Vamp High || ✓

~ Kapitel 7 ~

Ellie Beck ~ 1. marts

„Det her er Alma" introducerer jeg til mine gamle venner. Lizza himler med øjnene.
„Din nye bedste veninde" hvisker hun til mig.
„Gider du lige?" Jeg giver hende et blik, jeg håber, fortæller hende, hvor respektløs hun er lige nu. Alma kender ingen af dem ud over mig, det er ikke pænt at gøre hende pinligt berørt. Hun tager fat i min arm og trækker mig et par skridt væk fra de andre.
„Marcus har fortalt mig det" indrømmer hun stille, tydeligvis pist. Mit blik lander på Marcus. Forræder.
„Undskyld" mimer Marcus, og jeg giver ham et dræberblik. Hvordan kunne han finde på at stikke mig i ryggen? Jeg troede i det mindste, jeg kunne stole på ham.
„Så, hvor længe har i alle sammen kendt hinanden?" spørger Alma stille, for at bryde den akavede stilhed, der pludselig kom.
„Åbenbart for lang tid." Jeg sukker og vender mig om mod Lizza.
„Jeg gider ikke det her, hvis du hele aftenen bare har tænkt dig at være mopset. Undskyld okay, men sket er sket. Jeg er ked af det, jeg har sagt, jeg savner jer oprigtigt" udbryder jeg med hævet stemme. Hun har virkelig pisset på min sukkermad.
„Okay undskyld, jeg er måske bare en smule jaloux." Jeg tager en dyb indånding og giver hende et trist smil.
„Det skal du ikke være søde, kom her." Hun gengælder mig smil og træder ind i min favn.
„Gruppekram!" råber West, og de kommer alle tre over imod os og krammer med.

∞

„Hvem er med på en dukkert?" kommer det pludselig fra Marcus under maden. Jeg tager det sidste pizza ind i munden og børster mine hænder af.
„Den der kommer sidst i skal kastes i" udbryder Lizza og smider hurtigt tøjet. Marcus og West er hurtigt bag hende, og inden Alma og jeg overhoved opfatter, hvad der sker, har de alle sammen været helt nede.
„Skal vi?" spørger hun stille og kigger på mig. Jeg smiler til hende.
„Hvorfor ikke?" griner jeg, og vi smider hurtigt tøjet. Vandet er koldt og bunden er fyldt med sten, så jeg vil sige, at det er langt fra behageligt at løbe om kap med Alma – der åbenbart løber pisse hurtigt – ud i det. Jeg kigger over på Alma, der løber ud i vandet, som var det at løbe på skyer. Jeg sukker og giver op. Hverken mine fødder eller lunger kan holde til mere.
„Ellie tabte!" råber Lizza. Jeg sukker. Selvfølgelig er det det. Den havde vi alle godt set komme. Jeg svømmer i mit eget tempo ud til de andre.
„West kaster hende, han er stærkest" udbryder Lizza, idet jeg er kommet hen til dem.
„No offense Marcus, men du ved jeg har ret." Jeg kommer med et halvkvalt grin. West og Marcus har altid kæmpet om, hvem der var stærkest. Vi fandt meget hurtigt ud af, at West var den stærkeste. For at sige det mildt, tog Marcus det ikke særlig pænt. West svømmer hurtigt hen til mig og krammer min bagfra.
„Jeg skal nok gøre det blidt smukke" hvisker han til mig. Jeg vender mig om i hans favn og giver ham et blik der siger tror-du-jeg-er-bange-for-dig-please.
„Giv den hele armen skat" svarer jeg, og han løfter mig op i strakt arm. Den dreng har seriøst nogle muller. Han trækker mig tilbage, frem, tilbage og kaster mig derefter ud i vandet. Luften får vandet til at løbe af mig, idet jeg flyver igennem luften. Jeg prøver ihærdigt at holde min stilling, så jeg lander ordentligt i vandet. Et brag lyder, idet jeg rammer vandoverfladen. Planen gik ikke som forventet. Jeg lander direkte på maven. Jeg kan mærke vandet, der langsomt former sig rundt om mig og finder vej op i min næse. Det er det værste. Jeg skynder mig at svømme op til overfladen og tager en forhastet vejrtrækning. Kort efter mærker jeg et par arme rundt om mig.
„Du okay babe?" mumler han halvkvalt? Jeg smiler skævt til ham.
„Er du nervøs skat?" spørger jeg med en pludselig selvtillid. Jeg vikler mine arme rundt om hans nakke og lader mine fingre glide ind i hans hår. Han elsker når jeg gør det.
„Okay hvad er der med de to?" kan jeg hører Alma spørger, tydeligvis forvirret. Stort set alle, der ikke er en del af vores vennegruppe, er forvirret over West og mit forhold.
„Aldrig baby, aldrig" griner han og kaster mig med ryggen ned i vandet.

