Vamp High || ✓

~ Kapitel 28 ~

Adam Andersson – 16. marts

Jeg står uden foran døren til Ellies hus. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal sige. De har været helt ude af deres gode skind den seneste tid, hvor Ellie har været forsvundet. Skal jeg siger sandheden, eller skal jeg bare fortælle dem, at jeg fandt hende i skoven? Jeg banker hårdt på døren. Ellie sover trygt i min favn. Hun har sovet hele vejen hertil. Jeg tror ikke, hun har sovet meget de seneste dage. Det ville jeg ikke have gjort, hvis det var mig. Døren åbnes med et hurtigt sving. Jeg kan tydeligt se tårerne, der kommer frem i Allans øjne, idet han opdager Ellie i min favn.

„Jeg dræber dig" udbryder han med sammenknebet øjne.
„Fokuser nu lige på det gode for en gangs skyld" sukker jeg, pænt irriteret over hans reaktion. Det er jo ikke, fordi jeg har taget hende. Jeg har jo rent faktisk reddet hende. Utaknemmelig. Han siger ingenting, stirrer blot på Ellies afslappede ansigt. Hans hånd aer hende stille på kinden imens han tager en dyb indånding. Jeg kan tydeligt se, at han bruger alle sine kræfter på ikke at græde.
„Allan, hvem er det? Hvad sker der?" spørger Ally og kommer ud til os. Hun stopper brat op, idet hun opdager, hvad der sker.
„For fanden da, få hende ind idioter" siger hun surt og tager fat i min arm.
„Tak." Hun hiver mig med indenfor, og videre ind i huset. Jeg når ikke engang at tage mine sko af.
„Mor! Far! Ellie er tilbage" råber Allan bag os, hvorefter han går ud i køkkenet.
„Hvor er hendes værelse?" Ally vender sin opmærksomhed imod mig igen. Hun smiler blidt.
„Følg med mig" siger hun stille og hiver mig med efter sig, da hun stadig ikke har sluppet min arm.

