Vamp High || ✓

~ Kapitel 4 ~

Ellie Beck ~ 22. februar

Jeg tager en dyb indånding og banker på glasdøren med Esthers navn på. Esther Quinn, rektor står der på skiltet, som hænger midt på det overhoved ikke gennemsigtige glas. Døren åbnes med en hurtig bevægelse, der får mit hår til at flyve rundt til alle sider. Med et smil nikker Esther til mig.
„Velkommen Ellie, hvor er det godt at se dig" siger hun og folder sin arm ud mod lokalet for at signalere til mig, at jeg skal komme ind.
„I lige måde Mrs. Quinn" svarer jeg med et forsigtigt smil og træder ind i lokalet. Lokalet er småt, og ikke fyldt med særlig mange ting. Der står et skrivebord midt i det hele lige foran vinduet. Bag skrivebordet står en stor kontorstol, og foran det står to lænestole. På selve skrivebordet er der ikke så meget, et par enkle bøger, en stak papirarbejde, en kaffekop, nogle blyanter og et enkelt billede vendt mod vinduet.
„Bare kald mig Esther." Hun lukker døren bag mig og sætter sig i den store kontorstol bag skrivebordet.  Hun smiler og kaster sin arm ud mod stolene overfor mig.
„Tag plads" kommandere hun med en blød tone, og jeg gør, som hun siger. Hun kører stolen tættere på bordet og begynder at rode igennem den bunke papirer, der står på kanten af bordet.
„Så lad mig starte med at hører, tog Alma godt imod dig i går?" spørger hun alvorligt og kigger op på mig uden at rykke sit hoved.
„Ja, hun var meget sød" svarer jeg blot og kigger ned i mine hænder, der fumler med mit hjemmelavede armbånd om mit venstre håndled.
„Dejligt, det havde jeg også regnet med." Jeg puster lettet luften ud, jeg ikke indså, at jeg havde holdt inde, og giver Esther et blidt smil.
„Jeg har ikke så meget at sige til dig i dag Ellie. Du skal blot have dit skema, og så skal jeg gøre dig opmærksom på en ting her på skolen." Jeg rynker mine bryn og kigger op på Esther, som har en alvorlig mine. Jeg prøver at synke den klump, der pludselig har sat sig fast i min hals, desværre uden held.
„Så her på skolen er vi ikke kun normale mennesker. Vi har også vampyrer på skolen. Cirka halvdelen af skolen er vampyrer. Du kan nemt kende forskel på, hvem der er hvem, ved at kigge på, hvad de drikker. Vi har en masse containere rundt omkring på skolen, hvor man kan tappe enten vand eller blod, gennemsigtigt eller rødt. Dem der drikker det røde, altså blod, er vampyrer, og omvendt, dem der drikker det gennemsigtige, altså vand, er typisk mennesker. Det skal dog siges at vampyrerne også en gang imellem drikker vand, det skal de jo også bruge for at overleve." Hun kommer med et lille fnis til slut og rømmer sig hurtigt. Jeg er helt mundlam. Alt giver mening nu, hvorfor Lilly sagde held og lykke til mig på badeværelset i onsdags, hvorfor alle kigger så mærkelig på mig på gangene og ikke mindst, hvorfor Alma lagde sådan et stort tryk på, at jeg er menneske.
„Det skal altså også lige pointeres, at vampyrerne ikke er til nogen fare, du kan være tryk her. Det er bare så du ikke bliver overrasket" fortsætter hun efter, at jeg ikke svarer.
„Okay" stammer jeg halvkvalt. Hun smiler blidt og roder en smule videre i papirerne.
„Her er dit skema, du kan bare spørger, hvis der er noget du er i tvivl om." Hun rækker mig et stykke papir, og jeg tager pænt imod det. Jeg skimmer det hurtigt igennem.
„Nu skal du også afsted til time" siger hun og rejser sig op. Jeg følger hendes bevægelser og rejser mig også op. Vi går de tre skridt, der er over til døren i tavshed.
„Pas på dig selv" smiler hun og åbner døren.
„Jo tak, i lige måde" svarer jeg med et forsigtigt smil og forlader hendes kontor. Det her er en større mundfuld, end jeg havde regnet med.

