Sister Horan | N.H

Kapitel 43

Nialls synsvinkel
Emma tvivlede ikke med at give hver en af drengene et kram, hvilket fik mig til at smile. Hende og Louis virkede allerede til klinge godt sammen. Men så kom hun til Harry, han holdt sine øjne til jorden og hun virkede usikker. I sidste ende krammede hun ham og det kram, varede længere end alle de andre. Jeg var lige ved at gå hen og trække dem fra hinanden, da Emma selv trak sig ud ad krammet. Jeg holdt mit smil på og Emma fik snakket lidt med drengene, mens jeg trak Harry til siden.
"Du skal ikke blive ved med at være sådan der!" Vrissede jeg og kiggede strengt på ham. Han undskyldte og begyndte på en lang forklaring, som jeg valgte at afbryde. "Harry glemt det, få snakket ud med hende!" Efter min sætning, nikkede Harry og trak så Emma til siden, heldigvis snakkede de højt nok, til at jeg kunne høre det.
"Undskyld-" begyndte Harry, men nåede ikke længere, før Emma afbrød ham. "Det er fortid, venner?" Hun smilede og rakte ham hånden. Han så lidt tvivlende på hende og gav hende så hånden; "venner." Hun havde travlt.

Imens jeg lyttede nøje med i deres nye samtale, blev jeg afbrudt, da en stor mand prikkede mig på skulderen. "Hvor skal de søster stå?" Spurgte han, med en dyb stemme og meget, meget langsom. Jeg kiggede kort på ham, før jeg svarede; "jeg vil gerne have hende stående hos jer, men-" han afbrød mig, med et "okay" og gik så over til Emma.

Emmas synsvinkel
Jeg fulgte med den store mand, som bar det sorte tøj og havde et lille overskæg. Jeg forstod ikke helt præcist, hvor vi skulle hen, men jeg turde ikke stille spørgsmål. Vi endte ude på koncertspladsen, den var fyldt op. Jeg kiggede med store øjne rundt og åben mund. "Waow" hviskede jeg og mine tanker blev afbrudt, da en pige råbte op: "EMMA!" Jeg kiggede efter stemmen, men der var så mange. Jeg vidste godt, hvordan de kendte til mig - det var ligesom ikke mega svært at regne ud. Mine øjne fangede en pige - som skillede sig ud fra alle de andre - hun stod nemlig ikke og skreg op, men hendes øjne var fanget til mobilen. Jeg gik med faste skridt hen mod hende og hun bemærkede det først, da jeg stod lige foran hende. Hun kiggede op på mig og løftede derefter et bryn, og så tabte hun kæben. Tænkt at så mange piger, gad snakke med mig, bare fordi Niall var min bror. "Hej" sagde jeg og smilede stort. Hun kiggede undrende på mig og sagde efter noget tid "hej." Pigerne rundt om hende råbte op og jeg stod bare der, og følte mig så speciel. "S-skal vi tage en selfie, Emma?" spurgte hun, nervøst og hendes hænder rystede lidt. Selfie? Hvad var en selfie? Nu var det min tur til at løfte et bryn. "En selfie?" sagde jeg, spørgende og kiggede hende i øjnene. "Ja du ved, et billede" hun holdt sin mobil frem, så man både kunne se hende og jeg. Jeg smilede og nikkede så. Så tog vi et billede sammen og efter det, begyndte de andre piger at råbe op, om at de også ville tage et selfie med mig. "Hvad hedder du?" Spurgte jeg, efter lidt tid med overdøvende skrig og råb. "Camilla" hun smilte, hvilket fik mig til at smile endnu mere. "Hvem er din yndlings? I bandet?" hun tøvede ikke et sekund med sit svar, og hendes svar lød: "Harry, han er bare så dejlig" et rus fløj gennem min krop, ved lyden af Harrys navn. Jeg havde allermest lyst til at svare "ja han er" men ærlig talt, ville det virke underligt. "Det her er min veninde, Trine" hun lagde sin arm om pigen ved sin side, jeg flyttede mine øjne over på Trine. "Hvem er så din yndlings?" spurgte jeg Trine, og hun tøvede bestemt heller ikke med sit svar. "Niall han synger bedst og så er han lækker." Efter ordet lækker, var røget ud af hendes mund, fik hun røde kinder og smilede forlegent. Jeg grinte lidt og snakkede lidt videre med de to piger.

* * *

Koncerten - indtil videre - havde været en fantastisk oplevelse og at stå helt oppe ad scenen, var virkelig noget, som alle pigerne ville. Dog en gang i mellem, gik jeg hen til nogle piger og stod sammen med dem, bare lige med det sorte hegn mellem os. Jeg havde taget mange billeder med forskellige piger i løbet af aftenen, men jeg kunne ikke glemme Trine og Camilla, som så inderligt ønskede at møde Niall og Harry. Jeg ønskede at opfylde deres ønske, som Niall havde opfyldt mit; med at jeg måtte stå hos vagterne ved scenen - det var bare ikke muligt at opfylde deres. Jeg havde forsøgt at overtale Niall til at gå hen til dem, da der var en kort pause, men han gav bare en lang forklaring og et svar. "Vi kan ikke bare gå ned til dem" havde han sagt, mens han virkede så fraværende og meget forpustet. Han blev proppet med vand og så skulle der tisses. Jeg blev irriteret, siden hvornår havde Niall ikke gjort alt, for at opfylde mine ønsker?

Nialls synsvinkel
Jeg havde tisset færdigt og lod Zayn komme til, og så fandt jeg hen til Emma, som allerede var på vej ud til mængden igen. "Hey, vent!" Råbte jeg, men Emma ignorerede det og blev ved med at gå. "EMMA!" Hun vendte sig langsomt om og krydsede sine arme. "Hvad?" Svarede hun flabet og holdt sit pokerface. "Jeg kan jo-" og så afbrød hun mig også. Puha, teenagere...
"Giv mig din mobil" hun holdt sin hånd frem og jeg sendte hende et undrende blik, "hvorfor?" Hun rystede bare på hovedet og modtog min mobil, som jeg så forsigtigt lagde i hendes håndflade. Hun smilede og vendte så om og gik ud til mængden. Hvad fanden?

Jeg holdt øje med Emma og så hende snakke med to piger, hvad havde hun tænkt sig. Da hun langsomt tog min mobil op ad sin lomme, slog det klik for mig, oh shit. Jeg spænede - uden at tænke mig om - ud og hev mobilen fra Emma, hvorefter alle pigerne skreg op. Emma smilede tilfreds og kiggede lidt på mig, før hun gik forbi mig og hviskede; "så mangler jeg jo bare at få resten herud." Hvad kunne jeg gøre? Spæne væk fra mine fans som en sindssyg? Ikke den bedste mulighed, så jeg måtte vel få taget nogle selfies og så kunne jeg gå. Drengene kom efter noget tid og kiggede underligt på mig? Emma stod længere bag ud, med sine arme krydset og et tilfreds smil - Og hvis I ikke allerede har regnet ud, så er det hele løgn.

Løgn? Hvor meget er løgn?
/ Juliesophie