Ellie Beck er en helt normal teenage pige fra den lille by West Forest, som ligger tæt på Australiens sydlige kyst. Ellie har altid gået på dette gymnasie inde i byen, hvor hele hendes omgangskreds fra folkeskolen også går. Ellie er ikke den pige, m...
„Ellie please lov mig, at du vil skrive til mig hver dag, jeg vil have all the details, okay girl" udbryder Lizza, min BVOPJ – bedste veninde overalt på jorden – som hun selv siger. Jeg ved nu ikke rigtig om det venskab er gengældt fra min side længere. Hun er supersød, men jeg føler bare ikke længere vores bånd. Det er som om vi er vokset en smule fra hinanden. Eller også er jeg bare vokset fra hende. Jeg tvinger et falsk smil frem på mine læber og nikker ihærdigt. „Selvfølgelig" siger jeg, selvom jeg godt ved det er en kæmpe løgn. „Hey du skal ikke være trist smukke, vi kan være sammen uden for skolen. Det kommer ikke til at blive noget problem" siger West bag mig og ligger en arm omkring mig. West er så det tredje medlem af vores squad, udover Lizza og mig. West er sådan en type, som er venner med alle, sådan en irriterende type, man aldrig rigtig kan regne med. „I know, det bliver bare ikke det samme uden jer i min hverdag" lyver jeg, og skifter mit blik hen til Marcus, det sidste medlem af vores squad. Vores blikke mødes, og jeg kan tydeligt se på hans ansigt, at han kan læse mig. Jeger som en åben bog for ham. „Hvis I vil have mig undskyldt, jeg skal lige en tur på toilettet" siger jeg stille og efterlader dem. Jeg går ud af klasselokalet og styrer mod toilettet. Denne dag har allerede været alt for lang. Min moster og onkel blev ved med at forklarer mig, hvor dumt det var at skifte skole midt i starten af andet år, men jeg er ligeglad. Jeg har aldrig været mere glad for noget, end jeg er forat komme væk fra denne skole. Komme væk fra de her mennesker. Jeg sukker og skubber døren ind til pigetoilettet op med min fød. En varm hånd lander på min skulder, og jeg kigger mig forskrækket over skulderen. „Hvornår blev vi som støv for dig?" spørger han mig med et trist blik. Han har altid været så dramatisk. Dog er han også den søde i vores såkaldte squad. Han er den, der altid har været her for mig, og han er den eneste, der faktisk kan se igennem min facade. Han kan se, hvordan jeg rigtigt har det, og han er ikke ligeglad med det. Jeg kommer virkelig til at savne ham, min tryghed. „Marcus hør her folk ændre sig, og jeg tror bare, at jeg er vokset fra de andre hen over de seneste par år. Men du er bestemt ikke støv for mig. Jeg elsker dig" forklarer jeg ham med et trist smil. Alt jeg siger er sandt, det håber jeg han ved. Han svarer ikke, han står bare og kigger tomt på mig. Jeg vælger at gribe chancen og smutte ind ad døren til pigetoilettet. Jeg kan ikke klare mere, jeg har brug for at tænke, for mig selv. Jeg går hen til en vask og tænder forvandet. Det varme vand rammer mine hænder og en kuldegysning spreder sig op ad mine arme. Jeg sukker og kaster en smule vand i hovedet. Meget bedre. Mit blik lander på mit spejlbillede, og jeg hopper forskrækket op. Den ene dag jeg vælger at tage mascara på. Seriøst? „Har du brug for hjælp?" spørger en fremmed stemme om bag mig. Mit blik skifter hen til hende i spejlet, for at se om jeg kan genkende hende. Det kan jeg ikke. „Det er sket et par gange for mig, men hvis du bare tager en vådserviet og tørrer det af, imens det er friskt, så er det væk på nul komma fem." „Seriøst?" Jeg kigger mistroisk på hende. Hun smiler blot og begynder at rode i sin taske. „Jeg har faktisk tilfældigvis en pakke vådservietter med" siger hun med et skævt smil og vifter en vådserviet foran mig. Jeg smiler taknemmeligt til hende og tager imod den. „Tak skal du have, jeg hedder for resten Ellie." „Det ved jeg. Jeg hedder Lilly, jeg er førsteårs elev, lige flyttet hertil" svarer hun. Det er derfor jeg aldrig har set hende før. Hun virker ellers som en sød pige. „Held og lykke" siger hun på vej ud ad døren, og så er hun væk. Hvad skal jeg dog bruge held og lykke til? Og hvordan ved hun, hvem jeg er, uden vi har mødt hinanden før?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
FORFATTERNOTE Okay det ser en smule mere professionelt ud synes i ikke?? Hold da fest!!! Jeg er så spændt på at hører, hvad i synes!!! Aarghhh... Det er lidt kort dette kapitel i forhold til de andre, men pyt!
SPØRGSMÅL -Kan i lide længden? Hvis ikke, skal de så være længere eller kortere kapitlerne?
-Hvad synes i om kapitlet?? (Det skal lige siges at den bliver mere spændene og bedrer fra kapitel 2 og videre ahahahah)
-Hvad synes i om Ellie - min lille baby - indtil videre?
