Vamp High || ✓

~ Kapitel 40 ~

Ellie Beck – 21. marts

En konfetti kanon bliver fyret af og skrig lyder. Jeg kigger med store øjne over på Alma. Hun er lige ved at flække af grin.

„Esthers kontor!" skriger højtaleren, og vi begynder at græde af grin. Alma ender med at ligge på gulvet og skrige af grin. Folk omkring os begynder at kigge mærkeligt på os, og jeg giver hende min hånd, så hun kan komme op og stå igen.
„Nåh fik han spurgt dig?" spørger Alma med et lusket smil, idet hun er kommet op på sine ben igen.
„Jaer" smiler jeg. Helt ærligt, så var jeg blevet en smule bange for, at han ikke ville, spørger mig. Vi skal bruge hele dagen på at pynte op og gøre klar til i aften, hvilket er rart. Man kan slappe lidt af, og helt ærligt, så magter jeg ikke skole. I går valgte vi, hvilke poster vi ville på, og Alma og jeg valgte at pynte op i hallerne.
„Åh hej Ellie, jeg hører du er ret så populær i år" siger Olivia med sin skingre stemme og alt for fine tøj.
„Mmmhh" siger jeg fraværende. Jeg gider ærligt ikke hendes pis i dag.
„Hvem skal i gå med?" spørger Alma interesseret. Jeg giver hende et dræberblik. Jeg ved udmærket godt, hvad det er hun prøver på. Hun vil have at de skal spørger os, sådan så jeg kan gnubbe i Olivias ansigt, at jeg skal gå sammen med Adam. Men det kommer ikke til at ske.
„Jeg skal gå sammen med Lauge" svarer Olivia og smasker, idet hun tygger højt på sit tykke gummi.
„Jayden har spurgt mig" siger Gabriella ligegyldigt og kigger på sine negle.
„Jeg skal selvfølgelig gå med min Zacky snuske bamse" hviner Sandra og hopper en smule på stedet. Jeg kigger over på Alma, der ligner en, der skal brække sig.
„Hvad med jer?" Jeg retter min opmærksomhed over imod Olivia, kan hendes mund ikke tie stille?
„Jeg går alene" svarer Alma stille, hvorefter alle ligger deres blikke på mig. Jeg kan ikke fokusere på dem, idet Adam kommer ind i lokalet. Jeg kan ikke se ham, men jeg kan mærke hans blik på mig. Det er lige før, at jeg kan, hører ham tilbyde mig sin hjælp. Jeg ryster stille på mit hoved, i tilfælde af, at han venter et tegn.
„Adam og jeg går sammen" svarer jeg fraværende. Sandra og Gabriella gisper.
„Så siger vi det, snot unge" griner Sandra. Olivia nærstudere mit ansigt, og jeg kan mærke, at Adam diskret kommer tættere på. Hun kigger rundt i salen, hvorefter hun lægger en hånd på min skulder.
„Hvor er du ynkelig" spytter hun og fjerner sin hånd.
„Alle sammen! Lille Ellie her prøver at bilde os ind, at hun skal gå sammen med Adam til ballet i aften. Ynkeligt ikke?" råber hun højt ud i hallen. Alles blikke lander på mig, og panikken stiger i min krop. Folk rundt om os er fuldstændig ligeglade, og de fjerne hurtigt deres opmærksomhed fra os, heldigvis. Hvis ikke det var fordi Adam var her, kunne jeg løbe grædende ud. Han kommer frem ved min side og lægger sin hånd på min talje.
„Hej min solstråle" siger han højt og tydeligt, hvorefter han drejer mig om, så vi står ansigt til ansigt. Uden at lægge så meget som et blik på nogen andre end mig trækker han mig tættere til sig og læner sig ned imod mig.
„Lad os vise dem, hvad de tydeligvis ikke tror på" hvisker han og kysser på blidt på munden. Min puls stiger, og jeg får det pludselig enormt varmt. Idet Adams læber rør min, er det som om, at alle andre forsvinder og vi er helt alene. Jeg folder mine arme rundt om hans hals og åbner min mund, så hans tunge kan komme ind.
„Okay det er vist nok, ingen har bedt om porno" snerre Olivia, hvorefter hun stamper ud af hallen i hendes kilometer høje stiletter. Jeg trækker mig fra kysset for at fnise.
„Og det er sådan man giver igen" siger Alma og stikker Adam en high five. Alle andre er videre med deres liv efter vores lille scene, men min hjerne kører på højtryk. Jeg kan slet ikke tænke eller være i mig selv lige efter han har kysset mig.
„Skal vi lige gå udenfor?" spørger Adam stille. Jeg kigger på Alma efter godkendelse, der nikker med et smil.
„Ja." Han tager min hånd i sin, hvorefter vi side om side går ud af halen. Idet vi er ude af dørene, løfter han mig op fra jorden og begynder at løbe. Jeg gisper lavt ved den pludselige fart og strammer mit greb om ham. Kort efter sætter han mig ned på jorden.
„Urgh, hvor kan jeg ikke fordrage hende" råber han højt og slår sin knytnæve igennem en trædør. Hestene begynder at vrinske. Jeg bliver skræmt af hans pludselige aggressivitet. Jeg går tættere på ham og lægger mon hånd på hans arm.
„Rolig nu" hvisker jeg hæst.
„Rolig? Så du hvordan den klamme omvandrende kælling gjorde dig til grin?" skriger han. Jeg kan tydeligt mærke hans spændte muskler inder min hånd.
„Adam det er okay. Hun gjorde helt ærligt sig selv mere til grin end mig" siger jeg stille. Han kigger ned på mig. Jeg kan se ilden, der strømmer ud af hans ører. Han er rasende.
„Jeg kan ikke have, at der er nogen, der gør dig fortræd. Hverken fysisk eller psykisk" sukker han og læner sin pande op af min. 
„Adam jeg er okay, det rørte mig ikke" forsikre jeg ham om og lægger mine hænder på hans kinder.
„Lad vær med at lyve." Jeg himler med mine øjne.
„Det er godt nok irriterende, at jeg ikke kan lyve for dig længere." Han løfter sit hoved og kigger på dybt ind i øjnene.
„Hvad har du da at skjule?" Hans arme ligger på min talje og jeg giver ham et artigt smil.
„Ingenting." Han lader sine hænder vandre op til mine armhuler, hvor han giver sig til at kilde mig. Jeg skriger af grin og spjætter. Han fanger mig og løfter mig op. Han er så stærk, at det er skræmmende. Jeg fletter mine ben rundt om hoften på ham og han giver sig til at rå snave mig. Jeg kan slet ikke tage ham seriøst og griner ind imellem. Vi får over balance og lander i en bunke hø, hvorefter han begynder at kilde mig igen.

FORFATTERNOTE
Jeg har ingen ord for dette kapitel, sååå vi ses!

{Udgivet den 10. april 2020}