H a i l e y
Tro mig, min mor var så røv glad, da jeg fortalte om den vellykkede dag igår. Det, at der muligvis - nævner ingen navne - var en der var interesseret i mig. Plus Amalia. Men jeg nøjedes med at snakke om Amalia. Jeg ville ikke forsikre min mor om et fremtidigt bryllup, og jeg tror ikke jeg ville kunne holde ud at høre på hendes " hvordan gik det?" i en uge, hvor jeg vidste hun hentydede til drengen/Jack. Jeg elskede at sige og høre hans navn. Jack. Hvorfor hedder jeg ikke Jack? Okay, logisk nok. Det ville være meget.. Nyt at hede Jack som pige. Jeg kunne selvfølgelig også været født dreng, og så hede Jack. Men min mor ville kun have piger, så hvis jeg var en dreng, var jeg nok ingenting lige nu.
Jeg kiggede igen på sedlen, som Jack diskret havde lagt i min taske.
Du er nu inviteret til et kongeligt bal i mit hus. Kom klokken 17:00.
Hans skrift følte jeg var svævende. Det var så at se en drøm, når man læste hans ord. Han havde tilføjet adresse, og han boede måske 5 minutter væk fra mig på gå ben.Jeg kom susende ind i stuen, hvor jeg så blev mødt af spændte øjne fra min mor. Hun så overrasket på mig, og smilte så med åben mund.
,, jeg kender det der look! Fortæl fortæl! " hun lød meget entusiastisk, og klappede så i sine hænder, imens han barnligt trippede med fødderne.
,, jeg skal bare hjem til en.." hun blev ved med at sprælle, og jeg kunne godt se på hende at det ikke var svar nok.
,, en dreng " hun lukkede munden, og så med store øjne på mig. Jeg prøvede at skjule et smil, men føj jeg var dårlig.
,, så smut dog pomfrit! Når du kommer hjem, slipper du ikke for at fortælle alle detaljer! Om jeg så skal hive alle dine tænder ud, sker det!" jeg grinte, og kiggede på uret, hvorefter jeg gik ud og tog sko på. Okay, jeg forstod godt hendes forvirrede blik, men hendes smil dækkede over det. Jeg har seriøst været på den skole i 1 dag. 1 dag venner. Det virkede som om Jack var ivrig efter mit blod, men jeg tænkte ikke så negativt over det. Jeg var faktisk bare glad for at der endelig var en som kunne lide mig. Tror jeg.
Min telefon blev ved med at brumme, både med beskeder fra min mor og Jack. Jack ville bare have jeg skulle gå før tid, fordi han åbenbart kedede sig. Og min mor ved jeg hader når hun spammer med beskeder. Så hun skriver tit jokes, digte og de mest random ting du kunne tænke dig til. Engang skrev hun " lille Peter edderkop" sangen, og mine veninder syntes det var irriterende hver gang min telefon lavede den der sms tone.
Jeg stod lang tid, og overvejede om jeg skulle banke på. Der duftede af dejlig varm mad, og alle lys i huset var tændt. Døren blev nærmest revet op af Jack som stod helt begestrejt, og analyserede mig.
,, tak for at byde mig indenfor, selvom jeg nu havde det fint ude i kulden " ubehøvlet maste jeg mig forbi ham, og faldt nærmest bagud igen, da en fucking - undskyld sproget - lækker dreng passerede mig. Okay okay, lad os understrege én ting. Wesley familien har altså noget med udseendet. Jeg vil virkelig ikke lyve i den her situation. Jeg følte virkelig at jeg havde fået en mavepuster da drengen så gengældte sin stirren.
,, Jack, jeg vidste ikke du havde kæreste på " grinte han, og kastede sig i sofaen, med armen hængende op af sofakanten.
,, jeg ved faktisk ikke selv hvad jeg laver her. Drengen sagde bare jeg skulle komme her hjem" okay, det lød en del mere forkert end hvad jeg mente. Men igen, jeg stod mellem 2 lækre drenge. Hvad ville andre gøre i den her situation.
YOU ARE READING
Just a piece in a game
Teen FictionVi ønsker os vel allesammen en god start. Væk fra de gamle dage, som du ville ønske du kunne slette, fordi minderne sidder så dybt inde i dig. Men Haileys forsøg på at løbe fra fortiden, bliver kun forværret da Jack Wesley vælger at hun skal være ha...