Is It Him ? #1

Date

Jeg kiggede mig selv i spejlet.
"Er han seriøs?!"

Jeg hev ned i den stramme sorte nederdel og rettede lidt på den hvide skjorte.

Mener han det ?
Vil han have jeg skal være iført det her.. på arbejde !

Oh shit.. hvad er klokken ?

Jeg gik med en underlig gang over til min telefon og tændte den.
Hvad fanden, man kan sku da ikke gå i det her tøj.

Phuu.. den er kun 11:45, vent ?
Jeg ved ikke hvor hans kontor er, og den her bygning er jo enorm.

Jeg valgte at gå ud af værelset og ned mod lobbyen.

Okay, den her gang var der ret mange mennesker.

De fleste var mænd, jeg vil gætte på at de var omkring 25 år.

Flere af dem rettede blikket mod mig og lavede elevator blikket da jeg gik forbi dem.

Ærlig talt skal de være glade for at jeg har den her stramme nederdel på, for ellers havde jeg serøst sparket dem og sagt at de skulle fuck af.

Shit.. der var jo mange, men jeg spottede pludselig et bekendt ansigt.

"Simone!"
Hun rettede blikket mod den store mængde og kiggede søgende mod min retning.

Hendes ansigtsudtryk ændrede sig da hun så mig.

Jeg halv løb over til hende og det var først da jeg kiggede på hende at jeg opdagede at hun grinte af mig.

"Hvad griner du af?!"
Hun kiggede op og ned af mig.

"Hvad er det du har på?" fnisede hun og lagde hånden op mod sin mund for ikke at grine for meget.

"Det.. er noget Jungkook sagde jeg skulle tage på" svarede jeg og kiggede selv ned af mig selv.

"Hvorfor, er det grimt?" Spurgte jeg bekymret og kiggede op på hende igen.

"Nej, tvært imod skatter.. du er læks, og meget populær hos mændene"
Hun rettede lidt på min trøje.

"Men, hvorfor grinte du?"
"Du sagde at Jungkook valgte det til dig, ik?"

Jeg nikkede langsomt med hovedet.
Hun pegede ud til siden, og jeg kiggede selv over i den retning.

"Det er det.. man plejer at have på når man arbejder her" sagde hun med et smil og kiggede tilbage på mig igen.

What the... Jungkook!

Alle de andre damer havde lange løse bukser på.. de så faktisk mega behagelig ud.

Jeg rettede blikket mod Simone igen.
"Hjælp mig.. hvor er Jungkook's kontor?"

~ 12:00 ~

"Tak, igen" sagde jeg og gik ud af elevatoren.

"Ikke noget problem, bare kom til mig hvis der er noget"

Jeg nikkede med hovedet og vinkede til hende inden elevatordøren lukkede i.

"Okay" sukkede jeg og gled langsomt mine hænder ned af nederdelen.

Jeg gætter på det er den sorte store dør.
Jeg gik over til den og lagde langsomt mit øre mod den.

Der var helt stille, mon han overhovedet er derinde ?

Jeg tog en dyb indånding og bankede på.
"Kom ind"

Hans stemme fik mig til at spjætte, okay.. det var nu.

Jeg åbnede døren lidt op så jeg kunne stikke mit hoved ind.

Han så meget koncentreret ud, han kiggede ned på en masse papir og skrev ned på sin mac.

Men stoppede pludselig op og kiggede op på mig.

Hans blik fik mit hjerte til at banke hurtigere.. sjovt det var kun ham der kunne få det til at gøre det.

Han så egenligt meget lækker ud i det jakkesæt, savler jeg ?!

"D/N!"
Jeg rystede let på hovedet. "Hva?"

Hans smil bredte sig. "Sig til når du er færdig med at tjekke mig ud"
Han havde sit smørret smil på.

"Hva- jeg tjekkede dig ikke ud" løj jeg.
Han svarede mig ikke men lænede sig langsomt tilbage i stolen.

"Du kan bare komme ind"

Jeg gik med små skridt ind og vendte mig om for at lukke døren i efter mig.

Jeg vendte mig om igen og mødte hans øjne, han var så tæt på mig.

"Jungkook, du gav mig et chok!" udbrød jeg og skulle til at slå ham på skulderen, men han greb rundt om mit håndled.

Han lænede sig tættere på mig. "Har du en tendens til at slå mig hele tiden?" Spurgte han og kiggede ned på mine læber.

"J-jeg.." stammede jeg, jeg kunne ikke koncentrere mig. Han var så tæt på mig.

"Faktisk.. burde jeg finde en straf til dig" sagde han og lænede sit hoved lidt på skrå.

"En straf.. for hvad!"
Han kiggede ned på sit ur.

"Du kom 2 minutter for sent" svarede han og kiggede op på mig igen.

"2 minutter for sent!?"
Jeg skubbede ham lidt tilbage.

"Er det ikke en straf nok at tage det her på?"
Jeg kiggede ned af mig selv.

"Hvis du insistere.. kom, lad mig hjælpe dig med at tage det af" sagde han og gik tætter på mig igen med sit smørret smil.

Jeg kunne hellere ikke selv lade vær med at smile. "N-nej.. jeg beholder det på" sagde jeg og holdte mine hænder op som forsvar.

Han nikkede langsomt med hovedet og satte derefter sin ene hånd op af væggen.

"Så.. hvorfor skulle jeg komme?" Spurgte jeg og bed mig i underlæben.

Jeg tror at han lagde mærke til det, for det næste han gjorder var at han lænede sig ned for at kysse mig.

Hans læber mod mine sendte en varme gennem hele min krop, selvom det kun var et kort kys.

Han trak sig langsomt ud. "Du er min date" hviskede han og kyssede mig på kinden.

"Din date?" Jeg tror jeg blev lidt rød i hovedet.
"Ja, min date.. kom, vi skal spise" sagde han og åbnede døren op.

Han trak mig med ud af kontoret.

———

Tusind tusind tusind tak for de 3 k readers 😱❤️ tænkte slet ikke at der var så mange som ville læse den 😂🤭💕