gjorder det"