Is It Him ? #1

Tættere på

Oh Fuck..

Kai stod 2 meter væk fra mig og havde lagt sine arme over kors.

Han gik nærmere mod mig og jeg kunne mærke hvordan mit hjerte bankede hurtigere.

Som refleks ville jeg havde løbet min vej, men der var så mange mennesker herude.

Han kunne da ikke finde på at gøre noget mod mig.. eller kunne han ?

Han stod så tæt på mig, at vores sko nærmest rørte hinandens.

Han kiggede rundt omkring sig, og rettede derefter blikket mod mig igen.

"Har du virkelig et ønske om at dø?" Spurgte han lavt med sammenknebet øjne.

Jeg glemte at trække vejret, og kunne kun høre den sætning afspille igen og igen inden i mit hoved.

Jeg sank og rystede hurtig på hovedet.

Han lavede et lille grin, men kiggede seriøst på mig.

Fuck.. ved han at det er mig.. mig der har kørt Kira over ?!

Han løftede sin hånd op og skulle til at røre min kind, men stoppede.

"Kai!"
Vi rettede begge to hovedet til siden.

"Hvad fanden har du gang i!" udbrød Simone og gik over mod os.

Hun skubbede Kai væk fra mig og greb rundt om mit håndled.

"Lad hende være i fred.. og forsvind fra det her sted"

Hun trak mig med ind igen og førte mig ind i elevatoren.

"Er du okay?" Spurgte hun bekymret og tjekkede mig fra top til tå.

".. ja, men.." jeg blinkede med øjnene.
Simone kiggede tålmodigt på mig.

"Hvor kender du Kai fra?"
"Kai..?"

Hun flyttede noget af sit hår til siden og sukkede. "Kai er min ex" svarede hun og stirrede ligeud.

Nårh.. ex.. vent hvad?!

"Lige siden jeg slog op med ham har han forfulgt mig, eller det stoppede for et par år siden.. og nu dukker han pludselig op igen den idiot!"

Hun kiggede over på mig igen.
"Hvad med dig?" Spurgte hun og nikkede med hovedet.

"Også ex" svarede jeg og kiggede ned, som om at jeg skammede mig.

Hun sagde ikke noget, og der var den her stilhed.

Elevatoren førte os op ad.
"Hvad lavede du egentlig derude?"

Hun kiggede nysgerrig på mig.
"J-jeg..."

Jeg kunne ikke få ordene ud, men mærkede hvordan den varme væske løb ned af min kind.

"D/N.. hvad sker der, hvad er der galt?"
Simone drejede mig rundt så jeg stod mod hende, hun hev mig ind i et kram.

Det føltes egentlig meget rart. Det er længe siden at jeg har fået et kram, og jeg havde fandme også brug for et.

Hun klappede mig forsigtig på ryggen og tyssede med en berolig stemme.

"Jungkook og jeg.." snøftede jeg og trak mig langsomt ud af krammet.

Jeg tørrede mine tåre af med mine ærmer.
"Jungkook og dig.. hvad?" gentagede hun.

"Jeg... det er lige meget"
Sagde jeg og tog en dyb indåndingen.

Skal jeg være ærlig, gad jeg ikke at forklare alt. Det hele var så kompliceret.

"Burde jeg være bekymret, skal jeg tage en snak med Jungkook?" Spurgte hun og kiggede bekymret på mig.

"Nej! Jeg mener.. det behøver du ikke. Alt er okay mellem mig og Jungkook" sagde jeg og kiggede tilbage på hende.

Elevatoren stoppede, og den åbnede op.
"Når.. du må vel se at komme ind i seng, det er ret sent"

"Yeah."
Jeg gik med små skridt ud af elevatoren, og vendte mig om mod hende.

"Tak" sagde jeg og lavede et lille smil til hende.
Hun smilte tilbage, og elevatordøren lukkede i.

Jeg tog en dyb vejrtrækning og lukkede øjnene i. "Kan jeg ikke bare.. argh!"

Jeg tog mig til hovedet, jeg kunne ikke klare det.

Jeg var træt, men også meget i chok. "Jeg tror nok bare at jeg har brug for søvn"

Jeg gik over til døren og skulle til at åbne den, men tænkte pludselig på at Jungkook var på den anden side af døren.

Hvad nu hvis han er sur på mig, jeg nåede ikke engang at se hans ansigtsudtryk da jeg råbte af ham og løb min vej.

Jeg tog forsigtig ned i håndtaget og åbnede døren op.

Her var mørkt, havde han slukket lyset ?
Jeg gik gennem stuen og kiggede ind i værelset.

Han lå ned, sover han ?
Jeg gik længere ind og stillede mig ved sengekanten.

Han lå på maven og havde lagt sit hoved på sin ene arm.

Jeg kom til at smile ved synet af ham.

Jeg havde det dårligt, jeg havde det dårligt over at jeg havde råbt af ham.. og især det med hans mor.

Jeg satte mig ned ved siden af ham og stirrede på ham.

Han så så.. cute ud.

"Stop"

Jeg spjættede og kiggede forskrækket på ham.
Sover han overhovedet ?!

"Jungkook?"
Han svarede mig ikke, så han sov.

"Lad hende være, ikke gør det mod hende!"
Havde han mareridt, han havde rynket sine øjenbryn.

"Far.. stop, du gør hende fortræd"
Okay.. hvad fandme sker der her?

Efter den sætning sagde han ikke mere.

~ Næste morgen ~

Jeg vågnede op ved lyden af en dør som smækkede.

Jeg blinkede mange gange med øjnene for at jeg skulle vågne op.

Og det var først da jeg havde gnedet mig i øjnene, at jeg så ham.

Han stod ved døren, havde han lige været i bad?

"Jungkook"
Jeg rejste mig hurtig op fra sengen og gik over mod ham.

"Jeg er virkelig ked af det angående igår, jeg gik helt fra den og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Og jeg mente ikke alt det jeg sagde igår, jeg-"

Han lagde sine læber mod mine. Han havde lagt sin ene hånd på min kind og den anden bag min nakke.

Det var et blidt og hurtig kys.
Han trak sig ud igen.

"Det er okay" sagde han og kiggede ind i mine øjne, han kærtegnede min kind med hans tommelfinger.

"Bare mød mig på mit kontor klokken 12" sagde han og gav mig et sidste kys inden han forsvandt.

Jeg stod stille. Vent... var det det ?
Jeg troede ikke at han ville-
når, okay.