Just a piece in a game

:: 12. Den Umulige Dreng Og Papiret ::

H a i l e y

,, hvad fanden har jeg gjort dig? " udbrød jeg frustreret, og krydsede irriteret armene. Jeg kunne hive den drengs hoved af, og slå mig i maven af grin, uden at have sympati.

,, fatter du bare ikke at jeg kan lide at være alene?" spurgte han, og rynkede øjenbrynet.

,, det behøver man li'som ikke at være Sherlock Holmes til at finde ud af.." mumlede jeg, og sendte Alec dræberblikket da han hev hætten over hovedet. ,, du kunne i det mindste komme med idéer til bare ét digt! "

,, og det skulle jeg, fordi?.."

,, fordi vi har et projekt som skal laves!" forsvarede jeg mig, og fægtede med armene. ,, og jeg vil ikke få dårlige karakter fordi at en idiot nægtede at hjælpe! "

,, så du har brug for mine gudeskønne idéer?" spurgte han og rynkede øjenbrynet. Jeg sværger at jeg så et smil. Det forsvandt hurtigt, men det var der.

,, nej, men je- " jeg afbrød mig selv med et suk. Jeg fik det til at lyde forkert, og jeg kunne ikke forsvare mig. ,, lad os nu bare finde nogle fandens idéer!" Alec himlede øjne af mig, og lagde sine arme på bordet så han kunne lægge sit hoved ovenpå. Og så kiggede han selvfølgelig den modsatte vej, end hvor jeg sad. Der var et eller andet ved Alec. Jeg ved ikke om det var hans mørke hår, eller hans tydelige kæbe. Jeg forstod ikke hvordan nogle kunne være så gudesmukke. Ærgerligt at sådan et flot udseende er blevet ødelagt med sådan en grim personlighed. Alec kunne nok fornemme at jeg direkte nedstirrede hans nakke, og han drejede hovedet mod mig. Hans kind blev presset ned mod hans arm, og han kiggede fornærmet på mig.

,, hvad? " spurgte han frustreret, og satte sig op. ,, har du et problem?" spurgte han igen, og børstede noget ikke eksisterende støv af hans arme. Jeg rystede stille på hovedet, og lod som om jeg kiggede på nogle bag ham. Men jeg var busted.
,, lad vær' med at prøve at skjule din kærlighed for mig. Det er åbenlyst du er forelsket i m-" jeg tog hurtigt min pegefinger på hans læber, og tyssede på ham. Direkte ydmygende, tak for påmindelsen. ,, alle ved det." konstaterede han, og fjernede min finger fra hans mund. ,, men jeg tør ikke tage chancen, siden Jack mener han har afmærket sit territorium," mit hjerte sprang et slag over, og jeg stivnede fuldkommen. Kan han lide mig? Men hvad fanden mener Jack med at han har afmærket sit territorium? Fordi jeg er ikke nogens ejendom. Ikke engang min mors, og hun har ligesom båret på mig i 9 måneder non-stop.

,, jeg er fandme ikke nog-"

,, hold kæft og arbejd," brokkede Alec sig, og satte albuen på bordet for at gemme sit hoved i sin hånd. Jeg rakte tunge af ham, og begyndte at skrive idéer ned på et kladdepapir. Det her ville være meget lettere, hvis han gad og fucking hjælpe.

---

,, men hvad skal jeg gøre? Du beder mig ligesom ikke ligefrem om at gøre noget! " udbrød Alec frustreret, og slog ud med armene. Vi var på vej ned til mit skab, men tro ikke at Alec følger med af sig selv. Jeg hev ham bogstavelig talt med mig, og er igang med en meget hidsig diskussion.

,, nårh nej, fordi det gør jeg jo ikke 24/7,vel?" spurgte jeg frustreret, og da vi endelig nåede mit skab, proppede jeg bøgerne ind. ,, vil du ikke bare for en gangs skyld hjælpe?" spurgte jeg opgivende, og lukkede langsomt skabet. Jeg kiggede forventningsfuldt på ham, og sendte et skævt smil.

