I raske skridt går jeg tværs igennem kantinen, forbi alle borde og elever.
„Hvad fanden skulle det til for?". Spørger jeg irriteret og slår maden ud af hånden på Jace.
Et forvirrende blik dukker op i hans ansigt, men vender sig hurtigt til et forstående og sukkende blik.
„Hvad snakker du om?". Spørger han dumt.
„Du ved udmærket, hvad jeg snakker om!". Svarer jeg surt.
„Han kan ikke bare tro at han kan gøre sådan noget". Tager han sig i forsvar og slå ud med armene.
De andre drenges blikke rundt om bordet er forvirret, og forskrækket.
„Jeg kan tage vare på mig selv!". Udbryder jeg irriteret og peger agressivt på ham.
„Nåh så det kan du? Hvad gjorde du?". Spørger han hårdt.
Jeg rynker begge mine øjenbryn og kigger frustreret på ham, og inden jeg når at svare så er Jace igang igen.
„Nemlig! Du kunne i det mindste takke mig". Siger han arrogant.
Takke ham? Hvem fuck tror han seriøst, at han er?
I irritation og vrede vender jeg ryggen og går hurtigt væk.
„Hvad gik det lige ud på?". Spøger Jenny, da jeg har sat mig surmulende ved vores bord.
„Ikke noget. Det var bare noget i matematik forleden dag". Lyver jeg uden at kigge på dem.
❄️❄️❄️
Der er endnu koldere udenfor i dag, end igår. Jeg hader vejret her i New York. Der er pisse koldt. I denne her tid på året, så ville jeg sku' ikke have noget imod, at være hjemme i Californien.
Da sneen begynder at falde stille og roligt sætter jeg mit tempo op, og da jeg kommer til ishockeyhallen, så skynder jeg mig at gå ind i forhallen, hvor varmen omfavner mig med det samme.
Her er helt stille. Dejligt.
Roligt og lydløst, går jeg ind i ishockeyhallen, hvor de skarpe, hvide lys får isen til at blinde mine øjne.
Der er ikke nogen her nu. Great.
Det giver et lille sæt i mig, da jeg hører døren bagved mig smække i, og det giver med det samme et ekko i hele hallen.
Nu hvor jeg stor og betragter det hele så nøje, så er hallen faktisk større, end jeg lige havde tænkt over.
Minderne spiller langsomt oppe i mit hoved, da jeg placerer min hånd på ruden, og kigger udover isen.
Hvorfor kan jeg ikke bare glemme den erindring? Det ville gøre mit liv - og min hverdag - så meget nemmere og mere fredfyldt.
„Tænkt sig at skøjte denne gang?". Spørger en bekendt stemme pludselig, og jeg bliver med det samme trukket ud af mine tanker.
Are you fucking kidding me?
The Asshole has arrived, guys:)
YOU ARE READING
Unexpected love before Christmas
RomanceNår man er vokset op i Californien, så er livet i New York fuldstændig anderledes.. ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Claire flytter i starten af december til NYC med sin mor og far. Der er langt fra Californien t...
