Ellie Beck er en helt normal teenage pige fra den lille by West Forest, som ligger tæt på Australiens sydlige kyst. Ellie har altid gået på dette gymnasie inde i byen, hvor hele hendes omgangskreds fra folkeskolen også går. Ellie er ikke den pige, m...
Jeg åbner døren og sætter mine ting i gangen, så jeg kan få mit overtøj af. „Ellie?" råber Ally og kommer ud til mig i gangen. Jeg smiler ved synet af hende og omfavner hende. „Det er altså ikke meget vi ser til dig for tiden" siger Allan, idet han kommer ud til os. „Nej ikke efter du er flyttet ud på den skole i skoven, vi hører slet ikke noget om dit liv længere" brokker Ally sig. Jeg giver dem et sørgmodigt smil, men for så en idé. „Hvad med at jeg fortæller jer alt til aftensmaden så?" De nikker begge ivrigt, hvorefter vi alle går ind i køkkenet. „Velkommen hjem Ellie skat, er du sulten?" spørger Denise, og jeg nikker heftigt. Vi sætter os alle til bordet og begynder at tage for os. Denise har lavet en lækker lasagne med flute til. Min mave rumler, og jeg propper en masse mad derned for at stoppe det. „Nå, hvad har du så lavet de sidste par uger?" spørger Ally spændt, og de kigger alle forventningsfuldt op på mig. „Jo altså jeg har fået nogle gode venner, Alma og Adam som I har mødt samt Maddie og Holly, som også er veninder med Alma" starter jeg, og holder en pause så jeg kan spise. „Er Adam kun en ven?" spørger Allan og giver mig et skub i skulderen, jeg sender ham et dræberblik, hvorefter han kigger ned i sin tallerken uden at komme med en yderligere kommentar. „Jeg har fået en del nye fag, hvilket er ret spændene, jeg har været til eftersidning og været en del af drama, allerede ja, og så har jeg snakket en del med rektoren Esther og vores skolepsykolog Nermin" fortsætter jeg med et smil, idet jeg tænker tilbage på, hvordan mit liv er blevet ændret de sidste par uger. Denise spytter forskrækket vandet ud i sit glas igen. Vi vender forvirret vores opmærksomhed, imod hende. „Hvad så?" spørger jeg stille. Hun svarer ikke men ryster blot på sit hoved. „Ikke noget, fik bare vandet galt i halsen" siger hun så. Af en eller anden grund, tror jeg ikke rigtig på hende. Vi lader det dog ligge og spiser videre i stilhed. Efter maden tager jeg af bordet og vasker op sammen med Carl, der har været mistænksomt stille her til aften. Jeg lægger dog ikke noget i det og går ind på mit og Allys værelse, for at lave lektier. Det er dog ikke længe, jeg får lov til fokuseret at arbejde med dem, inden Ally kaster sig ned på en stol ved siden af min seng. „Hvad nu?" spørger jeg opgivende og skubber min computer en smule væk. „Er du sikker på, at dig og Adam ikke er et par" prikker hun. Jeg sukker og himler med mine øjne af hende. „Ja, jeg er sikker." Hun giver mig et surt blik og efterlader mig. „Jeg tror dog stadig ikke på dig" siger hun og forlader værelset. Det var forholdsvist let at få rystet hende af. Det betyder nok, at hun kommer igen og spørger. Jeg ryster smilende på mit hoved af hende og finder mine lektier frem igen. Jeg har en opgave for i idræt om hjertet, en opgave i aboriginal om tiden i Australien med de aboriginals og en opgave i matematik, hvor jeg blot skal finde på et par svære stykker. En sms tikker ind på min telefon, og jeg kigger henkastet ned på displayet. Det er Adam. Jeg åbner den hurtigt, for at svarer.
Adam: Hey Mig: Hvad så? Adam: Jeg vil gerne sige undskyld, for alt det, der er sket i dag... Mig: Hahaha, det er altså okay Adam: Nej, det er det ikke Mig: Adam stop nu, det er fint Adam: Okay så siger vi det. Hvad laver du? Mig: Jeg er i gang med at lave lektier. Hvad med dig? Adam: Nåh det kunne du godt lide at vide var? ;) Mig: Næh, jeg kunne ikke være mere ligeglad, prøver blot at holde en samtale Adam: Flabet, det kan jeg lide Mig: **Ruller med øjnene** Adam: Jeg skriver faktisk, fordi jeg har et par spørgsmål til dig, og det kunne være, at du også ville spørge mig om noget? Mig: Klart, hvad har du på hjertet? Adam: Jo jeg ville bare hører, hvorfor du var nede efter den der bog i dag Mig: Det har jeg jo sagt, Nermin anbefalede mig den Adam: Jaja, det sagde du godt, men hvorfor? Mig: Det ved jeg ikke, måske fordi det er nyt for mig alt det her Adam: Hvad er nyt for dig? Mig: Vampyrer. Adam: Seriøst? Har du levet under jorden hele dit liv eller hvad? Mig: Åbenbart... Adam: ahhaha Mig: Min tur Adam: Kom an Mig: Hvad er din og Olivias historie sammen? Adam: Kreativt. Vi er bedste venner, det har vi været siden, vi var helt små Mig: Mmmhhh fra begge parter? Adam: Igen, kreativt. Tror jeg ikke ligefrem desværre Mig: Desværre? Adam: Hun er ikke min type, og hun har altid været der for mig, så jeg ser hende mere som min ven eller min søster, hvor hun nok altid lidt har villet mere. Mig: Okay det var da ærgerligt Mig: For hende. Adam: hahah troede lige du gik og shippede os ;) Mig: Føj nej Adam: hahaha Adam: Emneskift... kærlighedsliv? Mig: ahahaha årets joke. Mit kærlighedsliv er ikke eksisterende Adam: Okay, din tur Mig: Hvad hedder du på instagram? Adam: Har det ikke Mig: *chokeret gisp* hvad? Adam: Har slet ikke nogen sociale medier, du må nøjes med sms Mig: Hvorfor har du ikke det? Adam: Det er ikke noget vampyrer har eller må få Mig: Mærkeligt men okay Adam: Har du da prøvet at finde mig? Mig: Neeej, hvad? Adam: Busted Mig: Ppfff
Jegsukker og lægger min telefon ved siden af min pude. Jeg sendte den sidstebesked for over tyve minutter siden, og han har ikke svaret mig. Jeg tager endyb indånding og vender mig i sengen. Måske det ikke er med vilje, og at hansvarer igen om lidt. Eller også er det med vilje, og så er han i gang med atsnakke med alle mulige andre piger lige nu. Jeg slår mig selv i hovedet. Stopdig selv Ellie. Klokken er ved at slå mod 2 om natten, og jeg harikke engang taget nattøj på eller børstet tænder. Ally ligger trygt i sin seng ogsover tungt. Jeg tager mig sammen og rejser mig for at gøre mig klar, så jegkan få bare en smule søvn inden jeg skal op og i skole. Skolen starter om cirka6 timer. Jeg stønner irriteret og kaster mig i sengen igen. Typisk, at hanholder mig vågen. Det er simpelthen ved at gå for langt. Jeg tænker på alle delektier jeg stort set ikke har fået lavet, imens jeg lige så stille overgiver migtil søvnen. Jeg har heldigvis stadig et par dage mere til at lave dem i, indende skal afleveres.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
FORFATTERNOTE Hej igen. Wow det er længe siden... Men ja enjoy. Mine forfatternoter vil btw få mere kærlighed i 2020, godt nytår!
