Just a piece in a game

:: 22. Kaffen Og Fest Invitationen ::

H a i l e y

Overrasker det jer overhovedet hvis jeg siger, at jeg ikke viste mig i skolen igår? Sikkert ikke. Klokken var 05:34, og jeg var alt for vågen til at det var normalt. Det var heldigvis lørdag, selvom fredag jo også var en fridag for mig.

Jeg vinkede farvel til min mor, og lovede at gøre mit bedste i skolen. Hun havde ingen anelse om hvilket lort der kørte rundt i mit hoved. Men istedet for at vise mig i skolen, tog jeg ned til byen. Jeg havde aldrig rigtig været dernede, kun få gange. Nu havde jeg chancen for at se det hele - men typisk mig, fandt jeg et cafeteria som jeg forelskede mig helt i.

Lyskæder, pastelfarver, aesthetic indretning, og glade arbejdere. Stemningen var rolig, sikkert fordi alle var i skole og på arbejde. Det endte med at jeg spiste 2 stykker drømmekage, 1 kaffe ( med ekstra sukker) og for ikke at glemme det fantastiske karotfflebrød. Mums.

Jeg bevægede mig videre, og endte med at købe en deo, en ubrugelig taske som jeg allerede nu ved at jeg ikke vil bruge. Men den var sød! Og sidst men ikke mindst bind, fordi jeg vidste at min mens snart ville besøge mig. Yay.

Det var hyggeligt, og jeg kom hjem til normal tid. Selvfølgelig var min mor på arbejde, men det var fint nok. Jeg prøvede at lave nogle få pandekager, men de smagte forfærdeligt, så jeg gav dem til min hund ( som jeg i øvrigt ikke har). Hvis du ikke har gættet det, så ja. Jeg lagde dem på gulvet. Min mor var tosset, men den episode blev hurtigt glemt. Til aftensmad spiste jeg et æble og en muslibar. Jeg prøvede at tage endnu en bid af min pandekage, men jeg fik en bræk fornemmelse, og kastede den hurtigt væk. Den landede tæt på sofaen btw.

Og nu lå jeg her. Klokken lort om morgenen, og havde en indre diskussion om jeg burde stå op. Men for hvilket formål? Og hvis jeg faktisk stod op, kunne det ændre hele min dag. Måske endda hele mit liv. Ét valg kan lede dig helt væk fra stien, og et andet valg kan bestemme din fremtid. Uhyggeligt.

Jeg rullede træt om på maven, og en lyd som uden tvivl lød som en hval, rummede i hele værelset. Det var stille begyndt at blive lyst. Længe leve længere dage.

Jeg fik kæmpet mig op og stå, og kunne ikke holde mit frustrerede støn inde. Hvorfor fanden skulle de være så hårdt at stå op?

Jeg gik målrettet mod toilettet, og sprøjtede koldt vand op i ansigtet. Forfriskende, det må jeg sige.

,, er du allerede oppe? " spurgte min mor træt fra dørkarmen, fordi wupti, så stod hun der. Jeg rykkede chokeret på mig, og tog mig forskrækket på hjertet.

,, fuck, skulle du absolut skræmme mig?" spurgte jeg uinteresseret. Hun grinte kort, og man kunne tydeligt høre at hun lige var stået op. ,, vækkede jeg dig?"

,, jeg var alligevel på vej op, "

,, ah, sorry"

,, det går nok, " sagde hun, og smilte sit mor smil.

,, nej seriøst, undskyld. Jeg ville ikke vække dig, jeg kunne bare slet ikke falde i søvn igen–"

,, Hailey, det går, "

,, -og jeg trængte virkelig til en kop kaffe." afsluttede jeg. Hun smilte igen, og klappede mig på skulderen.

,, hvis du lige missede det, så sagde jeg at det nok skulle gå. Smut hen og set kaffen over, jeg kommer om lidt," sagde hun, og klemte min skulder en sidste gang, inden hun forsvandt igen. Fuck hvor jeg magter intet. Skal jeg absolut gå 10 meter, bare for at sætte kaffe over? Nu når jeg tænker over det, har jeg faktisk ikke brug for kaffe alligevel.