Vamp High || ✓

~ Kapitel 33 ~

Ellie Beck – 18. marts

Jeg går over til hovedindgangen uden at kigge mig bag skulderen. Vores forhold er pludselig blevet meget akavet og mærkeligt. Jeg tager en dyb indånding og træder ind på skolen. Jeg havde faktisk accepteret, at jeg ville skulle blive hjemme igen i dag, men det var nu rart, at Adam kom og insisteret på, at jeg kom afsted. Jeg glæder mig nok mest til at se Alma igen. Jeg har virkelig savnet hende, og jeg vil genre forsikre hende om, at hun intet havde med det at gøre. Jeg smiler overdrevet, imens jeg slentrer hen af gangen. Jeg glæder mig også til at fortælle hende om mit kys med Adam. Det slår mig pludselig, at jeg nok ikke kommer til at se Alma før frokost. Jeg sukker tungt og sætter kurs imod trapperne.

„Ellie?" udbryder Alma bag mig, og jeg vender mig om med et kæmpe smil. Hun hopper ind i min favn og krammer mig hårdt.
„Gud, hvor har jeg savnet dig" hviner hun ind i mit hår. Jeg griner stille.
„Jeg har også savnet dig pisse meget! Jeg har så meget at fortælle" udbryder jeg, hvorefter hun fjerner sig fra krammet og kigger mig dybt ind i øjnene.
„Hvad siger du til at skippe første lektion og bare snakke?" spørger hun med et skummelt smil.
„Intet i verden ville være bedre!" Hun tager min hånd, hvorefter vi løber op ad trapperne.
„Hvad siger du til, at vi sætter os i et danselokale? Der er først dans senere på dagen" siger hun, idet vi når toppen af trapperne.
„God idé, de er også langt fra vores lokaler" griner jeg, og vi løber over til bunden af etagen, hvor alle de kreative fag har lokaler. Vi stopper op foran en dør, hvor der står F21 - Dans på døren. Lokalet er småt og aflangt.
„Er det overhoved muligt at danse herinde, hvor mange er i lige på holdet?" udbryder jeg. Alma griner stille af mig, hvorefter hun lukker døren bag sig.
„Der er et andet lokalet inde ved siden af, så vi er delt op i to hold" svarer hun, hvorefter hun kaster sig i nogle madrasser ovre i hjørnet. Hun klapper på madrassen ved siden ad sig. Jeg tager imod hendes invitation og kaster mig ned ved siden ad hende. Hun tager en dyb indånding, og her sidder vi og siger ingenting i noget tid.

„Jeg er så ked af det" begynder hun stille. Jeg drejer mit hoved, så jeg kan se hendes ansigt.
„Hvad mener du?" Hun sukker og vender sit eget hoved, så vi får øjenkontakt.
„Fordi jeg lod dig være alene, det hele er min skyld. Vi skulle ikke have være taget afsted til at starte med." Jeg sukker af hende.
„Intet er det her er din skyld. Det ligger kun på mig og mine dumme beslutninger" forsikrer jeg hende med et smil.
„Hvordan var det? Altså sådan, hvad skete der?" spørger hun stille uden at kigge på mig.
„Det var forfærdeligt. Jeg havde ingen idé om, hvilken dag det var, eller hvad tid det var" sukker jeg. Jeg vil gerne fortælle hende alt om det, men jeg vil helst ikke tænke tilbage på det. Det er en ting, jeg helst bare ville glemme.
„Føj, gav de dig ikke engang et ur?" Jeg griner stille.
„Nope. Plus de fik mig til at tro, at det hele var Adams idé." Hun åbner sin mund i foragt.
„Seriøst? Wow" udbryder hun lavt.
„Ja. Men heldigt han reddet mig" siger jeg stille med et smørret smil om mine læber.
„Vent hvad. Var det Adam der fik dig ud?" spørger hun forvirret.
„Jah." Jeg smiler fjernt.
„Det sagde han ikke til mig. Han sagde kun, at du var ude, og at du nok ville komme i skole i dag" siger hun, som om hun prøver at få brikkerne til at passe i pudsespillet.
„Vent. Hvad er der sket imellem jer?" spørger hun seriøst og lægger sig om på sin side, så hun kan se direkte på mig.
„Øhm, hvad mener du?" spørger jeg med en alt for lys stemme.
„El søde, det der smil, kan jeg tydeligt genkende" griner hun, som om jeg er dum.
„Okay, så vi kyssede måske" sukker jeg med et smil. Hun rejser sig op og begynder at danse rundt. Jeg griner højt af hende.
„Endelig! Jeg har shippet jer siden day one girl" råber hun og hopper op og ned på stedet.
„Jeg ved nu ikke, om der bliver noget imellem os." Hun stopper hurtigt op og kommer tilbage til mig.
„Hvad fanden snakker du om? Det er sgu da lidt for sent nu" fnyser hun og sætter sig i hug ned foran mig.
„Det var bare et kys, jeg ved ikke, om han overhoved er typen, der har en menneskekæreste" siger jeg trist. Det er rigtigt nok. Jeg har ingen idé om, hvordan han føler.
„Åh... han har ikke fortalt det?" udbryder hun og tager sin hånd op foran sin mund.
„Fortalt hvad?" Hun sætter sig ned på madrassen uden at kigge på mig.
„Jo ser du... Det er måske ikke rigtig min hemmelighed at fortælle."
„Alma" siger jeg med min mest truende stemme.
„Okay okay, jeg skal nok sige det" sukker hun. Jeg sætter mig op og kigger spændt på hende.
„Så vampyrer kan kun blive forelsket en gang i deres liv, og når det sker, så er de ikke i tvivl. Fordi vampyrer er enspændere og de mest selviske væsner i verden så har de en fordel, eftersom det kun sker en gang i deres liv." Jeg griner indvendigt over hendes had til vampyrer, som hun helt afslappet putter ind i hendes forklaring, som om det er det mest naturlige og indlysende i hele verden.
„Kom nu til sagen" afbryder jeg hende hårdt.
„Jaja, rolig. Så når de kysser den de er forelskede i, får den person de samme følelser plus de får et særligt bånd sammen" forklarer hun færdigt. 
„Så, hvad er det du siger til mig?" Hun sukker og vender sig om imod mig, så vi får øjenkontakt.
„Ellie for helvede, du er Adams eneste ene. Han er blevet forelsket i dig" sukker hun irriteret.
„Åh... men, hvad så..?" Panikken slår pludselig ned i mig og mit hjerte hamre derudad. Betyder det, at mine følelser for ham ikke er mine egen, men nogen han har plantet i mig?
„Han har ventet med at kysse dig alle disse uger, for at være helt sikker på, at han ikke ville påvirke dig, men at du selv fandt ud af det" forklarer hun blidt, som om hun kan læse mine tanker. Det kan hun nok også godt, lige i dette tilfælde. Jeg kan se mit ansigtsudtryk i spejlet, og det er ret tydeligt, hvad jeg tænker.
„Så det er mine rigtige følelser?"
„Ja." Jeg ånder lettet ud. Puha. Det kunne have endt grueligt galt.

FORFATTERNOTE
HEJ! Så jeg har lavet lektier siden klokken 8:00 og mangler stadig noget. Men det er fint. Fordi jeg satser på ikke at lave så meget i morgen og i stedet for skrive på hey stranger!!! Jeg har skrevet sådan 1,5k ord på hey stranger indtil videre, og jeg er elle vild med den! Jeg håber også, at i kan lide den når vi når dertil.

Hvordan går jeres corona"ferie" ellers?
- Min går ret så goooodt! :D

{Udgivet den 25. marts 2020}