Sister Horan | N.H

Kapitel 38

Nialls synsvinkel
Pizzaen blev hurtigt spist og jeg havde sørget for, at der var en pizza til Emma, uden kød. Man kunne lige så godt kalde det brød med salat, for meget pizza var der ikke over den, som hun måtte sidde og nyde. - Men hun så tilfreds ud, ingen beklagelser. Hele aftensmaden startede ud med at være stille og akavet, men da den første joke blev fyret af, brød den alt tavshed. Selv Emma grinede med, højlydt og ikke bange for at blive hørt. Måske var det meget godt, at Harry var kommet. "Jeg tager af," sagde Harry, hvilket virkede så uventet, men jeg sagde ham ikke imod. Han måtte med glæde tage min del af jobbet. Emma og jeg var gået ind på værelset, hvor jeg hurtigt fik mit tøj af og lagt mig, under den varme dyne. Klokken var ikke specielt meget, det var endnu ikke mørkt, men jeg var så træt. "Vil du sove nu?" Grinte Emma og hævede et øjenbryn. "Ja, hvis du ikke vil, så gå ind i stuen og larm, tak" svarede jeg med humor. "Skal ske" Emma slukkede lyset på sin vej ud og lukkede døren.

Emmas synsvinkel
Jeg havde sat mig i sofaen og kiggede på den sorte skærm. Mine ben var trukket op til mit bryst og så mine arme om dem. Sådan sad jeg lidt, indtil et chok fløj gennem min krop. En finger prikkede mig på skulderen og jeg gav et lille hop fra mig. Da jeg kiggede op, var det Harry som smilede lidt, før ord forlod hans mund. "Skal vi se en film?" Spurgte han og kiggede på mig, med et bryn løftet og en lige mund. Jeg nikkede og han tændte fjernsynet, som viste en film. En gammel sort/hvid film. Jeg fulgte ikke med i filmen, den interesserede mig ikke, men det gjorde Harry. Hans krøller var samlet i en rodet knold, bagerst på hovedet og han var iført stramme sorte bukser, med en hvid trøje til. Meget enkelt, bortset fra knolden. "Nyder du udsigten?" Harrys stemme afbrød min scanning af ham. "Øhh" jeg kunne mærke mine kinder blev varme og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle eller kunne sige. Han grinte lidt og kiggede tilbage på fjernsynet, det samme gjorde jeg. Nød du udsigten Emma? Det var ikke til at vide, for han var da en flot ung mand, ikke?

* * *
Harrys synsvinkel
Emma lå med sit hovede på min skulder, hendes øjenlåg var for længst, klappet sammen. Dybe vejrtrækninger kom fra hende og jeg så filmen slutte. Skulle jeg vække hende? Eller bare lade hende ligge på sofaen? Nu ville jeg ikke være kritisk, men sofaen var ikke særlig komfortabel. - Og det søde lille pigebarn, lå smukt og sov. Så jeg rejste mig forsigtigt op og kørte mine arme under hende, så jeg kunne løfte hende. Det var ikke nogen overraskelse for mig, at hun ikke var tung, det kunne man se på hendes kropsbygning. Så jeg løftede hende uden besvær, hen mod hende og Nialls værelse, da jeg nåede døren og trak ned i håndtaget, åbnede hendes øjne sig hurtigt og hun fik vist et chok, over at ligge i mine arme.

Emmas synsvinkel
"Harry?" Jeg blinkede lidt med øjene, mens han satte mig ned. "Jeg ville ikke vække dig" han kiggede på mig med et blik, som undskyldte, men han havde intet at undskylde for. Intet. "Du fik et chok" sagde han, efter lidt tavshed mellem os. Det var det, som han undskyldte for, for at give mig et chok. "Når, jeg bliver nærmest forskrækket ved lyden af et nys, så det er okay." Smilede jeg og begravede mine øjne i hans. Hvor længe jeg stod sådan, var et spørgsmål, som jeg ikke fandt svar på. Tiden føltes helt stille, når mine øjne kiggede i hans. Det blev dog afbrudt, af Niall. "Hvad laver I?" Spurgte han søvnigt, i døråbningen. "Jeg ville bare, øhh, godnat" lød det fra Harry, som forsvandt ind på sit eget værelse. Niall kiggede underligt efter ham og derefter over på mig. Skulle jeg forklare? "Ja, godnat" skyndte jeg at sige og smuttede forbi Niall, ind på madrassen og under dynen. "Jamen godnat" sagde Niall og lagde sig tilbage i sengen. Nu stod den på forklaring i morgen tidlig, åh Gud.

Hvad sker der lige for Emma? Har hun et lille crush på Harry, uden hun ved det? - Kommenter og stem! /Julie Sophie.