Just a piece in a game

:: 20. Toilettet Og 'Teenagere' ::

H a i l e y

Jeg fortryder straks min handling med Lucas igår. For det første, så kigger folk på mig. Nej, det er en underdrivelse. De glor på mig. Lucas skrev til mig igår aftes. Han fik sikkert nummeret af Alec eller Rhys. Okay nej, bestemt ikke af Rhys. Det ville han aldrig give Lucas lov til. Jeg tror faktisk han ville rive hans hoved af istedet. Men Lucas skrev, at han savnede mine bløde læber - selvom de er det stik modsatte. Han skrev også at han glædede sig til at se mig. Men jeg svarede ikke. Adrenalinen pumpede rundt i mig, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Så jeg kastede telefonen væk, og koncentrerede mig om Netflix.

Jeg lukkede skabet i med et suk, og lænede panden mod den hårde rust. Endnu et suk forlod min mund, men inden jeg kunne sige mere, var jeg blevet taget om taljen, og svævede op i luften. Mit hår dækkede for øjnene, men jeg vidste at det var Lucas.

,, slip! " beordrede jeg, imens jeg kæmpede en brag kamp for at få vejret, efter at grine så meget. Han sænkede mig stille og grinene ned, tog noget håret om bag mit øre, og stirrede dybt ind i mine øjne. Jeg gengældte det straks, og lod mit blik vandre ned på hans læber. De rykkede sig først langsomt tættere på mine, og uden jeg egentlig selv var klar over hvad jeg gjorde, placerede jeg begge mine hænder på hans kinder, og trak ham ind i et hysterisk kys. Og jeg klager over at Jack og pigen deler spyt.. Efter hvad der føltes som evigheder i en drømmeverden, trak han sig med et kæmpe smil, og lænede sin pande mod min.

,, du er fantastisk, " hviskede han forførende, og så forventningsfuldt ind i mine øjne. Jeg svarede ikke. Jeg frøs på stedet, og slap hans blik, imens jeg kiggede rundt omkring mig. Dem der stod tæt på os, så forarget på os. Jeg stivnede på stedet, da jeg så Jack nedstirrede os. Nej, ikke os. Nedstirrede Lucas. Hans venner prøvede ihærdigt at vække opmærksomhed fra ham, men han ignorerede dem fuldstændig. Vores blikke mødtes, og han rullede med øjnene, idet han vendte sig om for at få hans venner, der var igang med at skrige og råbe, til at tie stille. Det var svært at høre noget, for de råbte i munden på hinanden. Men jeg er ret sikker på at jeg hørte en af dem sige 'hun er allerede videre dude' og pludselig føltes det som om hele verdenen stoppede med at dreje rundt. Jeg følte jeg mistede pusten, og jeg vendte straks om på hælene, og styrtede mod toilettet. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at sige til mig selv, at alt nok skulle gå, blev jeg ved med at styrte mod toilettet. Jeg beundrer faktisk mig selv en smule. Jeg ved ikke hvordan jeg har overlevet den her smerte i så lang tid, men jeg ved at jeg snart falder ned på knæ, og vifter med et hvidt flag.

Jeg styrtede ind af toiletdøren, og fandt ind på et af toiletrummene, hvorefter jeg lukkede og låste døren. Hvad fanden er meningen? Først virker han som en forelsket teenager dreng, så forvandler han sig pludselig til en ligeglad egoistisk idiot, og for ikke at glemme at han var videre hurtigere end du kan knipse. Og nu? Han har åbenbart snakket om mig, fordi det var tydeligt at de hentød til mig. Øhm ja, jeg er videre. Hvad vil de have mig til? At bukke under for ham, så han bagefter kan håne mig? Never.

,, Hailey? " jeg holdt vejret, og prøvede i al kræft ikke at snøfte. Det gik ikke særlig godt. Et alt for højt snøft lød gennem toiletterne, og jeg kunne se en skygge bag toiletdøren. Stemmen var fra en pige. Hun lød bekymret. ,, Hailey, er det dig?" spurgte hun igen, og tog en dyb indånding. Jeg pustede ud, og sørgede for at få en normal vejrtrækning, inden jeg langsomt låste dørene op.

,, hvad?" spurgte jeg tydeligt irriteret. Det var dumt, men alt jeg gjorde var for det meste dumt. Hun åndede lettet ud, og smilte et sikkert og trygt smil.

,, øhm.. Je– du vir–" hun fnøs af sig selv, og kiggede usikkert ned i gulvet, sur på sig selv over ikke at kunne føre en rigtig samtale. Jeg nikkede, og satte en hånd på hendes arm. Hun spjættede nærmest af min berøring, men fik kontrol på sig selv igen. ,, undskyld.." mumlede hun forlegent, og grinte kort af sig selv. ,, jeg ved ikke hvad der sker. Je– undskyld.." sagde hun igen. Jeg nikkede bekræftende, klar over at hun gerne ville vide om jeg var okay.