Når man er vokset op i Californien, så er livet i New York fuldstændig anderledes..
•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••
Claire flytter i starten af december til NYC med sin mor og far. Der er langt fra Californien t...
Et suk forlader langsomt i frustration mine læber, hvorefter jeg trækker Roselyn med væk fra skolens grund.
„Ad, hvad laver du?". Spørger hun bitchy, da jeg har fat i hendes håndled.
„Shut up". Snerrer jeg, og stopper op ved et træ væk fra skolen grund.
„Er du så bange nu?". Spørger hun med et koldt og ondt smil på læben.
„For hvad?". Spørger jeg dumt, selvom jeg godt ved hvad hun snakker om.
„At Jace finder ud af det. Han ville i hvert fald ikke bryde sig om det, og nu når I jo lige er blevet gode venner igen". Siger hun hårdt.
Jeg mærker pludselig mit hjerte banke hurtigere, og mine håndflader begynder langsomt, at blive svedige. Selvom der er minusgrader, og pisse koldt.
Ja, jeg er bange. Jeg havde ikke troet eller håbet, at der var mere der skulle kunne komme imellem os igen.
„Den historie, som du har fået af dem, er ikke rigtig. Jeg var slet ikke med til det". Sige jeg hurtigt.
„Virkelig? Det siger alle dine venner ellers". Siger hun. „Eller nårh ja, de er jo ikke dine venner mere". Siger hun hånende.
Av.
„Gjorde den ondt?". Spørger hun, da hun har lagt mærke til mit trætte blik.
Selvfølgelig gør det ondt. Det er ikke ligefrem særlig fedt, at få bekræftet at dem som man troede var ens venner bare er gået bag om ens ryg, og hele den tid bare har været nogle fake as fuck bitches.
Det gør ondt.
„Men jeg tænker den gør mere ondt, hvis jeg fortæller Jace om det her, ikke sandt?". Spørger hun.
„Jeg er ligeglad. For det første ville han ikke tro på dig, og for det andet så er det heller ikke den sande historie". Siger jeg, og spiller hård.
Det er ikke den sande historie, og jeg ved også godt, at jeg på et tidspunkt må give ham den sande historie.
„Måske ikke, men han ville overveje det. Og hvis han ikke tror på, at det er den sande historie, så viser jeg ham bare den telefonsamtale, som jeg også havde med dem. Så tror jeg godt, at han tror på mig". Siger hun koldt og bitchy.
„Så nu fortæller jeg dig det for sidste gang.. hold dig væk fra Jace. Hvis du ikke adlyder, så ryger det her ud til Jace, dine nye hjerteveninder, og måske skolen. Hvem ved?". Truer hun mig.
Fucking sæk. Jeg står for mig selv i nogle få sekunder, og overvejer hvordan jeg skal dræbe hende uden, at blive opdaget.
„Hvorfor gør du det her?". Spørger jeg irriteret.
„Hvorfor? Fordi, at siden du kom her til skolen har du fået alt opmærksomheden fra alt som er det modsatte køn. Du har gået ind og ud af gangene, som om st du ejede det hele. Jeg! er den som fortjene ren opmærksomhed, og ejer det hele. Sådan har det altid været. Jeg er træt af dig, Claire. Alle er. Selv dine hjerteveninder er". Nærmest råber hun.
„Hvad snakker du om? Jeg går ikke på gangene som om jeg ejer det hele. Tværtimod. Det eneste jeg gør er, at holde holde mig væk fra drama og undgå st starte det. Derfor har jeg holdt mig væk fra dig. Og jeg ved at du er vild med Jace, men ta' at komme over ham. Du spilder ikke kun hans tid, men også din egen". Svarer jeg hårdt tilbage.
„Det her handler ikke kun om Jace! Det her handler om, hvor meget hele skolen afskyr dig, og hvor dårligt et menneske du er! Kig selv tilbage på din fortid, Claire. Er du stolt af den? Hvordan kan du overhovedet kigge dig selv i øjnene?". Siger hun hårdt.
Det kan jeg heller ikke.. hvorfor tror du at jeg har prøvet, at undgå Jace til at starte med?
Jeg er mundlam. Jeg kan virkelig ikke sige noget. Fuck. Det viser bare, hvor rigtigt det er det som hun siger.
Jeg er en dårlig person, og jeg har helt sikkert fucket op i min fortid. Tro mig, hvis jeg kunne ændre den, så ville jeg gøre det..
„Har du virkelig tænkt dig, at bruge min fortid til, at ødelægge mit liv?". Spørger jeg stille.
„Ens fortid fortæller, hvad for en person man er". Siger hun dumt.
„Faktisk ikke. Ens fortid fortæller en, hvor forandret man er". Siger jeg.
Roselyn himler langsomt med øjnene.
„Du har én sidste chance, Claire. Fuck det nu ikke op". Siger hun hårdt og bitchy, hvorefter hun vender sig om, og går sin vej.
Jeg er fucked. Og jeg er nødt til, at snakke med mine venner, inklusive Jace, om det her.
❄️❄️❄️
I stilhed lægger jeg under dynen herhjemme, og glor tænksomt ud i luften.
Jeg kan stadig ikke lade være med, at tænke på Ella, Christine, Hannah og Brook. Hvordan kan de bare forråde mig sådan?
Har det virkelig bare været falske overfor mig i alt den tid jeg har kendt dem? Det er lang tid. Hele 8 år.
Størstedelen inde i mig er skuffet, knækket og ked af det. Men der er dog også en del inde i mig, som er irriteret. På en måde føler jeg mig også til grin. Har jeg virkelig bare troet, at de - stort set hele mit liv - har været min bedste veninder?
Fuck, hvor er jeg dum!
Selvom de stadig betyder noget for mig, så skal denne her historie ikke ud. Ikke til Meghan, Jenny og Emily, men specielt ikke til Jace og Josie, som jeg nok højst sansynligvis har mest brug for lige nu.
Hvis det ryger ud, så kan jeg ligeså godt slå mig selv ihjel. Jeg ville slet ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg bliver mindet om det igen.
Mange mennesker har en dårlig fortid, men min... er usandsynlig og helvedes dårlig. Der er intet derfra, som jeg er stolt af.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
🏒⛸Glædelig 20 december!⛸🏒
Håber I har haft en god fredag! Det har jeg i hvert fald. Dagen i dag er meget mindre stressende, end dagen i går, og jeg har sågar formået, at få skrevet de sidste kapitler - som også var blevet slettet -færdig her af julekalenderen.
Well, well, jeg håber også at I kunne lide dette her kapitel:) der er kommet en del drama med igen, hihi. (Skriv i kom, hvad I syne som kapitlet)
Når det er sagt, så vil jeg ønske jer en rigtig dag, og lige minde jer om at der er jul om 4 dage - hvis man selvfølgelig har glemt det🙃 (:Slet ikke fordi, at jeg selv glemte det:)
