Just a piece in a game

:: 24. Tømmermænd Og Tobias ::

H a i l e y

Jeg åbner langsomt øjnene, og studerer nøje rummet. En kvalmende følelser stiger inde i mig, og jeg er hurtigt sat afsted mod toilettet. Jeg når lige præcis at falde ned på knæ, og læne hovedet ind over brættet, og kaste alle mine tarme op. Udmattet falder jeg tilbage på røven, og tørre munden med håndryggen.

,, fuck.. " mumler jeg, og gemmer ansigtet i mine hænder. Alt i mig snurre rundt, og jeg fik tydeligvis rejst mig op for hurtigt. Tanken fik mig til at overfalde det stakkels toilet igen.

Jeg skyller tøvende ud, og slentre tilbage til værelset. Siden hvornår begyndte jeg at veje så meget? Mit hoved dunker, mine ben knækker snart sammen, og jeg bliver nød til at støtte mig op af væggen. Men jeg føler mig for slap, og må glide ned af den.

,, Hailey? " spørger min mor træt. Jeg kigger forskrækket og undskyldende op på hende, og hun ser forvirret ned  på mig. Pludselig lyser hun op, og sætter sig ved siden af mig. ,,tømmermænd?" spørger hun lavt og smiler svagt. Jeg nikker bekræftende, og begraver ansigtet i mine hænder. Smerten er uudholdelig.

,, fuck man, jeg fortryder jeg drak." indrømmer jeg, og stønner irriteret. Hun nikker bare med et lille grin.

,, når du bliver gammel og skal fortælle historier til dine børnebørn, så vil jeg vædde med at du vil elske dig selv for at have taget til alle de fester," lover hun mig.

,, så det du siger, er at jeg skal fortælle mine børnebørn om mine fester?" spørger jeg og griner hæst. Hun ryster grinene på hovedet, og rejser sig langsomt op igen. Hun rækker sin hånd ud, og jeg tager glædeligt imod den. Hun hjælper mig op og stå, og støtter mig ind til min seng.

,, klokken er 7 om morgenen, og hvis jeg kender dig ret, vil du sove længe på en søndag, fordi så kan det være du ikke er lige så træt om mandagen, " fortæller min mor, og klemmer min skulder. Jeg siger hende ikke imod. Jeg kunne godt bruge noget søvn. Men på samme tid, så tror jeg efterhånden at kvalmen har skræmt min søvnighed væk. ,, jeg er inde i stuen og drikker min kaffe som altid,"

,, godt, så ved jeg hvor jeg kan finde dig når avengers kommer forbi,"

,, ja tak, jeg misser det altid! " klager hun, men inden jeg kan sige noget, har hun smækket døren i. Ah, tid til at overtænke og føle mig alene.

Min første tanke handler om Rhys. Han havde jo advaret mig. Det er bare irriterende, at han ikke gad sige det. Men jeg er enebarn, så jeg kender ikke til det med søskende. Alle siger det er ih så forfærdeligt, og jeg skal slet ikke ønske mig nogle - men alligevel drømmer jeg stadig om det. Min mor har massere af tid, hun er ikke blevet helt gammel endnu. Jeg ved ikke om jeg ville kunne sætte mig i Rhys' spor. Men jeg ville måske have gjort det samme. Måske er Rhys bange for at miste Jack? Jeg ved det ikke. På samme tid, kunne jeg jo også bare sætte mig i Jacks spor.

Nej. Det er 2 helt forskellige ting. Glem det.

Jeg finder min telefon frem, og ruller ned af kontaktlisten, indtil jeg finder Rhys - Aka den halvhjernede som han hedder.

Hailey
Undskyld

Der går ikke særlig lang tid, før min telefon vibrere i min hånd.

Den halvhjernede
For hvad?

Hailey
For at ride på din enhjørning. Men den så bare så sød ud!