Just a piece in a game

:: 4. Madforgiftning Og Hemmelighed

H a i l e y

Jeg var kommet smilende hjem. Havde fortalt min mor en hvid løgn, om hvor fantastisk min skoledag havde været. Hun var selv ked af det, fordi hun skulle med arbejdet væk i 3 dage. Det var okay for mig. Så havde jeg plads til at græde al smerten og utilpasheden ud, uden folk ville dømme. Det er nu 1 time siden hun kørte, og jeg har ikke lavet en skid. Ikke andet end at stirre ud i luften, og genoverveje mit liv. Jeg kunne selvfølgelig flygte til Spanien, og kalde mig Lone. Men jeg ville ikke kunne slippe tankerne om min mor, så den idé var udelukket. Jeg kunne også fortælle Amalia hvad der var sket. Men det ville ikke ikke orke. Jeg var ligeglad med omsorgen. Jeg ville bare være alene. Jeg kunne også komme tilbage til skolen, men det ville jeg ikke på en lørdag.

Det bankede på, og med møg og besvær fik jeg rejst mig op, og børstet usynligt støv af mig. Jeg var ligeglad med hvordan jeg så ud. Jeg lignede sikkert en død pungrotte, men jeg var så ligeglad som overhovedet muligt. Jeg åbnede døren. Nej vent, det gjorde jeg faktisk ikke engang. Døren blev flået op, af Jack og Rhys, som havde formet deres fingre til pistoler, og kiggede voldsomt rundt med pistolerne peget på alt, som de nok syntes lignede en Alien.

,, frygt ej, vi er kommet for at rede dig! " sagde Jack underholdende og blinkede til mig. Jeg himlede med øjnene, og vendte ryggen til dem begge. Jeg kunne fornemme deres forvirrede grimasser de var igang med at sende hinanden.

,, hvad laver i overhovedet her?" mumlede jeg. Ærligt, så ville jeg gerne have en at græde ud hos. Men bare ikke Jack. Eller Rhys for den sags skyld.

,, vi skal passe på dig, og have en forklaring på igår" konstaterede Jack. Nej vent hvad? Passe på mig? Sig mig, tror de jeg er en baby? Jeg opfører mig måske som en. Men jeg kan sagtens finde ud af at passe på mig selv?

,, nej i skal ej. Ud af mit hus " sukkede jeg, og tog rystende på min pande. Jack grinte, og stoppede mig i at kaste mig håbløst i sofaen. Det var mit skema for de 3 dage: kaste mig i sofaen, kaste mig i sofaen og sidst men ikke mindst, kaste mig i sofaen. Og jeg havde ingen planer om at lave dem om.

,, din mor, " Jack pegede med sin pegefinger på mig. ,, har bedt vores mor, holde godt øje med dig. Så det gør vi" han så meget tilfreds ud. Men han kunne godt tørre det smil af. Fordi, jeg havde andre planer.

,, glem det " grinte jeg bare af tanken. De skulle ikke passe på mig, om det så krævede alle mine lommepenge. ,, fordi jeg flygter inden i forgifter mig med jeres mad. Tro mig, jeg kender til typer som jer" Rhys grinte hånende, og lagde en hånd på min ryg. Voldsomt kastede jeg den af. Ninja skills - som jeg tydeligvis ikke havde. Men jeg var faktisk top seriøs her. Jeg skulle fandme ikke babysittes.

,, vi er ligeglade med din mening. Fortæl hvad der skete igår. " jeg så undrende på ham. Selvfølgelig var han med til at se mig skride fra skolen, men hvordan han vidste der var sket noget? Okay. Det ved alle måske. Jeg overvejede en mulig flugt plan. Jeg kiggede over på min telefon, der uskyldigt lå på køkkenbordet. Jeg kunne løbe hen og tage den, løbe op på mit værelse, hvor jeg efterfølgende låser døren, og så ringer jeg til alarmcentralen og fortæller at 2 drenge er kommet ind i mit hus, og vil forgifte mig med deres mad. Fantastisk idé! Den kører vi efter Pt.

,, gå, eller i fortryder det her " jeg peger mod døren ud til gangen, hvor de kun skal ned af få trapper.

,, jeg fortryder intet. Show me what you got" jeg rystede afvisende på hovedet, og tænkte min plan hurtigt igennem en sidste gang. Og så satte jeg i løb. Først hentede jeg min telefon. Tjek. Så løb jeg ind på mit værelse. Tjek. Så låste jeg døren. Tjek. Og så ringede jeg til alarmcentralen. Så kan de fandme lære, at man ikke skal irritere mig, når jeg er i mit mega fantastiske glade humør.