Ellie ligger trygt i sin seng nu, hvilket får hele min krop til at slappe af. Jeg opdager, hvor anspændt jeg har været de seneste dage.
„Vi kan slet ikke takke dig nok Adam, du har reddet vores lille pige" siger Denise grådkvalt. Hun har grædt lige siden jeg ankom. Det er ved at blive ret belastende. Jeg sætter mig ned i køkkenet.
„Vil du have noget at drikke?" spørger Carl, der står over i køkkenet og laver kaffe, til ham og Denise.
„Har i lakrids te?" spørger jeg stille. Jeg vil helst ikke trænge mig på, men jeg er ret så tør i halsen.
„Ellies favorit. Selvfølgelig har vi det" siger Denise stille. Ellies favorit?
„Sjovt, det er også min favorit." Carl smiler blidt til mig og sætter noget vand til at koge. Kort efter er det færdigt, og en kop med dampende vand bliver sat foran mig, med et tebrev i. Jeg glor på dampen, der kommer op af koppen i solidt fem minutter, imens jeg blot nikker og smiler, over hvad de siger, uden at hører efter. Idet dampen stopper, hvilket betyder, at den er kold nok til at drikke, vender jeg koppen på hovedet og hælder teen ned i halsen.
„Jeg går ind og ser til Ellie" siger jeg efter jeg har bællet teen og rejser mig fra bordet. Jeg går ind på Ellies værelse og sætter mig på sengekanten. 
„Adam?" hvisker Ellie hæst uden at åbne sine øjne, idet jeg sætter mig. Hun må kunne huske, hvad der er sket. Ellers ville hun jo ikke vide, at jeg er her. Medmindre hun bare har en vane med at kalde på mig, når hun vågner. Mine kinder bliver en smule røde ved tanken.
„Jeg er lige her, solstråle" svarer jeg med et blidt smil, hun dog ikke kan se.
„Er jeg i sikkerhed?" spørger hun lavt, som om der er ingen andre, der må høre det end mig. Hun smiler stort ved lyden af min stemme. Det varmer.
„Ja du er." Vreden bobler op i mig.
„Adam please lad vær med at skælde mig ud, jeg ved godt, hvad du vil sige" klynker hun og vender sig om på sin side, så hun ligger med ansigtet imod døren.
„Du slipper ikke unge dame" siger jeg hårdt. Hun griber ud efter min hånd og klemmer den blidt, selvom jeg nu er sikker på, at hun prøver at klemme hårdt,men hun har ikke rigtigt nogen kræfter lige nu.
„Du skal ikke gå nogen steder uden mig" siger hun med en dyb stemme. Hun prøver tydeligvis at imitere mig. Jeg griner stille over hendes ord.
„Du var jo for fuld til overhoved at kunne stå på dine egne ben" brokker hun sig og åbner nu endelig sine øjne. De finder hurtigt op til mine og får alt min indvolde til at vende sig.
„Ja, det må du undskylde" mumler jeg flovt. Det var ikke meningen, at det skulle stikke så meget af. Men sket er sket.
„Hov lad vær med at skift emne." Hun smiler, og jeg gængælder det.
„Jeg mener det altså" siger jeg irriteret efter lidt tid i stilhed, hvor jeg bare har studeret hendes ansigt.
„Hvad mener du?" Hun fjerner blikket fra gulvet og løfter op til mit ansigt. Min puls stiger af hendes blik. Tag dig sammen Adam. Du skal være sur.
„Hvis du bare havde lyttet til mig fra starten af, så ville intet af det her være sket." Jeg tager en dyb indånding og prøver at forholde mig sur, i stedet for at falde sammen og kysse hende, hvilket er det, jeg har mest tillige nu.
„Hvis ikke du havde været så fuld, ville intet af det her være sket" siger hun hårdt og tager sin hånd til sig. En ubehagelig smerte strømmer igennem mig, idet kulden omfavner min hånd.
„At du lever dit liv som om det var luft er altså ikke min skyld." Hun fnyser og kigger vredt på mig.
„Nej, men det er din skyld, at du går så meget op i det" udbryder hun surt.
„El..." hvisker jeg hæst.
„Jeg ved det, undskyld" siger hun hurtigt og sætter sig op ved siden afmig. Fortrydelsen er tydelig at hører i hendes stemme.
„Hvad?" Jeg kigger forvirret på hende.
„Kan du overhoved huske noget fra den aften?" spørger hun stille med et skævt smil.
„Ikke rigtigt nej" lyver jeg. Jeg kan ikke huske alt, så sådan en stor løgn er det heller ikke. Men jeg kan tydeligt huske, at vi havde næsten samme samtale, hvor hun bad mig om at kysse hende. Det tog, hver eneste celle i mig at afvise hende.
„Godt." 
„Hvad skete der?" spørger jeg lavt og sætter mig tættere på hende.
„Det er irrelevant." Jeg ignorer hendes ord og lægger min hånd på hendes kind. Der ville ikke ske noget, hvis jeg kysser hende nu, ville der? Jeg når ikke engang at tage en beslutning, før døren brager op og Allan stormer ind i lokalet. Jeg fjerner mig fra Ellie og rejser mig hurtigt fra sengen. Allan giver mig et blik, der uden tvivl kan dræbe nogen. Jeg vælger, at det nok er det klogeste at forlade lokalet.

FORFATTERNOTE
Holy makrel det tog mig lang tid at rette dette kapitel, da jeg opdagede, at wattpad ikke længere kan lide mig og igen er begyndt at slette mellemrum...

Jeg håber i nød kapitlet og har en god corona "ferie" indtil videre. Hvis ikke du allerede ved det, så kommer der i corona perioden et kapitel op på Vamp High, hver mandag, onsdag og fredag! (Dog intet fast tidspunkt, men bare når jeg sådan har tid/kræfter...)

Spørgsmål;
-Har du også hjemmeundervisning/lektier? Hvis ja, Hvad synes du så om det?
-Synes du også det stinker, at x Factor er aflyst de næste to uger? Samt med alt andet sjovt og socialt...

{Udgivet den 13. marts 2020}