Just a piece in a game

::32. Sokkerne Og Pedellens Skab ::

H a i l e y

Min dag har indtil videre været uskyldig. Hvis man selvfølgelig ser bort fra alt det kaos den skide slåskamp har skabt i mit hoved. Jeg forstår det ikke, men jeg må vel på en eller anden måde bare respektere, at de ikke vil fortælle det. Jeg skal huske at minde dem om, at jeg spændt venter på de får vokset kugler nok til at forklare hvad der er gang i.

,, hey, " og der røg den uskyldige dag. Jeg ser træt til min venstre side, og møder de chokoladefyldte øjne, som tilhøre Jack Wesley i egen høje person.

,, hey," siger jeg uinteresseret, og fokusere på den fyldte gang. Vi har kun haft 1 time indtil videre, og den var røv syg. Jeg spørger bare, hvem fanden har valgt at os stakler skulle starte dagen ud med matematik? Fordi den person skal ikke regne med at se deres venstre lilletå igen. Ja, det er en trussel.

,, så, jeg tænkte på noget, "

,, det er første gang jeg høre den sætning komme fra dig. Vil du lige gentage, så jeg er sikker på at jeg ikke drømmer?" spørger jeg med et svagt smil. Det er rart at kunne joke med folk. Men vores forhold er meget anstrengt, så det sætter jo en stopper for en del.

,, sjovt," siger han og vender det hvide ud af øjnene. Jeg ville have gjort det samme, hvis ikke pigen jeg lige gik ind i, ikke havde taget alt min opmærksomhed. Men hun gik videre som ingenting, så det samme gjorde jeg. ,, okay hør, jeg magter ikke at skændes lige nu, "

,, wow, du får os til at lyde som et gammel ægtepar,"

,, du er så sjov idag, " siger han sarkastisk, og tager en hånd gennem sit hår. ,, men kunne du tænke dig at komme med hjem til mig idag?" hans ord for mig næsten til at snuble over mine egen fødder, og jeg må kæmpe med mig selv for ikke at få en spytklump galt i halsen. ,, som venner selvfølgelig, " understreger han. Jeg tænker ikke engang over det, før jeg monotont svarer: 'ehm, nej tak.'

Stilheden breder sig, imens vi gør os klar til næste time. Jeg har geografi, og jeg ved ikke hvad Jack har. Men jeg er også fløjtende ligeglad.

,, nå, men så ses vi vel? " siger han muntert, inden han drejer ind til en klasse.

,, forhåbentlig ikke," mumler jeg, men han høre mig. Som svar får jeg et lille grin, som uddør hurtigt, fordi han allerede er inde i klassen. Jeg har stadig 5 minutter til jeg skal være til time, så jeg når det nok.

Da timen endelig er færdig, følges jeg med Laura - hende pigen fra toilettet, hen til kantinen. Hun mener vi kunne blive rigtig gode venner, og siden der har været rigtig meget drama med Jack, har jeg slet ikke haft tid til ' venner'. Men hun er rar at være sammen med. Hun er virkelig rolig, og ved hvordan man skal håndtere situationer ordentligt, og ikke - ligesom mig, gå til angreb med diss eller bruge ord til at slå de andre ned med. Hun understregede også, at hun var ' bekymret for mit helbred' fordi alt det drama kan tage hårdt på en. Men altså, hun er ikke helt forkert på den.

,, jeg mener bare, at de sokker skulle have kostet 3 dollars. Max! Det er jo åndssvagt at de skulle koste 8 dollars, bare fordi der var en smilene avocado på! " klager Laura, og fægter med armene.

,, jeg syntes det er helt romantisk, hvilket bånd du har skabt med de sokker." siger jeg drømmende, og får et slag på skulderen for den kommentar.

,, men jeg måtte ikke få halv pris på! "

,, selvfølgelig måtte du ikke det, det var jo en ung pige som arbejdede på det tidspunkt, og hun drømmer sikkert også om de sokker. Du ville da ikke give noget væk til andre, hvis du virkelig selv gerne ville have det, vel?" spørger jeg klogt.