Unexpected love before Christmas

❄️9- En varm velkomst & festen.

„Du vil elske det, Claire-tøsen". Prøver Josie opmuntrende, da vi står ved døren til Dan's kæmpe hus, og lige har banket på.

Jeg når faktisk ikke engang at sige noget før døren går op, og en høj, veltrænet og flot fyr står i døren. Dan. Dan Walker.

Et flirtende smil bredes på hans læber, da han har givet os alle elevatorblikket.

Ad. Jeg kan allerede mærke hans klamme personlighed, og jeg har ikke engang hilst på ham endnu.

„Godaften de damer, kom indenfor". Siger han høfligt og træder til siden, så vi alle kan træde ind.

„Nu skal jeg hjælpe". Siger han i hensyn til Meghan, som allerede er meget fuld, og skal hjælpes ind.

„Jamen halløj, Claire Jane. Sikke en fornøjelse at se dig her". Siger en velkendt, dyb stemme.

Jace.

„Jeg kan desværre ikke sige det samme". Svarer jeg hurtigt tilbage, og vender mig om og møder hans blik.

Det ændrer sig ikke. Det eneste han gør er, at betragte mig nøje.

Stille og roligt går vi alle i gang med at stille tingene frem. Shotsglas, bearpong, ølbong, vodkaflasker og snacks.

„Jeg må sige, Claire Jane. Du har godtnok overvuderet dig selv med hensyn til tøjet. Det sidder som det skal. Jeg må indrømme, at det passer godtnok bedre til dig end det kluns du går i til hverdag". Siger Jace hårdt og pludseligt, da vi står i køkkenet og skænker snacks op.

Fucking nar.

„Så meget har jeg heller ikke gjort ud af mig selv. Men når vi nu snakker om tøj, så bør du også skifte dit hverdagskluns ud. Det matcher ikke din falske personlighed". Svarer jeg hårdt igen.

„Wow. I to kan da godtnok ikke holde jer fra hinanden, hva?". Siger Dan smilende, da han står lænet opad dørkarmen til køkkenet, og betragter vores barnlige skænderi.

Jeg kigger bare irriteret på ham, og ser så at Jace smiler bredt til ham.

Fuck nogle idioter.

Et suk forlader mine læber, hvorefter jeg går hen i baren, som står ved vinduet ud til haven.

Hvis jeg skulle kunne overleve denne her fest, så er jeg nødt til at hælde noget alkohol og sprut ned i mig.

❄️❄️❄️

Gæsterne er allerede kommet, og der er efterhånden blevet dannet en stor, dansende menneskemængde ude midt på stuegulvet.

Jeg udnytter tiden i baren. For mig selv. Med min nummer 5 Martini-Vodka.

„Brug for en drikkepartner?". Spørger Josie, og sætter sig på stolen ved siden af mig.

„Altid". Svarer jeg accepterende på hendes invitation til mit selskab.

„Kedeligt?". Spørger hun, da hun har fået en øl. Jeg trækker tøvende på skuldrene.

Selvfølgelig er det kedeligt. Ellers så ville jeg nok ikke sidde her for mig selv i baren, og fordrukne mig selv i Martini'er.