Unexpected love before Christmas

❄️18- Inde vulkan & den trygge favn.

Fuck, hvor jeg hader ham. Hader ham, hader ham, hader ham!

Hvorfor skal han være sådan?

Den vulkan som jeg er blevet til, er næsten ved at gå i udbryd, da jeg ser Roselyn sætte sig på Jace's skød.

Roselyn!?

„Claire?". Spørger Jenny, og puffer kort til mig, og med det samme falder jeg ud af min staver og væk fra mine tanker.

Langsomt falder temperaturen i vulkanen, og lavaen falder tilbage til en mild bobbelende.

„Hmm?". Spørger jeg, og flytter blikket hen til Jenny.

„Hører du slet ikke efter?". Spørger hun med hovedet på skrå, imens de andre piger kigger betragtende på mig.

„Sorry... jeg faldt vist i staver..". Lyver jeg, og klør mig hurtigt i øjet for, at det skal ligne at jeg er træt.

„Er du okay?". Spørger Meghan, og placerer langsomt sin hånd på min hånd.

En kort latter forlader min mund. „Ja, ja. Hvad ville du spørge om?". Spørger jeg, og kigger forventende på hende.

„Skulle du med ned på BCC efter skole?". Svarer Josie spørgende for hende.

„Øøeh... ja. Ja, selvfølgelig". Mumler jeg nikkende.

Faktisk har jeg ikke rigtigt lyst, men det er sikkert den eneste måde, hvor jeg kan tænke på noget andet.

❄️❄️❄️

I fuldstændig stilhed, bladrer jeg i min depressive bog.

Ord efter ord, sætning efter sætning og side efter side.

Stilheden larmer helt i mine ører, og jeg prøver så godt jeg kan for ikke, at koncentrere mig om den.

Jeg overvejer også lidt om jeg skal tage med i hallen for, st få snakket med Jace.

I den larmende stilhed, lægger jeg for mig selv, da min mor kommer brasende ind.

For fanden, man. Hun har stadig ikke lært den almindelige og høflige pli - som alle gerne skulle have - som hedder, at banke på.

Hun har også det der blik, som mødre har, når der er noget vigtigt som de vil snakke med en om.

Et skævt smil bredes på hendes læber, da vores blikke mødes.

Jeg giver hende det der 'hvad-vil-du?' blik, og lader bogen hvile opad mit bryst.

Hun prøver at give mig et 'jeg-ville-bare-lige-se-hvordan-du-har-det' blik, men jeg kan så tydeligt se at hun har et 'der-er-noget-som-vi-skal-snakke-om' blik.

Langsomt sætter hun sig på sengen.

Biach!? Har jeg inviteret dig? Nej, det tror jeg så ikke lige.

Jeg er slet ikke i humør til det her..

„Far og jeg er blevet enige om, at der skal nogle andre boller på suppen herhjemme". Starter hun ud.