H a i l e y
Jeg spærrede øjnene op, imens jeg i en hurtig bevægelse satte mig i et chok op fra sengen. Et mareridt. Super duper. Min mors job kræver hende, så guess what. Hun er med arbejdet ( igen) og hun var ikke sikker på hvornår hun kom hjem. Det kunne være alt fra 3 dage til 2 uger. Okay, måske ikke 2 uger. Hun ville klart flippe, og lade vær med at tage afsted hvis hun skulle være væk i så lang tid. Men selvfølgelig panikkede hun anyways, og bedte hendes såkaldte bedsteveninde/Jack og Rhys' mor om at holde øje med mig. Barnligt, i know. Men hun var bekymret, og specielt efter jeg var kommet hjem og fortalt om at jeg skulle side til eftersidning i 3 uger. Hun var rasende, men heldigt for mig tog hun afsted dagen efter. Jeg tændte lampen på mit natbord, og gned mig træt i øjnene. Klokken var 02:43 om natten, og jeg følte mig rastløs. Men jeg var utrolig bange lige nu. Siden min fars død, har jeg tit haft mareridt. Jeg vågner klokken lort om natten, og hiver voldsomt efter vejret. Næsten som om jeg var blevet druknet, men så kom op for at få luft. Eller hvis jeg havde asthma, og jeg lige havde løbet et marathon. Jeg kastede mig med et suk tilbage i sengen, og stirrede op i loftet. 3 mareridt i den her uge, og det var torsdag. En uskyldig torsdag, med eftersidning btw. Jeg glemte eftersidning igår * host host *, så det er nu officielt at jeg er dømt til døden. 4 uger med eftersidning. Jack brød ud i grin, og mange tårer passerede hans kind af grin. Det var sødt, men jeg havde ikke tid til at tænke, fordi jeg var jo gået i fuldstændig panik.
Jeg prøvede at klemme øjnene sammen, men de slog bare op igen. Jeg sukkede lyset, og faldt endelig i søvn.
Lorte alarm. Jeg slukkede den irriteret, og trampede ud på badeværelset. Åh gud. Sorte sække hang under mine øjne, jeg var ligbleg, mit hår lignede det var blevet trådt på af en kattekilling som troede det var sin seng, og jeg havde indtørret savl rundt om munden. Mhm. Charmerende, right? Jeg tændte for vandet, og vaskede mit ansigt. Derefter gik jeg hen og fandt noget tøj. Sorte bukser, og en hvid crop-top, og lagde lidt mascara. Okay, concealer manglede helt klart også.
,, fuck.. " mumlede jeg, og kiggede på klokken. Om 10 minutter starter første time, og jeg vil nødigt have skæld ud for at komme for sent. Jeg havde et æble med som nødstilfælde, hvis jeg pludselig skulle få det dårligt pga jeg ikke havde spist morgenmad. Det er aldrig sket indtil videre, men who knows. Hurtigt var jeg ude af døren, og luntede hen til skolen. Jeg kan absolut ikke løbe i 5 minutter, inden jeg falder sammen. Men jeg var klart bedre til at lunte. Jeg er sej, okay.
,, miss West, kender du noget til klokken? " jeg ignorerede lærerens kommentar, og satte mig på den sidste ledige plads. Helt forrest. Geez. Vi havde matematik, og noget om ligninger. Jeg fattede hat, men jeg koncentrerede mig heller ikk. Mest fordi at en fyr stirrede voldsomt. Okay, jeg vil ikke lyve for jer. Ikke bare en fyr. Lucas. Den dreng, som brang mine traumer tilbage. Han sad lige bag mig, og jeg kunne mærke hans borende blik i nakken. Jeg klemte øjnene sammen, og åndede ud. Alt skal nok gå..
,, miss West, er der noget som irritere dem? " læreren kiggede forvirret på mig, og lagde åbenbart mærke til min grimasse. Ja, alt var galt. Mit hjerte hamrede afsted, fordi en voldtægtsmand sad lige bag mig. Men jeg nøjedes med at rette ryggen, vende mig om og sende Lucas et fuck-af blik, og smile som intet var galt.
,, nej. Jeg tænker bare lidt på min far " konstaterede jeg. Læreren var stille. Det var sjovt, fordi alle lærerne på skolen vidste til min far. At han var død, og hver gang jeg brang emnet op blev de sukkersøde.
,, åh. Du skal vide, at du altid kan komme til os!" kan du se hvad jeg mener? Jeg nikkede som om jeg hørte efter i samtalen, men jeg var røv ligeglad. Jeg stirrede ud i luften de sidste 20 minutter, og da klokken ringede for alle ud fra klassen, bortset fra mig og Lucas. Det var nok en god idé at gå, men jeg pakkede alt for langsomt mine bøger ned i tasken. Vi havde fået 203838 lektier for. Fantastisk. En hånd rørte min skulder, og i chok kastede jeg den væk.
YOU ARE READING
Just a piece in a game
Teen FictionVi ønsker os vel allesammen en god start. Væk fra de gamle dage, som du ville ønske du kunne slette, fordi minderne sidder så dybt inde i dig. Men Haileys forsøg på at løbe fra fortiden, bliver kun forværret da Jack Wesley vælger at hun skal være ha...