Nialls synsvinkel
Vi var var fremme. Vores tidligere hjem, som nu var en andens. Emma og jeg steg begge ud af bilen, samtidigt. Huset var mørklagt, så jeg regnede med ingen var hjemme."Vi kan ikke tillade os, at snige rundt i haven." Sagde jeg håbløst og stoppede Emma, som med glæde ville om og se haven... Igen.
"Men Niall, jeg-"
Jeg afbrød hende, hvis jeg lod hende tale ud, ville jeg overgive mig og vi ville ende med at snige rundt, i en andens have.
"Nej Emma, vi kan gå om i skoven" jeg kiggede på hende, med et blik som viste, at jeg var seriøs.
"Okay..." Svarede hun og kiggede ned i jorden, mens hun fulgte efter mig, om til skoven.
Emma gik tavs og lydløst bag mig, så jeg troede hun ikke var der. Men selvfølgelig var hun der, dog kiggede jeg over min skulder et par gange, for at tjekke.
"Kom op og gå ved min side, istedet for at hænge med mulen bag mig." Smilede jeg til hende og gjorde tegn til, at hun skulle komme op til mig.
Hun småløb de få meters afstand, hun havde gået bag mig, og endte ved min side. Hun hang stadig med hovedet, hun ville jo gerne have været omme i haven, men hun forstod vel, at jeg sagde nej. - ikke?
"Niall, jeg hænger ikke med mulen, fordi du ikke lod mig, gå om i haven." Sagde hun og det gav et lille chok i mig, at hun nærmest havde læst mine tanker.
"Hvad så?" Jeg kiggede på hende, og så hende stoppe op, så jeg gjorde det samme.
"Skoven..." Mumlede hun lavt og løftede sit blik fra jorden, hvorefter hendes øjne kiggede ind i mine.
Skoven? Jeg kiggede lidt på hende, jeg forstod ikke helt, indtil det slog mig.
"Bare rolig, det er jo ikke den skov." Sagde jeg så, med min mest beroligende stemme og trak hende ind i et kram. Inden længe, havde hun sine arme om mig.
Kunne hun huske, hvordan hun endte i skoven? Noget måtte hun kunne huske, eftersom at en skov kunne skræmme hende så meget, at tårerne stod ved døren og klar til komme ud.
"Vi legede tit her." Smilede jeg, da vi trak os ud af krammet og kiggede på skoven, som havde sin smukke, summer grønne farve.
"Her er smukt." Sagde hun, mens jeg begyndte at bevæge mig fremad, som hun hurtigt fulgte efter.
Jeg stoppede først, da vi var kommet et godt stykke ind i skoven og hver gang vi tog et skridt, var lyden ad en knækkende gren til at høre. Emma stoppede op ved min side og kiggede beundret rundt i skoven og pludselig, gik hun frem mod det nærmeste træ og lagde sin hånd på det.
"Jeg husker den her skov," sagde hun lavt og kørte sin hånd langsomt ned ad træet. Hun var nede og sidde på hug, da hun kom længere ned med hånden og kørte den så ned, på grenene som lå i skovens bund.
"Du husker den?" Lød det fra mig, som endnu engang, ikke forstod hendes gode hukommelse. Kunne det overhovedet lade sig gøre, at huske så godt?
"Ja, små billeder kommer frem, når jeg sidder her." Svarede hun og kiggede op mod mig, med et smil på læben.
◇ ◇ ◇
Turen gik hjem, vi havde købt massevis af tøj til Emma og hun fik lige et glimt af det tidligere hus. Emma sad og kiggede nøje, på en af trøjerne, hvorefter hun lagde den i posen og fandt en ny. Jeg tændte radioen og Emma lyste helt op. Hun smed trøjen i posen og smilede, mens hun lagde hovedet tilbage. En stille og beroligende sang spillede og Emma lukkede sine øjne i. Jeg kiggede på hende og så på kørerbanen igen.
◇ ◇ ◇
Jeg drejede ind på vejen, hvor vores hus lå, som et ad de første. Langt nåede jeg dog ikke, for der var stadig piger udenfor og endda flere var kommet til.
Pis.
Jeg drejede derfor ikke ind i indkørslen og måtte hurtigt få et sted i mine tanker, hvor vi kunne tilbringe natten.
Da jeg havde tweetet om, at alle var velkomne til at sige hej, havde tanken om at de ville komme flere dage ikke slået mig. - selvfølgelig ville de jo gå hjem, når det blev nat, men hvad så når solen stod op igen? Så ville de komme tilbage, hvis jeg kender mine fans ret.
Hvor kan vi sove de næste par dage? Sikke noget rod, jeg havde formodet, at lave.
Jeg kørte stadig, men hvor skulle jeg hen? Da jeg havde drejet helt ud fra vejen, slog det mig.
Sommerhuset.
_____
Hej, håber kapitlet var fint.
Jeg stresser meget med mine lektier for tiden, så jeg ved ikke hvor meget der bliver opdateret. Undskyld.
Jeg har en masse fan fictions til at ligge og jeg ved ikke, hvilken jeg skal lægge op efter Sister Horan. Så vil I være søde, at skrive i kommentaren, hvilken ff I gerne vil høre resumé af, i næste kapitel? - Tak på forhånd.
Her er valgmulighederne:The end | Liam Payne
Only memories | Harry Styles
The Game | Harry Styles
Texting Payne | Liam Payne
I will survive | Michael Clifford
Give up | Harry Styles
My best friend's sister | Zayn Malik
Alone | One Direction
Words | Harry Styles
- Make your choice.
J.S
_____
YOU ARE READING
Sister Horan | N.H
FanfictionFamilien Horan fik for femten år siden den værste overraskelse, deres lille datter på tre år blev kidnappet. Nu er det hele femten år siden og familien Horan har næsten mistet alt håb, indtil en livløs brunette bliver fundet i skoven, Er det Emma?