Vamp High || ✓

~ Kapitel 9 ~

Ellie Beck ~ 2. marts

„Godmorgen, der er brunch lige om lidt" hvisker Ally stille og forlader værelset. Jeg ruller om på den anden side og stirrer lige ind i Almas øjne. Hun smiler, og jeg sætter mig forskrækket op.
„Åh gud Alma" udbryder jeg og lægger mig ned igen. Hun giver mig et undskyldende blik og sætter sig op.
„Hvordan har du det egentlig efter i går?" spørger hun stille. Jeg kigger forvirret på hende og lukker min øjne. Min hjerne er helt væk. Hvad skete der i går? Jeg kan slet ikke huske noget. Jeg åbner skræmt øjnene igen og møder Almas bekymrede blik.
„Hvad skete der i går Alma?" Hun sukker og tager min hånd i sin.
„Hvad med, at du spørger Adam, han kan nok give dig et bedre svar, end jeg kan" mumler hun. Jeg spærrer øjnene op.
„Alma du skræmmer mig virkelig nu, hvad skete der?" udbryder jeg og sætter mig panisk op.
„Hvad kan du helt præcist huske?" Jeg tager en dyb indånding.
„Jeg kan huske alt fra, hvad jeg fik til morgenmad til, at vi står og danser inden imellem en masse vampyrer, men jeg kan ikke huske, hvornår eller, hvordan jeg er kommet hjem..." siger jeg hæst og rejser mig. Det kolde gulv giver mig en kuldegysning, idet mine fødder kommer i kontakt med det. Jeg går hen til spejlet og kigger på mig selv. Ingen blå mærke, rifter eller bidemærker er synlige, så hvad skete der egentlig?
„Morgenmad" råber Ally ude fra køkkenet. Jeg kigger over på Alma.
„Skal vi?" Hun nikker, og vi går i tavshed ud til de andre i køkkenet.

∞

Lizza: Kan vi snakke? Annes klokken 13.
Mig: Okay om hvad?
West: I går
Marcus: Vi har en del spørgsmål
Lizza: Kom alene
Mig: Okay, ses om lidt

Jeg sukker højlydt. Jeg har også spørgsmål. Hvis jeg ikke engang har svar til mine egen spørgsmål, hvordan kan jeg så have svar til deres? Alma tog hjem for en halv time siden, og jeg har bare siddet og gloet på mig selv i spejlet, indtil Lizza skrev. Jeg rejser mig fra gulvet og går ud i køkkenet.
„Kan jeg tage på Annes med Lizza, West og Marcus her klokken 13?" spørger jeg. Denise kigger op fra sin avis og rynker sine øjenbryn.
„Hvis du er hjemme inden aftensmad så ja" svarer hun med et smil.
„Tak." Jeg forlader lokalet med et smil, der hurtigt falmer, idet jeg når ind på mit værelse. Jeg glæder mig mest af alt til at komme i skole og få nogle svar fra Adam. Jeg hader at være uvidende. Jeg tager en dyb indånding og finder noget tøj frem. Jeg bliver nød til at tage mig en skyller, hvis jeg skal ud i offentligheden. Jeg sveder som en hest og er helt klam efter i går. Selvom jeg ikke drak, var der mange, som gjorde. Ikke mindst var der et par stykker, der spildte på mig. Typisk. Det varme gulv omfavner mig, idet jeg træder ud på badeværelsesgulvet. Det eneste gulv i huset med gulvvarme. Jeg tager tøjet af og tænder for vandet. Dampen flyver ud, idet jeg trækker gardinet fra og træder ind. Strålerne er varme og hårde mod min ryg. Nærmest som massage.

∞

Jeg tager jakken af og hænger den på stolen, inden jeg sætter mig ned. Jeg er en smule forsinket, klokken er 13:05. Jeg kigger op på mine venner, der alle sidder spændt og kigger på mig. Menukortene ligger inden på midten af bordet. Jeg rækker frem og tager et.
„Hvad skal i have?" spørger jeg for at bryde den akavede stilhed, der pludselig opstod.
„Vi tænkte bare, at vi kunne dele en omgang nachos til fire?" spørger Lizza. Jeg nikker.
„Jo selvfølgelig."
„Jeg smutter lige hurtigt ned og bestiller, drikkevare?"
„Bare vand" svarer jeg og finder min telefon frem.

