"Omg, hun er tilbage" "Hvorfor er hun allerede tilbage?" "Kira har bare at chill" "Tror du det stadig gør ondt?"
Jeg hørte kun en masse hvisken da jeg gik ned af gangen.
Ja, jeg er tilbage. Og du har ret.. Kira har bare at chill, den bitch.. og ja, det gør stadig freaking ondt.
Jeg gik ind i klasen, og det første jeg så var Jungkook's ansigt.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Okay.. skal jeg være ærlig, det smil.. jeg døde seriøst inden i.
Hans arme lå på bordet. Det var som om at han ventede på at jeg skulle træde ind i klassen.
Han kiggede ind i mine øjne, og et smil lagde sig på hans ansigt.
Okay, boi.. hvad skete der med "Vi kan ikke fortælle de andre at vi bor under samme tag, vi bliver nødt til at holde det hemmeligt. Du ved... vi bliver nødt til at opfører os som da vi mødte hinanden for første gang"
Jeg ignorere ham, men halvdelen af mig ville smile tilbage og vinke til ham.
Jeg rystede på hovedet. Nej.. stop det !
Jeg gik forbi ham, men han greb rundt om mit håndled og trak mig ned på det sæde ved siden af ham.
Jeg kiggede forskrækket på ham, ligesom alle de andre.
Hvad fanden laver han. Han kiggede ligeud, som om intet var sket.
"Hvad har du gang i?" hviskede jeg til ham med et seriøst ansigtsudtryk, men han svarede ikke.
Han tog istedet for nogle høretelefoner i øret. "Hey, jeg taler til dig" sagde jeg og hev den ene ud af øret på ham.
Han stirrede på mig, og sagde ikke noget. Men han nikkede baglæns med hovedet, som om at jeg skulle kigge tilbage.
Jeg drejede hovedet og så først nu Kira sidde over i hjørnet.
Hun kiggede ind i mine øjne, jeg kunne se hendes vrede... hun kunne sikkert også se min.
Mine øjne fokuserede på hendes sår i hjørnet af hendes læber. Du fortjener mere, bitch.
Forstil hvad der ville havde sket hvis Jungkook ikke havde trukket mig ned ved siden af ham.
Jeg kiggede tilbage på ham og lavede et lille smil. "Tak" hviskede jeg og kiggede ligeud i klassen.
~ Frokost ~
Jeg tog et æble og en flaske vand fra kantinen. Jeg gik langsomt ned for at finde en plads, men stoppede op da jeg så Kira.
Mine øjne lå på hende, hun sad alene. Selvfølgelig.. hendes venner vil sikkert ikke være sammen med hende efter det der skete.