∞

Jeg hopper ned af trappen som en ballon fyldt med lattergas. Miss Gregory bad mig –ja mig – om at gå ned i kælderen for at finde en ekstra historiebog til mig selv. For det første virkede det også mærkeligt, at biblioteket ikke havde den, men Miss Gregory siger, at de kun er nede i kælderen, fordi de er for gamle eller noget i den stil. Og for det andet så ved jeg ikke, hvorfor hun bad den nye, som ikke har nogen idé om, hvor alt ting ligger, om at gå ned i kælderen og hente den. Men jeg brokker mig ikke, det er hyggeligt at udforske skolen. Især når alle gangene er helt tomme og stille. Idet jeg når bunden af trappen, hopper mit hjerte op i haslen på mig. Der er bælgravende mørkt. Jeg fumler med stikkontakten på væggen, og ånder lettet ud, idet lyset tænder. Jeg går igennem lokalet og ind i et nyt, her er der allerede lys. Mystisk. Jeg går hen til reolen, som bogen burde være på, men skimter noget bevæge sig ud af øjenkrogen. Jeg vender mig skræmt rundt og stiger lige ind i en veltrænet brystkasse. Mit hjerte galoperer derudad, idet jeg løfter mit blik og møder hans krystalblå øjne. Idet han smiler til mig, springer mit hjerte et slag over. Jeg studerer hans ansigt grundigt, hvem er han? Han har et tydeligt ar midt i ansigtet, ned igennem hans venstre øjenbryn. Han stikker sin hånd frem imellem os, og jeg tager imod den uden at kigge væk fra hans ansigt.
„Adam. Adam Andersson" introducerer han sig selv og mit blik lander hurtigt på hans bevægende læber. Jeg skifter mit blik ned til vores hænder, der stadig sidder sammen. Ud af øjenkrogen for jeg øje på noget rødt, og jeg kigger hurtigt hen på hans – næsten – frie hånd. Han holder et plastik glas fyldt med noget rødt. Blod. Han er en vampyr. Jeg holder en vampyr i hånden. Nu går jeg officielt i panik.
„Og du er den nye pige" kommer det fra ham, og jeg kommer hurtigt med et halvkvalt host.
„Ellie. Ellie Beck" svarer jeg på hans usagte spørgsmål om, hvem jeg er. Han giver mig et anerkendende nik og tager sin hånd til sig.
„Du har vidst allerede regnet ud, hvad jeg er." Han vender ryggen til mig og går et par skridt væk fra mig. Jeg lukker øjnene og prøver at synke den klump, der har sat sig i min hals.
„Ud fra dit skræmte blik og stille mund, tænker jeg, at det er første gang du møder en vampyr" hvisker han ind i mit ører, og jeg slår øjnene op.
„Bare rolig, jeg gør dig ikke noget." Med et smil står han igen foran mig, og jeg kigger direkte ind i hans brystkasse.
„Øhm jeg skulle egentlig bare finde denne bog ... øhm og så skal jeg ... øhm op til time igen" stammer jeg og vender ryggen til ham for at lede efter bogen. Hans arm kommer snigende bag mig og fanger bogen, før jeg gør. Jeg står blot stille.
„Var det denne bog?" spørger han ud fra mit ører. Jeg nikker stille, ude af stand til at tale. Han lægger bogen på hylden, hvor han tog den og tager en tot af mit hår om bag mit øre.
„See you around" siger han med sin bløde dybe stemme. Jeg vender mig om, og han er væk.

FORFATTERNOTE
IIHHHHHH AARHGGGG nu har i mødt Adam - min anden lille baby - aarghhh!!
Jeg håber, at i kunne lide dette kapitel, det er et af mine yndlings ;)
Dette kapitel sammen med kapitel 5 er det, der startede hele historien!

Nå men til det seriøse.... jeg tror jeg er røget ind i en mindre skriveblokering... (Eller jeg er faktisk en af de personer, der ikke mener skriveblokering findes, men stadig.) Så det er mega nederen, jeg prøver dog at presse mig selv! Jeg håber virkelig, at det ikke kommer til at påvirke jer, men nu må vi se. Jeg starter jo også i 9. klasse på mandag *gisp*....

SPØRGSMÅL
-Hvad synes i om Adam??

-Hvilken klasse skal du starte i efter sommerferien, og har du fået nogle nye lærere eller fag?

{Udgivet den 8. august 2019}