Unexpected love before Christmas

❄️22- Pinlig mor & sexet i hvid.

„Ved din mor overhovedet godt, hvem jeg er?". Spørger Jace, da vi står udenfor min dør, og jeg er i gang med, at låse døren op.

„Narh, hun ved ikke rigtigt hvem du er". Svarer jeg, hvorefter vi begge to går ind i entréen.

„Jeg er hjemme!". Råber jeg, da jeg har lukket døren.

„Jeg er i køkkenet!". Råber mor tilbage ude fra køkkenet, hvorefter vi begge går ud i køkkenet til hende, da vi har fået væres jakke og sko af.

„Hej.. jeg har Jace med". Siger jeg, og præsenterer Jace for min mor.

Hurtigt løfter hun hovedet fra sit blad, og kigger betragtende på Jace og jeg. Langsomt bredes et smil også på hendes læber.

Åh, nej..

„Hej! Dejligt at møde dig". Siger hun glad, og går hen for at give ham hånden.

„Hej, i lige måde". Siger Jace høfligt, og trykker hendes hånd.

„Jeg har hørt en masse om dig. Claire kan ikke holde op med, at snakke om dig". Siger min mor så, som den pinlige person hun er.

For helvede, mand. Hun glemmer, st jeg står lige ved siden af hende. Seriøst lige ved siden sf hende.

Jace kigger smilende på min mor, og lidt på mig. Shit, jeg kan allerede fornemme, hvor det her fører til.

„Skal I have nogle småkager?". Spørger mor, og går hen for at tage kagerne selvom vi ikke engang har svaret endnu.

„Eller tak, mor. Vi går o-". Siger jeg tøvende.

„Jo. I skal da lige have nogle med op på værelset". Siger hun insisterende, og giver mig en tallerken med småkager.

Jeg dør for hårdt inde i mig selv af pinlighed. Fuck, altså... hvorfor skal hun være sådan her? Og så lige nu??

„Jear, tak.. hej". Siger jeg akavet, da jeg har taget tøvende imod småkagerne, hvorefter jeg forlader køkkenet med Jace.

Fuck, fuck, fuck..

„Hørt en masse om mig, huh?". Hvisker Jace drillende i nakken af mig, da vi er på vej opad trapperne til værelset.

„Stop". Siger jeg hurtigt uden, at kigge på ham.

Sammen hår vi ind på mit værelse, hvorefter jeg stiller tallerkenen med småkager på min kommode, og lukker derefter roligt døren.

„Wow, Claire Jane. Det må jeg sige. Dit værelse passer bestemt ikke til din personlighed". Siger Jace, da han har betragtet mit værelse lidt.

„I know.. men hey, jeg er også næsten lige flyttet hertil, og har også planer om snart, at få lavet lidt om herinde". Tager jeg mig selv i forsvar.

„Hvorfor?". Spørger han, og vender sig om og kigger betragtende på mig.

„Fordi, at hvid slet ikke er min farve, og så passer det heller ikke til mig". Svarer jeg lidt tøvende.

„Sludder". Siger han hurtigt. „Selvfølgelig gør det det. Hvid ville se godt ud på dig". Siger han smilende.

Jeg kigger åndssvagt på ham med et hævet øjenbryn, og er slet ikke overbevist.

„Tror du jeg lyver?". Spørger han med hovedet på skrå.

„Hmm". Nikker jeg.

„Har du noget hvidt tøj?". Spørger han. Jeg kigger underligt på.

Som om jeg har hvidt tøj...

Et suk forlader langsomt hans mund. „Her". Siger han, hiver sin hvide trøje over hovedet, og giver den til mig.