Vamp High || ✓

~ Kapitel 5 ~

Ellie Beck ~ 22. februar

„Skal vi ikke gå en tur rundt om skolen? Det er alligevel sandwich dag, så det burde ikke blive så slemt" spørger Alma, idet vi har fået vores mad og skal til at finde et sted og sætte os.
„Det lyder som en god idé" siger jeg stille og for et smil fra Alma. Jeg taler ikke så meget endnu, men jeg prøver, at involvere mig.
„Okay, vi skal bare være tilbage til vores geografi time, vi fik at vide sidste gang, at vi skal lav noget vigtigt i dag" siger Maddie mod Alma og åbner sin sandwich med tænderne. Hun får den op og tager sandwichen ud af plastikken, som hun derefter smider ud.
„Jeg har også geografi bagefter" tilføjer jeg og følger Maddies bevægelser.
„Nå men du kommer fra den offentlige skole inde i byen ikke?" spørger Maddie henvendt til mig, idet vi går ud ad døren.
„Jo. Jeg har gået der, siden jeg startede i skole efter børnehaven." Luften har allerede ændret sig siden i morges. Det er blevet helt lunt nu, og jeg fortryder en smule, at jeg tog cowboybukser på i dag.
„Hvorfor flyttede du?" spørger Holly og deltager i vores samtale.
„Jeg synes det blev for meget med menneskerne. I ved, jeg har ligesom næsten kendt dem hele mit liv, og de har kendt mig, så jeg føler ikke rigtig, at jeg kan ændre mig. Jeg føler, at de på en måde tvang mig til at være den samme, som jeg var i de mindre klasser..." svarer jeg stille, usikker på om jeg skal blotte mig for de her piger eller holde mig tilbage. Eftersom Alma har været så sød mod mig, tænker jeg, at det er værd at prøve. De kan jo blive mine nye veninder, alle tre. Også selvom jeg ikke er vandt til at have så mange pigevenner. Jeg havde flest drengevenner på min gamle skole. Drenge siger mig bare mere. Der er ikke alt det drama, som der er med pigerne.
„Åh det kender jeg for godt, jeg skiftede også skole for lang tid siden på grund af det" udbryder Maddie og giver mig et stort smil. Hendes lyserøde glimmer læber passer perfekt til hendes hvide tænder og solbrune ansigt.
„Men hvorfor valgte du at komme lige præcis til Foret High?" spørger Holly, tydeligvis ikke tilfreds med mit svar. Det er fair nok, efter den information Esther har givet mig tidligere, ville jeg også vide, hvorfor nogen frivilligt ville starte på Forest High.
„Øhm det ved jeg ikke... Min moster og onkel ville gerne have mig på privat skole, og Forest High tilbød mig et stipendium med alt betalt, så vi tog imod det." Hun stopper op kigger med store øjne på mig. Alma rynker brynene.
„Men ved din moster og onkel godt, hvad skolen er kendt for?" spørger hun chokeret.
„Altså vampyrerne?" Hun nikker.
„Esther har snakket med dig ikke?" spørger hun stille, og jeg får en kuldegysning bare ved tanken om den samtale.
„Jo, det har hun. Jeg tror ikke, de vidste noget om det, men jeg er ikke sikker" svarer jeg, og alle bliver stille.
„Nå emneskift! Hvad skal i lave i aften?" Maddie og Alma begynder straks at snakke med Holly om deres planer i aften. Imens går jeg ved siden af dem, nikker, smiler og tænker på ham fra kælderen. Adam. Vampyren.

