Just a piece in a game

:: 25. Matematik Og Køreturen ::

H a i l e y

Jeg låser træt mit skab op, og finder matematik bøgerne. Støjen på gangen får mit hoved til straks at føle sig svimmel, og jeg må lukke øjnene og tage en pause i nogle minutter, for at dæmpe den svimlende følelse. Klokken ringer, og jeg laver en grimasse. Lorte klokke.

,, Hai? " jeg skriger piget med en hånd på mit ræsende hjerte, og vender mig om, for bare at se Jack. Et skævt smil sætter sig på hans læber, men da vi får øjenkontakt, rømmer han sig kort. ,, kan du.. Vi snakke?" spørger han nervøst, og fumler med sine hænder. Jeg rynker øjenbrynet, og ligger vægten på mit ene ben imens jeg krydser armene. ,, jeg har brug for det," indrømmer han, og klør sig i nakken. Jeg fnyser.

,, jah, derfor ødelagde du mit liv endnu mere end det var i forvejen," gangen er efterhånden blevet tom, og der er kun få elever som enten skynder sig til time, eller diskret prøver at flygte.

,, Hai, jeg ved godt hvad jeg gjorde var forkert, me-"

,, nej! Ikke et fucking 'men'. Mit liv stank før du kom, og ærligtalt hjalp du mig igennem hverdagen. Men hvad du gjorde, er uacceptabelt. Jeg kan ikke, lige meget hvad du siger eller gør. Mit liv er røv forfærdeligt og ødelagt. Jeg er ikke stabil, okay? Jeg kan ikke finde meningen mere. Dengang var du meningen. Men nu? Nu er du bare den dreng som gjorde mit liv værre, " snapper jeg.

,, wow," puster han. ,, wow, " han kigger nervøst ned i jorden, men mander sig op. ,, jeg vil gøre hvad som helst," beder han, og fletter fingrene sammen. Jeg ryster på hovedet. Fuck man, fattede han ikke hvad jeg sagde?

,, noglegange tvivler jeg på om du ikke er dement, " hvæser jeg lavt og truende. Han kigger undskyldende på mig, men jeg husker hurtigt på at jeg har en lorte matematik time som skal overstås. Shit, jeg kommer jo sådan ret meget for sent. Inden Jack kan nå at protestere, går jeg med hurtige og lange skridt mod klasseværelset. Jeg hamrer døren op, og selvfølgelig vender alle øjnene mod mig. Skønt.

---

Jeg kigger forvirret på skemaet i mit skab. En, som vist nok hedder Hannah, sagde at vi havde fri klokken 15:30, men jeg har hele dagen troet at vi havde fri 14:15. Yikes.

Jeg læner frustreret panden mod skabet, og stønner irriteret. Fuck man, jeg havde lige glædet mig til at komme tidligere hjem.

,, jeg syntes stadig at Sam er cutest, " hører jeg en pige sige, imens hun går forbi mig med sin veninde ved sin side.

,, ja, eller Noah. EJ GUD JA, HVAD MED JACK? han er lige din stil, Emilie!" udbrøder 'Emilies' veninde. Jeg smiler lavt for mig selv. Puhh, jeg ønsker dem gerne held og lykke, men de skal ikke regne med jeg kommer med trøste chokolade når han flår deres hjerte over.

,, shh!" skynder Emilie sig og sige, og jeg kan fornemme at hun peger på mig.

,, jaja, hun er ovre ham. Hvad han gjorde var idiotisk," belærer Emilies veninde hende. Okay, hende kan jeg godt lide. Jeg vender mig træt om og pigerne skynder sig at kigge væk, men de bliver stadig stående skråt overfor mig, og putter deres bøger i skabet. Jeg sender dem et 'det-er-okay' smil, og det opfatter Emilie. Hun sender et smil tilbage, inden hun forsvinder ned af gangen igen med veninden.

Jeg går hen til kantinen, og skimmer hele rummet. Jeg ved ikke hvem jeg skal side hos. Yayy..

Inden jeg kan nå at skride igen, har en taget fat i mit håndled, og trukket mig afsted mod et ledigt bord. Jeg kigger bebrejdende på gerningsmanden, men til mit held, er det bare Alec. Han sender mig et uskyldigt smil, som om han slet ikke er igang med at bortføre mig i kantinen.