Mig: Hej moster, jeg er fremme nu. Jeg skriver når jeg tager hjem igen, elsker dig <3
Moster: Helt i orden skat, hyg dig!

Jeg tager en dyb indånding og lægger telefonen fra mig. Annes er en lille hyggelig café, der ligger midt inden i centrum. Det er typisk unge, der kommer her, eftersom det lidt er en lektie café også. Vi sidder i det ene hjørne af caféen, lige ved siden af vinduet. Jeg lukker stille øjnene. Vi valgte at tage herind lige i myldretiden. Caféen er proppet til renden med unge mennesker, der alle snakker i munden på hinanden.
„Så er jeg tilbage, er der sket noget spændene i mellemtiden?" udbryder Lizza og sætter sig forpustet ned. Jeg tager et glas og kanden med vand fra bakken hun kom med, og hælder noget vand op.
„Der er ikke sket så meget" svarer jeg hende og kigger over på Marcus og West, der har deres egen private samtale i gang omkring en pige fra et andet bord. Lizza kigger over på dem og himler med øjnene. Typisk mimer hun til mig, og jeg kommer med et halvkvalt grin.
„Drenge" siger hun og rømmer sig. De kigger begge to op på hende med et spørgende blik.
„Nå, nå ja" griner Marcus flovt. De retter alle deres opmærksomhed mod mig.
„Hvad så?" Marcus og West tager deres drikkevare fra bakken, og begynder at hælde op og drikke.
„Jo ser du, der var jo en grund til, at vi inviteret dig med her i dag" begynder Lizza stille. Åh gud nu begynder det. Det store tredjegradsforhør.
„Bare kom med det." Mit blik lander på tjeneren, der kommer over imod vores bord med vores mad.
„Nachos til fire." Hun sætter maden på midten af bordet.
„Velbekomme" siger hun med et smil og forlader os.
„Nå, hvad skete der i går? Hvem var det, der kom?" spørger West med en forvirret mine og begynder at spise.
„Jo altså, I tror nok, jeg er helt sindssyg, når jeg siger det her" begynder jeg stille og kigger nervøst ned i mit skød.
„Søde, hvis det er, at de er vampyrer, så ved vi det godt" griner Lizza. Jeg kigger overrasket op på hende.
„Hvordan ved i det?"
„Hele byen ved det El" svarer Marcus.
„Men hvem var de?" Jeg rækker ind og tager noget mad. Er jeg den eneste i byen, der ikke vidste de fandtes?
„Det var Adam, Olivia, Lauge og nogle andre vampyrer fra min nye skole" svarer jeg og dypper min en nachos i guacamolen.
„Hvad er dit forhold til dem?" spørger West. Jeg kigger forvirret op på ham.
„Nu har jeg jo kun gået der i under to uger, så jeg har ikke ligefrem fået et forhold til dem endnu. Jeg er stadig ny."
„Okay, okay sorry babe" undskylder han med et smil. Jeg vender øjne af ham og spiser videre. En besked tikker ind på min telefon, og jeg retter opmærksomheden væk fra de andre.

Ukendt: Hey smukke, vi skal lige snakke
Mig: Hvem er det her?
Ukendt: Gæt ;)
Mig: Ingen idé
Ukendt: Jeg er en høj og flot fyr sulten efter blod
Mig: Adam?
Ukendt: Ding ding, korrekt!
Mig: Hvor har du mit nummer fra??
Adam: Ja det er sådan set det, vi skal snakke om. Mød mig efter skole ved hestestaldene på mandag.

FORFATTERNOTE
Halløj venner
Jeg har ikke rigtigt så meget at sige andet end;;
Jeg elsker Adam (og jer self)
Vi ses <3

{Udgivet den 13. september 2019}