Vamp High || ✓

~ Kapitel 29 ~

Ellie Beck – 16. marts

„Hey, vi er på ingen måde færdige med den her samtale" råber jeg efter Adam, der lige har forladt mit værelse. Jeg giver Allan det sygeste dræberblik, hvilket får ham til at stikke hænderne i vejret, for at vise, at han er uskyldig.
„Hent ham, og hold dig udenfor" siger jeg irriteret, hvorefter Allan går ud uden et ord. Der går ikke lang tid, før jeg igen kan hører Adams stemme.

„Hvad så?" spørger han og stiller sig lænet op ad dørkammen. Han kigger intenst på mig, men jeg kan tydeligt se det fjogede grin, han holder tilbage.
„Du kan ikke bare gå midt i vores samtale" brokker jeg mig og krydser mine arme hen over mit bryst.
„Den var altså så godt som færdig." Jeg himler med øjnene af hans ord. 
„Måske fra din side. Men jeg har også noget at sige." Han kommer med en flabet lyd.
„Og hvad er så der?" spørger han vantro.
„Kom her over" siger jeg frustreret.
„Ellie..." Han fjerner sig fra dørkammen og kommer over imod mig med et smil på læberne.
„Adam" siger jeg flabet og han bruser ud i grin.
„Hvad har du på hjertet smukke?" spørger han stille og sætter sig ned på kanten af sengen, ved siden af mig. Jeg griber muligheden og fyrer en hård knytnæve ind i hans bryst.
„Av, hvad skulle det til for?" For at være ærlig, tror jeg det gjorde mere ondt på mig end ham.
„Som om det gjorde ondt" snerrer jeg koldt.
„Det gør ondt at se min solstråle gøre mig fortræd" siger han hæst. Hans stemme bliver altid en anelse hæs, når han sænker den, hvilket får alt inden i mig til at kører på højtryk. Han læner sig tættere på mig og tager mine ene hånd, så jeg ikke længere krydser dem på mit bryst.
„Nu gør du det igen" mumler jeg surt. Jeg kan næsten ikke få vejret.
„Gør hvad?" Mit hjerte hamre så hårdt, at jeg er sikker på, han må kunne hører det.
„Kan du slet ikke se, hvad du gør imod mig?" spørger jeg stille. Han sætter en hånd op til hagen og lades som om han tænker.
„Næh." Hans svar gør mig rasende.
„Du piner mig med alt der her, hvis du så gerne vil ky..." Han afbryder mig midt i sætningen ved at sætte sine læber på mine. Endelig. Jeg kysser ham blidt igen, hvilket får ham til at skille mine læber ad og lade sin tunge glide ind. Hans hænder finder hurtigt op til mine kinder, hvorefter vi tipper over og ligger fladt i sengen. Jeg kan hører at døren ind til værelset brager op, men ingen af os fjerner sig fra hinanden. Hans kys bliver grovere, som om han ikke vil slippe mig.
„Få fingrene væk fra hende" udbryder Allan surt, og Adam fjerne sin mund fra min. Han kigger blidt på mig. Jeg kan tydeligt se glæden i hans øjne. Han rejser sig fra sengen uden at bryde vores øjenkontakt. Han bakker lige så stille ud af lokalet, og blinker til mig med sit højre øje inden han vender op og går med hastige skridt ud.
„Du kan godt skride hjem, vi gider ikke se på dig" råber Allan efter ham. Jeg skynder mig at rejse mig op og gå hen til Allan.
„Dumme svin" spytter jeg og langer ud efter ham. Han griber min hånd inden den rammer ham.
„Det er for dit eget bedste" siger han stille.
„Men måske det er for sent." Jeg giver ham et forvirret blik.
„Hvad er for sent?" Han tager en dyb indånding.
„Er du forelsket i Adam?" spørger han hårdt. Jeg gisper over hans ord.
„Hvad er det for noget at spørger om, det rager slet ikke dig" siger jeg surt. Jeg går forbi ham og skal til at sætte i løb efter Adam.