„Gud vi har time om 5 minutter" udbryder jeg pludselig og begynder at panikke.
„Hvis vi bare skynder os, kan vi sagtens nå det" svarer Alma og kigger målrettet hen mod skolen.
„Men vi skal også være hurtige, vi ses efter skole Holly." Vi begynder alle tre, Alma, Maddie og jeg, at løbe væk fra Holly og hen mod skolen.
„På parkeringspladsen" råber Holly efter os, og Maddie vender sig om for at give hende en tummel op. Vi løber ind på skolen og hen til elevatoren, der ligger på den anden side af kantinen. Vi stopper brat op, da vi ikke kan komme videre. En kæmpe klump af elever står og brokker sig rundt om elevatoren.
„Hvad sker der?" spørger jeg forvirret og prøver at stille mig på tær for at se, hvad der foregår. Alt jeg kan se er en masse elever, og oppe foran står en pige med rødt hår og stiletter.
„Hvad tror du? Det er hundrede procent Olivia, der laver en eller anden scene" svarer Maddie. Jeg kigger dumt på hende.
„Hvem er Olivia? Er det hende med det røde hår?" Maddie kommer med et halvkvaltgrin og kigger skeptisk over på Alma.
„Har du ikke fortalt hende om Olivia?" spørger hun Alma, som blot trækker på skuldrene. Maddie sukker og vender sig om mod mig igen.
„Nu skal du hører. Olivia er Forest Highs helt egen Regina George. Bare med rødt hår selvfølgelig." Jeg ryster opgivende på mit hoved med et smil på læben.
„Selvfølgelig er hun det, hvem er så Karen og Gretchen?" Maddie stiller sig på tær med et smil på læberne og peger op på de to piger, der står ved siden af Olivia.
„De er. Sandra og Gabriella, Olivias små slaver." Vi griner sammen over, hvor latterligt men sandt det er. Jeg stiller mig på tær igen, for at se om vi nogensinde kommer videre herfra. Folk omkring os begynder at brokke sig og blive utålmodige.
„Altså hvad laver hun?" udbryder Alma frustreret, idet Olivia kommer med en opgivende lyd. Folk bliver hurtigt stille, og alle står bare og glor på hende.
„Åh Adam, prinsen på den hvide hest" udbryder Olivia, og folk begynder igen at mumle. Adam? Som i ham fra kælderen? Åh gud, jeg vil helst ikke møde ham. Godt jeg kan gemme mig her, bag alle de her mennesker, sammen med Maddie og Alma.
„Elevatoren virker ikke" forklarer hun frustreret til Adam. Så tag dog trappen tøs. Jeg rykker mig lidt, så jeg kan se, hvad der foregår uden at stå på tær. Det er ikke fordi, jeg står så langt væk igen. Vi fik mast os en smule frem ad i løbet af showet. Jeg står så tæt på, at jeg kan se Adams ansigtsudtryk. Han ser opgivende og irriteret ud. Han træder hen ved siden af Olivia og trykker på knappen. Idet han har ramt knappen, går dørene op og elever strømmer ind.
„Åh tusind tak min helt egen helt" siger Olivia højt, så alle kan hører det. Han siger ikke noget. Han står bare helt stille, som om hans sjæl ikke er til stede. Måske den faktisk ikke er til stede, hans sjæl. Hvis han er vampyr, så kan alt jo nærmest være muligt? Før jeg ved af det, står vi og stiger på hinanden. Hans intense krystalblå øjne studerer mit ansigt, imens mit hjerte begynder at galoperer derudaf. Hvad sker der med mig? Han giver mig et skævt smil og vinker halvt. Jeg gengælder hans smil, men ikke hans vink, idet Olivia vender sig om og giver mig et dræberblik, der rent faktisk kan dræbe nogen. Jeg vender mig om mod Maddie og Alma, der begge står med åben mund.
„Hvor kender du Adam fra?" udbryder Maddie stille, idet vi går op ad trappen til geografilokalet.
„Har i noget kørerne eller hvad?" hvisker Alma ivrigt. Jeg kommer med et halvkvalt host.
„Vi har først lige mødt hinanden tidligere i dag. Der foregår absolut intet." De kigger begge skeptisk på mig, som om de ikke tror på mig. Jeg sukker og giver dem et dask på skulderen.
„Vi er ikke færdige med den her samtale. Efter skole tager du med hen på parkeringspladsen" insisterer Alma, og jeg nikker blot. Træt og ude af stand til at protesterer.

FORFATTERNOTE
Hej. Jeg er i dårligt humor. Hvorfor? Ville nogen nok spørger, ja nu skal jeg sige dig!
Jeg fik fri 15:25, jeg havde idræt midt på dagen, vi har snakket eksamen hele dagen, jeg er sulten men må ikke få noget mad, fordi vi snart skal have aftensmad ooooggggg jeg kan først hente min pakke med bøger i morgen miv....

Så det var dagens sure opstød. Jeg håber, i kunne lide dette kapitel, og at i havde en god første dag tilbage i skolen.

SPRØGSMÅL
-Har du et job? Hvis ja, så hvad?

{Udgivet den 12. august 2019}