∞

„Okay, hvad var det? Jeg synes da du sagde, at du ikke havde en kæreste?" udbryder Alma, idet vi er alene. Vi gik op af vandet for et stykke tid siden, imens de andre stadig bader. Jeg ville godt lige have Alma på to mands hånd og forklare hende situationen.
„Okay så det virker lidt mærkeligt I know, men det er bare sådan vi opfører os overfor hinanden. Vi har ikke noget, det har vi aldrig haft. West er sådan en type, der er venner med alle og har en hel række af piger, der venter på hans opmærksomhed. Men ja, det er bare sådan vi er..." prøver jeg frustreret at forklarer hende. Hun smiler og kører håndklædet igennem sit hår.
„Jaer, okay det lyder sgu hyggeligt nok. Det er lidt som at have en kæreste uden at have en" griner hun, og jeg tilføjer en hæs latter i sammenspil med hendes.

„Hvad er det der?" udbryder Lizza pludselig midt i vores samtale og peger forvirret ud på de mange biler, der pludselig kommer i fuld fart imod os. Vi rejser os alle sammen op og prøver at identificere bilerne og menneskerne, der strømmer ud af dem. En varm hånd lægger sig på min ryg.
„Det er Adam" hvisker Alma til mig, og en kuldegysning løber ned ad min rygsøjle.
„Og resten af vampyrerne" gisper hun, idet de på nul kommer fem er over hos os. Deres blanke hvide hugtænder skinner, imens de hvæser ad os.
„Hvad foregår der?" spørger jeg forvirret, men får intet svar.
„Skat vi skal væk her fra nu" udbryder West og kysser mig på kinden. Hurtigt får West, Marcus og Lizza pakket deres ting sammen og løbet hen til bilerne. Jeg kigger forvirret hen på Alma.
„Skal vi også smutte, eller skal vi lige hører dem ad?" spørger jeg stille med hoved rettet mod Alma. Hun står dog bare som hugget i sten. Jeg drejer mit hovedover mod de uventede gæster og hopper af bar forskrækkelse, da jeg ser Adam, der står afventende lige foran mig. Han står så tæt på mig, at jeg kan mærke hans åndedrag på min kind.
„Du kan bare ikke få nok af mig var?" griner han let. Jeg rynker brynene og åbner munden for at protestere.
„Skal du ikke efter din kæreste, han må være ved at skide i bukserne af bar nervøsitet." Han giver mig et skævt smil, der viser hans højre hugtand. I princippet vil han kunne dræbe mig med den. Så hvorfor er jeg så rolig i hans selskab?
„Hvilken kæreste?" spørger jeg forvirret, men indser hurtigt, at han taler om West. Det gør de altid.
„Han er bestem ikke min kæreste" udbryder jeg surt, og han bakker hurtigt et halvt skridt tilbage, skubber sine hænder i vejret og laver et undskyldende udtryk.
„Okay..." hvisker han hæst med et skævt smil.

FORFATTERNOTE
Jeg har et problem, jeg vil vold gerne skrive... men burde lave lektier, da jeg har en stak....

Sorry fordi dette kapitel er forsinket, som sagt har jeg vold meget at se til... :((

Så jeg vil være en del inaktiv her på Wattpad de kommende dage måske uger, da jeg SOM SAGT har vold mange lektier for...

Jeg vil prøve at være så aktiv som muligt på min Instagram (@xheyyaax)

Jeg elsker og savner jer vold meget veeennnerrrr!!!! <3

{Udgivet den 21. august 2019}