„Ellie for helvede, hvis ikke du indrømmer det, så siger jeg det til mor og far, de skal nok sætte en stopper for det her." Han tager fat i min arm, så jeg ingen steder kan løbe
„Hold dig væk fra mig" spytter jeg og vrider mig ud af hans greb. Jeg løber ud på toilettet og hamre døren i. Hvorfor kan en eneste ting ikke gå godt for mig for tiden? Jeg sætter mig hårdt på de kolde klinker. Hvad skal jeg nu? Bare sidde her ude resten af ugen? Jeg magter ikke glo på Allans dumme ansigt lige nu. Jeg sukker og får pludselig en god idé. Jeg åbner alle skabene med håndklæder og kaster dem alle ned i badekarret, hvorefter jeg sætter mig ned i det. Meget bedre end de kolde klinker.
„Forsvind herfra!" råber Allan surt. Jeg gætter på, at han taler til Adam. Jeg har så ondt af ham. Han fortjener ikke at blive behandlet sådan.
„Allan for satan" sukker Adam. Jeg kan hører de er lige uden foran døren. Adam har sikkert været på vej herind, idet han så jeg smuttede fra Allan. Jeg kan ikke tvære mit smil væk. Adam har et alt for stort kram om mig. Jeg sukker smilende og prøver at fokusere på deres samtale igen.
„Du kan ikke tage hende fra os. Jeg kan tydeligt se, hvad dit blik fortæller" brokker Allan sig.
„Er du klar over, hvor længe jeg har ventet?" klynker Adam stille. Nok i håb om, at jeg ikke ville, hører det. Men jeg hørte det, og min puls er kørt helt op i det røde felt. Det kræver alle min muskler i min krop ikke at rejse mig op og løbe ud og kysse ham.
„Ggrrr hvor jeg bare ikke kan fordrage dig." Jeg bliver overrasket over Allans ord, hvordan kan han tillade sig det? Han ved godt, hvor meget jeg kan lide ham.
„Det er jo ikke fordi jeg ligefrem sprang på hende med det samme. Jeg har holdt mig tilbage, og jeg besluttede at tiden var inde, og hun var klar." Klar til hvad? Jeg er efterladt udenfor. Jeg får aldrig sandheden at vide.
„Drenge styr jer, hun kan godt hører jer. Se selv, hvordan I står" siger Ally med et grin. Adam gisper, og jeg kan høre, at han forlader døren.
„Vi afslutter det her på mandig vis" råber Allan efter ham, hvorefter et bank på døren lyder. Jeg rejser mig op fra badekarret. En person tramper igennem huset.
„Hey girl, Allan er væk, må jeg komme ind?" spørger Ally stille. Jeg går over og låser døren op for hende. Hun træder ind og omfavner mig med det sammen.
„Sis altså, de er nogle dumme drenge" sukker hun, hvorefter hun slipper mig. Jeg låser døren bag hende, imens hun hopper ned i badekarret fyldt med håndklæder. Jeg går hen og sætter mig ned ved siden af hende. Hun sukker stille.
„Nåh, hvordan var det?" spørger hun med et fjoget smil. Jeg dasker hende blidt på skulderen.
„Ally altså" udbryder jeg. Vi kigger begge op i loftet og dingler med vores ben hen over kanten.
„Du bliver nød til at svare, og det skal være med alle detaljerne!" Jeg ryster smilende på mit hoved.
„Det var fantastisk" siger jeg fjernet, og vi begynder begge at fniser som små piger.

FORFATTERNOTE
Hej venner! Sååå Vamp High vandt bedste vampyr historie i The Danish fiction Awards. Like wow. Tusind tak! Tak fordi i læser med og tak til jer der stemte!
Jeg håber jeres corona ferie fortsat går godt. Min kniber lidt, men jeg skal skrive på et nyt projekt nu, så det bliver sjovt! Glæd jer!

{Udgivet den 16. marts 2020}