,, jeg kan ikke rigtig lave det, når jeg fatter hat af hvad vi overhovedet skal." sagde han efter en pause i stilhed, og krydsede armene. ,, men jeg vil ikke hjem til dig. Og du skal heller ikke hjem til mig!" konstaterede han, og pegede strengt på mig. Jeg nikkede, og skulle til at spørge hvorfor. ,, men giv mig dit nummer, og så kan vi skrives ved," mumlede han nærmest. Er han tankelæser? Jeg grinte, og slog ham blidt på skulderen. Mission complete. Jeg gav ham mit nummer, og inden længe forsvandt han mellem alle mennesker. Jeg lænede mig træt op af mit skab, imens jeg sukkede. Jeg magter ikke mere. Jeg kunne godt tænke mig at være hjemme lige nu, imens jeg æder mig tyk i is. Fuck bikini kroppen, den gav jeg alligevel op på for 2 år siden. Inden jeg nåede at brokke mig mere, kom Jack og satte begge sine hænder på hver sin side af mig. Vores næsetipper mødtes, og vi kiggede begge hinanden dybt ind i øjnene.

,, du er min. " påmindede han mig, og smilte. Ikke en skid om jeg er hans.

,, nej." mumlede jeg, og satte begge mine hænder på hans bryst for at skubbe ham væk. Men han rykkede sig knap nok, og grinte lidt halv-hjertet tilbage. En ubehagelig følelse strømmede gennem min krop, og jeg følte mig virkelig utilpas. ,, Jack, please giv slip." hviskede jeg, og ignorerede hans blikke. Han trak sig ikke, men rykkede sine læber tættere på mine. Jeg trak vejret dybt ind, og prøvede at presse mig længere op af skabet, men vores læber mødtes, og det var som magneter. Han trak sig ikke, før jeg slog hårdt til hans ryg, og han fortvivlet trådte et skridt tilbage. Jeg tørrede min mund med håndryggen, og så panisk ind i Jacks nervøse øjne. I. D. I. O. T. Det tog mig nogle sekunder at fatte situationen. Han skulle have trukket sig fra da jeg sagde fra første gang.

,, Hailey je-" han afbrød sig selv med en hysterisk vejrtrækning. Åh, så det er ham som burde være skræmt? Okok. Han nåede ikke at sige mere før jeg med lange skridt forsvandt i alle de travle elevers vej mod deres klasse. Du kan godt overleve resten af dagen, Hailey. Alt skal nok gå.

---

Jeg fandt min krusedulle bog frem, og lavede videre på dem. Alle de kruseduller gav mig hovedpine, men det var god distrahering for omverdenen - og ikke mindst den her lorte eftersidning. Jeg kunne mærke Jacks faste blik i min nakke. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at ignorere det, var der noget i mig som skreg at jeg skulle vende mig om og se på ham.

,, hey! " hviskede han, men højt nok til jeg kunne høre det. ,, psstt!" blev han ved. Jeg vendte mig irriteret om for at se på ham, og sendte ham et undrende blik. Han kastede et krøllet papir hen mod mig, og det landede perfekt på mit bord foran mig. Jeg vendte mig om med et suk, og foldede papiret ud.

Hvad sker der mellem dig og Alec? Stod der. Jeg himlede med øjnene. Jeg. Er. Ikke. Hans. Ejendom. Jeg vendte mig om igen, og sendte ham et ' hvad-mener-du? 'blik, imens jeg trak på skuldrene. Han grinte rystende på hovedet, og skrev igen på et nyt papir, som han foldede og kastede hen imod mig. Den her gang landede det på gulvet, og jeg blev nød til at bukke mig ned under bordet for at få fat på det. Jeg så jer snakke idag. Hvad er jeg gået glip af? Jeg sendte ham et dræberblik, og skrev på bagsiden af papiret. Du ejer mig ik, smarte. Skrev jeg, og kastede det imod ham. Heldigt for mig ramte jeg ham lige i panden, så han tog irriteret en hånd til. Han rystede på hovedet, og kiggede så op på mig efter at have læst papiret. Igen igen faldt læreren i søvn, og Jack tog chancen, og prøvede at tale til mig.

,, jeg ved du elsker mig, " konstaterede han.

,, det er lige omvendt" påmindede jeg ham, og smilte et falsk smil. Han grinte, og kørte fingrende igennem sit hår.

,, hvis han gør noget du ikke kan li-" han satte sig lidt mere forover, så vi var tættere på hinanden.

,, du skulle nødigt sige noget"

,, du ved jeg er harmløs! " sagde han, og slog ud med armene.

,, pas på med hvad du siger"

•

Omg jeg glæder mig til at udgive det næste kapitel! Det tror jeg nok er mit favorit, men jeg har ret dårlig smag i sådan noget så det er sikkert bare mig. Men glæd jer, fordi ( ifølge mig) er det ret cute.

Fuckkk 2 dage til jeg skal side i en lorte bus i 4-5 timer. Yikes.

Udgivet:17/06-2019