Unexpected love before Christmas

❄️21- Sovet over & savnet selskab.

Langsomt åbner jeg træt mine øjne, da jeg hører min telefon ringe.

Fuck. Klokken er 10.34, og jeg skulle have været henne på skolen 08.30.

Pis. Jeg har sovet over.

Hurtigt fisker jeg ud efter telefonen på mit natbord, og møder hurtigt en råbende Josie i den anden ende af røret.

„Så kunne du endelig tage telefonen. Hvor fanden bliver du af? Du skulle have været herhenne for to timer siden". Siger hun stressende.

„I know, I know. Jeg skynder mig, at få noget tøj på, og så kommer jeg". Fortæller jeg.

„Ja det har du bare med at gøre, for der er prom i overmorgen, og vi mangler stadig en masse". Siger hun.

„Hmm, jear". Mumler jeg i telefonen, og tværer mig søvnigt i øjnene.

„Jeg er der om 30 minutter". Siger jeg, hvorefter vi siger farvel og lægger røret på.

Med det samme, men langsomt, rejser jeg mig fra sengen, og finder noget afslappende, men stadig lidt udegående tøj. En sort striktrøje og et par sorte Nike Pro træningsbukser.

Til sidst, da jeg også har fået ordnet mit æsel-ansigt, ved at påføre en bitte smule makeup, sætter jeg mit hår op i en flot rodeknold.

„Hvad skal du nu?". Spørger mor, da jeg kommer løbende langsomt ned af trapperne, og går ud for at tage mine sko på.

„Op på skolen. Jeg skal hjælpe med, at gøre klar til vinterballet". Fortæller jeg.

„Ejj, hvor fedt. Så skal vi da have fundet en kjole til dig". Siger mor smilende og begejstret, løfter hovedet fra sin bog og tager sine læsebriller af.

„Nej! Du skal ikke engang tænke på det". Siger jeg hurtigt og afbrydende.

På ingen måde skal jeg have en kjole på. Hvis jeg skulle til det vinterbal, så skulle det kun være for, at kigge på mærkelige mennesker, og drikke mig stiv i punch.

„Argh, skat.. kom nu". Beder mor med hovedet på skrå.

„Hej hej!". Råber jeg fra entréen, og fortsætter ud af døren.

I raske skridt går jeg op mod skolen.

❄️❄️❄️

„Så kunne hun endelig være her!". Udbryder Emily med hænderne i vejret, da jeg træder ind i gymnastiksalen.

En masse er allerede blevet lavet. Scenen er færdig, lamperne i loftet og pynten som vi skal hænge op er klar.

„Hey". Smiler jeg, da jeg har betragtet salen lidt.

„Kom herhen. Jeg skal bruge din hjælp til den røde løber". Råber Josie til mig, og vinker mig hen til hende.

„Hvordan kan I allerede være nået så langt? Vi begyndte jo først igår". Spørger jeg, imens jeg betragter salen endnu en gang.

„Faktisk begyndte vi i onsdags. Men en del af dem her på holdet blev sent på skolen igår, hvor de fik lavet de fleste af tingene færdig". Fortæller Josie, imens hun syer to røde stykker gulvtæpper - formet som rektangler - sammen.

„Hvordan går det egentlig med dig og Jace?". Spørger hun efter få sekunders stilhed.

„Fint. Vi er gode venner igen". Svarer jeg, og samler to stykker røde gulvtæpper op fra gulvet, magen til dem som Josie sidder med.

„Så I skal ikke være sammen her i dag eller noget?". Spørger hun nysgerrigt.

„Ikke så vidt jeg ved". Svarer jeg, og begynder at syge de to gulvtæpper sammen.