Just a piece in a game

:: 19. Parkeringspladsen Og Kysset Med Lucas ::

H a i l e y

Jack er en idiot. Men jeg savner ham. Jeg burde seriøst stoppe med at være så negativ. Måske er det bare skæbnen? At Jack simpelthen bare ikke er den rigtige for mig. Men egentlig tror jeg bare det er mig som er problemet. Jeg har ikke haft det let - og det gjorde det bestemt ikke bedre, at min far blev fundet død i naboens kælder. Jeg gøs af tanken, og fokuserede på gangen, fyldt med elever som kæmpede en brag kamp, med at overleve de sidste timer.

,, hey, øhm.. " jeg kiggede forskrækket på Lucas, som tydeligvis stadig ikke havde givet op på os. jeg sendte ham et 'hvad-vil-du?' blik, og strammede grebet om mine engelsk bøger. Han sukkede, og greb fat i mit håndled for at stoppe mig op. ,, jeg er ked af mit førstehåndsindtryk var utrol– "

,, og andenhåndsindtryk." konstaterede jeg hurtigt. Han så forvirret på mig, hvilket fik mig til at sukke. ,, dit andenhåndsindtryk var heller ikke lige mit favorit.. " han så undskyldende på mig, men jeg køb den ikke. Jeg kunne ikke stole på ham. Jeg kunne ikke stole på Jack. Var det forkert at sige jeg heller ikke kunne stole på Amalia?

,, oka–okay, men som jeg var ved at sige, er jeg ked af at jeg har skræmt dig væk. Jeg ville elske at få en ny chance.. " mumlede han, og kiggede bedende på mig. Og så slog det klik. Jeg fik en fan-fucking-tastisk idé. Jeg kunne lege med, med Lucas og gøre Jack jaloux. Men burde jeg fortælle det til Lucas? Jeg nåede ikke at tænke mere, før både Lucas og jeg spjættede i chok, over klokkens høje klang, der borede sig gennem hele gangen. Fedt. Engelsk. Lucas havde ikke engelsk, og det ved jeg ærligt ikke om er godt eller dårligt.

,, fint. " sagde jeg, og et bredt smil kom til syne på Lucas' mund. ,, mød mig efter skole, ved parkeringspladsen." sagde jeg, og sendte et smil tilbage. Pludselig blev hans ansigtsudtryk mere kækt, og han blinkede flirtende til mig, efterfulgt af thumbs up. Fuck, hvad har jeg rodet mig ud i. Men jeg vidste at Jack ville blive hentet af Rhys på parkeringspladsen idag, fordi jeg har nogle gode evner til at høre hvad andre folk snakker om. I det her tilfælde, var det at en pige gruppe fangirlede over Jack og Rhys, fordi de var åh så lækre. Og de havde åbenbart hørt, at Jack ville blive hentet af sin big bro, hvilket de så snakkede åbenlyst om.

,, hvad foregår der? " jeg vendte tilbage til virkelighed, og kiggede mod Alec, som så mistænksomt på mig. Jeg befandt mig i dørkarmen, og stirrede ud i luften, og da jeg vendte mig om, så jeg kunne gå ind i klassen, blev jeg også mødt af flere mistænksomme blikke. ' uha hvad tænker pigen, som blev dumpet af Jack, mon på?'

,, Alec, jeg har rodet mig ud i noget pisse dumt. " hviskede jeg, da vi satte os. Han sad ved siden af mig, og lænede sig op af væggen bag ham. Jeg lagde frustreret mine arme på bordet, og plantede mit forvirrede og mærkelige hoved, i dem.

,, jeg hørte halvt. Du skal ikke regne med at jeg kommer susende og redder dig. " skyndte han sig at sige, med en streng finger peget mod mig. Jeg grinte svagt, og lettede hovedet fra mit varme ærme, og kiggede på ham.

,, jeg er en fucking dum idiot, uden nogen hjerne, og jeg fortjener ikke engang en mor som elsker mig sådan, men noget jeg fortjente var min fars død og Jacks stunt, fordi jeg er en fucking egocentreret idiot uden nogen hjerne. " opremsede jeg, mest til mig selv. Alec så på mig med store øjne, og sank ubehageligt i sin stol. Så var der stilhed, indtil læreren kom.

———

Jeg gik modvilligt hen til parkeringspladsen, med tasken svunget over skulderen, og stirrede ned på mine fødder, der med langsomme skridt førte mig tættere og tættere på parkeringspladsen. Jeg kunne ikke være bekendt, bare at lade vær' med at dukke op. Det ville være egoistisk, og hvem ved. Måske er Lucas slet ikke den som jeg går og tror. Jeg vågnede fra mine tanker, af en bil der dyttede voldsomt af mig. Der var musik på fuld drøn, og vinduet blev rullet ned. Jeg genkendte ham hurtigt. Rhys.