Ellie Beck er en helt normal teenage pige fra den lille by West Forest, som ligger tæt på Australiens sydlige kyst. Ellie har altid gået på dette gymnasie inde i byen, hvor hele hendes omgangskreds fra folkeskolen også går. Ellie er ikke den pige, m...
Klokken er ved at være mange. Tror jeg. Jeg har ingen tidsfornemmelse herinde. Det eneste jeg har lavet, er at sove, diskuterer med mig selv og spise den sandwich, jeg fik tidligere. Jeg har debatteret meget om, jeg vil svarer på spørgsmålene, men jeg er blevet enig med mig selv, at jeg nok skal stole på Adam, så jeg har ikke svaret på dem. Han sagde jo ret tydeligt i går, at jeg skulle holde min mund lukket. Lyden af alle låsene der bliver låst op, brager igennem lokalet. Jeg rejser mig hurtigt op fra gulvet og børster mine bukser af. Metallet skraber hen over gulvet, og får næsten mine øre til at falde af. En helt sort klædt fyr træder halvt ind i lokalet og kaster en bakke hen ad jorden til mig. Jeg stopper bakken med min fod, så den ikke ryger forbi mig. En grøn gryderet, der ikke ser specielt spiselig ud står midt på bakken oven på noget der ligner endnu et brev. „Tak" siger jeg lavt til ham, inden han går. Han smiler skævt, så jeg lige kan glimte hans hugtænder, hvorefter han forlader lokalet. Døren smækkes hårdt efter ham og giver et ekko i rummet. Jeg sætter mig ned ved siden af bakken og tager brevet op.
Hej El... Jeg vil bare gerne lige sige undskyld som det første. Det var ikke meningen, at du skulle finde ud af det sådan her, eller at det overhoved skulle ske sådan her. Men nu har de tvunget mig, så må jeg hellere adlyde. Ellers går det bare udover os begge. Du er fanget, livet stinker, I know. Men det er meget vigtigt, at du spytter ud, ellers bliver det kun værre. Så vær lige en skat og gør som de siger. Vi ses snart min egen solstråle. Kys Adam
Jeg vrænger på min næse af brevet. Det lyder på ingen måde som noget Adam ville sige. Men på den anden side, så har han jo også lagt meget op til, at jeg ville blive kidnappet. Kan han have noget med det at gøre? Arbejder han for vampyrmodergruppen? Hvorfor skulle han dog modsige sig selv? Han skrev til mig, at jeg skulle knytte sylten tidligere, og nu skriver han, at jeg skal spytte ud. Måske sms'erne fra ham var noget de fandt på, så jeg ville tro, han stadig gik op i mig, for så senere at vise, at han hele tiden har været imod mig. Ej det ville også bare være mærkeligt. Men alt kan ske tydeligvis. Vreden bruser op i mig. Jeg skal ud herfra, og det skal være lige nu. Min hjerne eksploderer snart af alle mine tanker. Jeg løfter gyngestolen over mit hoved. Min puls stiger hurtigt, og adrenalinen flyder igennem mig. Ruden er lige der. Hvis bare jeg hamre stolen igennem det, så er jeg fri. Tanken om frihed, for mig til at gå over stregen, og jeg kaster stolen igennem luften. Den svæver blidt inden den med et rammer ruden og alt smadres. Lyden er højre end forventet. Jeg går en smule tættere på, så jeg kan kigge ud. Vreden bruser igennem mig, idet jeg opdager, hvad der gemmer sig bag vinduet. Mere metal. Jeg sukker irriteret og skal til at feje glasskårene sammen i en bunke med mine fødder, men lyden af døren, der bliver smækket op, stopper mig. Jeg vender mig forskrækket over imod døren, hvor en stor sort iklædt mand kommer hen mod mig. Han går i et rask tempo og sukker vredt, idet han ser det smadret vindue. „Møgunge" hvæser han og griber ud efter mig. Jeg undviger ham let. „Undskyld mig?" udbryder jeg, men han er ligeglad. Han giver mig en lussing og tager fat rundt om min hals. Hans hånd er så stor, at han kun skal bruge en til at kvæle mig. „Du skal opføre dig ordentligt" siger han vredt og hiver mig med sig lidt længere ind i rummet, så vi er væk fra glasskårene. „Og I skal lade mig gå, jeg har ret til, at I sætter mig fri!" Han ignorer mig og giver mig blot en mavepuster, der får mig til at krympe mig sammen. „Du bliver her lige så længe, vi har lyst til at have dig" siger han med et smil. Jeg væmmes ved hans skæve smil, og når ikke at tænke mig om, idet han tager fat rundt om mig og lægger mig ned på jorden. Jeg sparker og slår til ham. „Fjern dig" skriger jeg hidsigt og prøver ihærdigt at rive ham over det hele. „Jeg henter snart de stærke sager, hvis ikke du slapper af" spytter han, og jeg stopper brat op. De stærke sager? Lige meget hvad, så er det ikke det værd. Jeg ligger helt stille på jorden, med ham siddende oven på mig og min puls der sprinter derudaf.
Adam Andersson – 15. marts
Jeg har ikke sovet siden Ellie forsvandt, hvilket har gjort, at jeg er rimelig sikker på, at jeg har fundet hende. Jeg lister stille hen til døren, der pænt meget ligner hovedindgangen. Hvis min teori er rigtig, så er der ingen fare, ved at bruge den, plus der nok ikke er andre indgange. Min teori er at Lauge har fortalt sin far om hende, hvorefter han kidnapper hende i håb om, at vampyrmodergruppen vil anerkende ham. Hans forsøg på røvslikkerrig mislykkes dog. Jeg åbner døren med foden i tilfælde af, at de har en genkendelse af mine fingeraftryk på. Klassisk Dahl. Jeg lunter langs væggene ned igennem en lang gang, der går ned ad. Jeg passere ingen vagter, hvilke er spøjst for en Dahl. Måske min teori ikke er rigtig. Gad vide, hvad jeg så går i møde? Jeg er helt ufokuseret, så jeg går næsten ind i to vagter i gang med at have en samtale. Jeg stopper brat op og gemmer mig, så de ikke kan se mig, men jeg kan se og hører dem. „Det var godt nok genialt at få hende til at tro, det var Adam, der står bag alt det her" griner den vagt, der har ryggen til mig, så jeg kan ikke se, hvem det er. „Ja, så genialt. Men jeg ved ikke, om hun falder for den" brokker den anden sig. „Hvorfor?" „Fordi Gunnar den idiot læste nogen beskeder højt for hende, som han havde sendt, lige da hun kom." De sukker begge højlydt og går deres vej. Jeg følger stille efter dem, med et par meters afstand. „Tror du snart han er færdig?" spørger den ene. „Hun råber stadig, så det tror jeg ikke" siger den anden roligt. Hvad snakker de om? Hvad gør de ved hende? Jeg ser helt rødt, og skal lige til at afslører mig selv. Min puls stiger kraftigt. Heldigvis drejer de ned af en gang, og jeg stopper op for at få vejret.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
FORFATTERNOTE Jeg ved godt, jeg sagde, at jeg ville lægge ud, hver mandag og fredag, men det starter først på mandag, sååå her får i lige et kapitel!
Vamp High er officielt mit længste projekt! På dybt vand blev på 41k ord og Vamp High er pt. På 42k ord! Eeyyyy!
Men jeg kæmper lige nu med at skrive den færdig, så vi ses, ha' en fantastisk weekend!
