Just a piece in a game

:: 36. Footballvenner og delte blikke på gangen ::

H a i l e y

ny uge, ny dag, ny start. Sådan prøver jeg at muntre mig selv op. Men mandag tager generelt bare hårdt på en. Det er slet ikke fair at jeg revnede mine bukser imorges! Jeg havde tabt min hårbørste, og bukkede ned for at hente den. Og puf, så mærkede jeg dem revne. Alt i alt er jeg bare virkelig gnaven. Jeg er næsten lige kommet hjem fra hospitalet fordi jeg fucking besvimede, min mor nægter at tale ordentligt med mig, og nu er det mandag. 

Jeg lukker skabet igen, og ser ned på mine engelsk bøger. Det gør det ikke ligefrem bedre at jeg har engelsk nu. Med Alec. Fandme nej om jeg magter. Jeg er ikke sur på ham, men jeg skal lige døje det hele. Hvor skulle han også vide fra at min mor ikke vidste det?

Jeg begynder at gå mod klassen, og kan ikke undgå at se på Jack. Han står med sine footballvenner, og griner. Inden jeg skal til at gå helt forbi dem, ser han mig. Normalt ville jeg have rullet øjne og skredet, men jeg sænker faktisk farten og bliver ved med at kigge på ham. Efter nogle få sekunder bliver han prikket på skulderen, og vender sin opmærksomhed tilbage til drengene igen. Jeg ryster på hovedet af mig selv. Hvordan kunne jeg ikke vide at han aldrig har haft følelser for mig? Det er tydeligt. 

Jeg går ind i klassen, og ser på alle de andre som også sidder her. der er stadig 2 minutter til timerne går igang, men utroligt nok mangler der kun 2 fra klassen. Jeg sætter mig ved bordet, og slår bøgerne hårdt ned. Jeg er så fucking træt. Jeg ser over på alle andre igen. Hurtigt finder mit blik Alec, og straks er jeg igang med at rejse mig for at gå hen til ham. jeg trækker en stol hen ved siden af hans bord, og sætter mig. Han kigger uinteresseret ud af vinduet, og ignorere mig fuldkommen. Jeg laver en hostelyd i håb om at han vil ligge mærke til mig, men finder hurtigt ud af at han ignorere mig medvilje.

,,Alec?" spørger jeg med et dømmende blik. Han ser stadig ikke på mig. ,, Nårh hej, hvordan har du det? " siger jeg med en mørk stemme som skal lyde som Alecs. ,, det går fint, tak for at spørge.." siger jeg lavt med min egen stemme. 

,, Hvad vil du? " spørger han efter nogle sekunder i stilhed. Jeg ser overrasket på ham, fordi jeg egentlig havde givet op med at prøve at få ham til at snakke - eller overhovedet få ham til at se på  mig. Han vender sig rundt, og giver mig et træt blik.

,,sige hej. " siger jeg lidt mere muntert. Han fnyser, og kigger ud af vinduet igen. Jamen okay så. ,, Hej. " siger jeg efter en pause. Jeg tror han trækker på smilebåndet, men han skjuler det hurtigt. ,, vil du snakke? " spørger jeg undrende, og prøver at skabe en positiv stemning. det lyder lettere end det egentlig er, fordi både Alec og jeg er pisse negative og nedtrykte lige nu. 

,, nej. " siger han kort og kigger igen på mig.

,, hvad vil du så?"

,, bede dig om noget. " siger han irriteret. jeg rykker hurtigt på mig i stolen og sætter mig klar.

,, jeg lytter. "

,, kan du holde din mund?" spørger han med et meget falsk smil. Jeg tager min hånd op til munden og klemmer den. Han slår den hårdt væk og sender mig et blik der skriger " fuck dig ". Okay det var tydeligvis ikke det han mente.

,, næste gang må du være lidt mere specifik. " siger jeg som undskyldning. ,, har det her noget at gøre med at jeg blev sur på dig fordi at du havde fortalt det til min mor? "spørger jeg langsomt. 

,, hvad for noget? "

,, det er okay. eller nej, men det går. Vi er bare blevet lidt uven-"

,, jeg er pisse ligeglad, Hailey. tag den her diskussion med en anden og lad mig være. " jeg synker en klump og nikker. jeg burde respektere hans irriterende trang til at være alene, men jeg føler at jeg er skyldig hvis jeg bare skrider.