Just a piece in a game

:: 27. Caféen Og Stirrekonkurrence ::

H a i l e y

Klokken ringer, og det tager ikke lang tid før klassen er tømt. Jeg slentrer ud af rummet med tasken svunget over skulderen, imens jeg indvendig jubler over endelig at have fri. Jeg har ventet hele dagen på det her øjeblik, og jeg føler mig elsket af gud fordi jeg kommer levende væk herfra. Og dog...

,, Hailey? " spørger Jack, som om han ikke havde set mig. Han lyder.. Glad? Han fik sikkert en omgang. Bortset fra at hans læber ikke er opsvulmede, og han virker slet ikke som om han har vundet i lotto. Han er bare glad og frisk. Nu er jeg bange.

,, Jack?" spørger jeg falsk entusiastisk, imens jeg går ned af gangen med ham i hælene. Han fnyser, og når op på siden af mig.

,, jeg kan mærke vi har brug for at snakke," indrømmer han. Jeg stopper brat op, og Jack opfanger det først nogle sekunder efter, så han vender sig om og kigger forvirret på mig.

,, så tal?" siger jeg irriteret, mest fordi jeg slet ikke har tid til det her. Jeg har vigtige planer - og nej, jeg måtte afslå Netflix idag.

,, jeg kan godt fornemme at jeg ikke er tilgivet–"

,, godt spottet, "

,, -så jeg tror vi har brug for at få nogle ting på plads." jeg fnyser, imens jeg tripper med fødderne. Så bliv dog færdig man.

,, godt, jeg har allerede nogle ting som liiige skal på plads: ik rør mig, ik snak til mig, og ik se på mig. " snapper jeg, og skal til at skubbe mig forbi ham, men han tager fat i mit håndled og ser bedende på mig. Lorte hundeøjne.

,, Hailey, jeg mener det," siger han seriøst. Jeg tror snart at jeg laver et flugtforsøg. Jeg hader seriøse samtaler, og der har været en del af dem her på det sidste.

,, det gør jeg også," konstatere jeg, og ryster mig fri fra hans greb. Han sukker, og jeg kan virkelig se på ham at jeg irritere ham. Yess! ,, hør Jack, jeg har virkelig travlt. Jeg skal mødes med en, men ha' det godt ik? Faktisk nej. Ha' det forfærdeligt," og så skrider jeg. Overrasker det jer hvis jeg siger at Jack næsten dræbte mig, fordi han løb direkte ind i mig? Jeg gik bare hurtigt væk fra ham, men jeg kunne fornemme han var løbet efter, så jeg stoppede brat op, hvilket resulterede i at Jack væltede direkte ind i mig.

Så her er vi nu. Jeg har brokket mig, men han er pisse ligeglad. Undskyld mig? Jeg er faktisk ret vigtig. Du ved, folk rundt omkring snakker om mig, og elsker mig. Jeg er bare generelt elsket, ik?

,, mødes? Med hvem? " jeg fnyser af hans spørgsmål. Har han overvejet at lade mig være?

,, Tobias," svarer jeg monotont, imens jeg svinger dørene op, og begynder at gå ned til caféen vi skulle mødes på. Heh ja, jeg lyver faktisk ikke.

Igår inden Tobias skred, spurgte han om jeg ikke kunne tænke mig at mødes på caféen i byen. Jeg har allerede været der én gang, og de forstår når jeg siger " ekstra sukker i kaffen". Livet er skønt. Jeg sagde selvfølgelig ja, så vi aftalte at mødes dernede efter skole. Han har til mit uheld fri en halv time senere end mig, så jeg må underholde mig selv.

Jack er tavs. Jeg kan nærmest høre tandhjulene knirke i hans hoved.

,, Tobias? Williams? " spørger han efter lidt tid. Jeg stopper undrende op. Jeg kender ikke hans fulde navn. Fuck, jeg bliver nød til at rede den her.