Just a piece in a game

:: 13. Pizza Og Ukendt Nummer ::

H a i l e y

Det var torsdag og Jack irriterede mig stadig. Hvornår fatter han at vi er venner? Han kan ikke holde mig fanget når vi ikke engang er et par, og jeg får lyst til at smadre et æg fyldt med fornuft i hovedet på ham. Og selvfølgelig følger han stadig efter mig som en hundehvalp. Intet nyt, i know.

,, er du sur? " spurgte Jack drillende bag mig. Jeg tog endnu større skridt en før, målrettet mod udgangen fra skolen. Vi havde endelig fået fri fra eftersidning, og det irriterede mig også lidt at imorgen var sidste dag for Jack med eftersidning. Jeg har stadig endnu en uge, og jeg skal hilse og sige at eftersidning på den her skole er værre end børnehaven. Jeg skubbede hårdt døren op, og prøvede at få rystet Jack af mig. ,, fordi det giv—"

,, hold nu din kæft og lad mig være," sagde jeg koldt, stadig med hurtige skridt væk fra Jack. Han kom op til min side, og støttede sig op af min skulder. ,, jeg mener det! " sagde jeg irriteret, og rystede hans albue af mig.

,, undskyld fornærmelsen, frue. " sagde Jack grinene, og tog overgivende armene op i luften. Jeg rullede øjne af ham, og kiggede til den modsatte side end hvor Jack gik. Vi befandt os på fortovet, og Jack var tættest på vejen med bilerne som kørte med alt for mange km/t. Det kunne være let bare lige at give ham et smølfespark med pegefingeren, og wupti. Så var han fladmast af lastbilen som tilfældigvis kørte forbi imens jeg skubbede ham ud ( med min meget stærke pegefinger).

Vi gik i stilhed, og det var først da Jack skulle dreje af, at den blev brudt.

,, undskyld, " sagde han med et skævt smil. Jeg himlede med øjnene og fnøs. ,, nej seriøst!" sagde han med et lille grin. Thh. ,, jeg ved godt jeg kan virke meget påtrengene, me—"

,, super fin tale Jack, men jeg er ligeglad." sagde jeg med et falsk smil, og lod som om jeg tjekkede min manicure. Jack grinte, og mumlede et eller andet lignende: " du er umulig". Jeg gik videre ned af gaden, indtil jeg endte ved lejligheden. Jeg fumlede med at finde nøglen og sætte den i, men det lykkedes mig tilsidst. Efter at have sat min jakke og mine sko i bryggerset, gik jeg direkte hen til køleskabet. Jeg kan ikke være den eneste der tjekker køleskabet som det første når jeg kommer hjem fra skole, og gør det utallige gange fordi jeg et eller andet sted håber at en troldmand har været forbi, og puttet nye fødevarer i køleskabet. Jeg lukkede det igen med et suk, og endte med at tage et æble fra frugtskålen.

,, hejjj skath! " jeg spærrede øjnene op, og tabte næsten æblet af forskrækkelse. Jeg tog hurtigt min hånd til hjertet, og fik styr på min hysteriske vejrtrækning.

,, mor!" råbte jeg glædeligt, og løb ind i hendes åbne arme. Vi krammede i noget tid, indtil hun tog fat i hver min skulder, og skubbede mig væk - imens hun stadig holdt i mine skuldre.

,, jeg har snakket med arbejdet," et øjeblik var jeg bange for at hun havde sagt op, fordi hun var nervøs på mine vegne. Hun hader selv når hun hører eller ser hvordan andre teenagere har det. Du ved, der hvor de har mistet begge forældre, enten til alkohol eller for real, og nogle mister kun én forældre, men den anden arbejder på fuldtid osv. Der er mange historier. Men jeg åndede lettet ud, da hun sagde: " de har lovet mig ikke at sende mig afsted igen foreløbigt." jeg hvinede glad, og hoppede ind i et nyt kram. Det blev gengældt, og vi blev ved i noget tid. Jeg knugede hendes jakkes stof i mine hænder, og duftede til hendes sorte glatte hår. Det duftede af noget helt specielt. Jeg kan ikke sætte en finger på hvad, men en blanding af friskt grønt æble, og dameparfume. Den var ihvertfald behagelig.