Sister Horan | N.H

Kapitel 26

Nialls synsvinkel

Mine øjne fulgte det brune hår, som landede på det lyse trægulv. Frisøren, fru Johnson, var meget omhyggelig, da min mor havde informeret hende om Emma. - og så havde hun nok også set nyhederne.

"Jeg blive nødt til, at klippe dit hår kortere, hvis du vil have det sundt en dag." Sagde hun, efter at have kigget længe på håret, som nu kun gik til Emmas bryst og ikke hofte.

Emma rømmede sig ikke, hun kiggede bare ind i spejlet og holdt øje med den saks, som klippede de lange totter af hendes hår.

"Jeg går lige ud og tager noget vand, vil I have noget?" Spurgte fru Johnson og kiggede på mig, derefter Emma.

Jeg takkede pænt nej og kiggede forventende på Emma, som rev sig selv, ud af sin lille verden.

"Vand? Ja tak." Svarede hun kort og trak ikke på smilebåndet overhovedet. Hun holdt sin facade og kiggede igen ind i spejlet, med det tomme blik, som ikke kunne læses. Fru Johnson forlod rummet, for at hente de to glas vand.

"På vejen hjem, skal vi lige ind og handle." Jeg kiggede på Emma, mens hun stadig holdt det tomme blik.

"Fint." Svarede hun og fru Johnson trådte ind i rummet igen, med et glas vand i hver hånd.

Forsigtigt stillede hun det halvt fulde glas foran Emma og tog bagefter en slurk af sit eget. Efter lidt tid med en pinlig tavshed, fandt fru Johnson saksen frem og begyndte igen at klippe. Jeg satte mig ned i den nærmeste stol, og lagde mit hovede tilbage. Rummet var ikke specielt stort, da det var en privat frisør, min mor altid havde gået hos. Det var også dejligt, at der ikke var de mange øjne hvilende på Emma. Og jeg.

"Niall, kom lige." Jeg slog hurtigt mine øjne op, fra den lille lur jeg havde taget og gik hurtigt hen mod fru Johnson.

"Hvad?" Spurgte jeg, mens et smil bredte sig på mit ansigt. Eftersom, at Emma ikke gad vise nogen glæde, ikke en gang, et sølle smil, måtte jeg igang.

"Jeg klipper en centimeter mere af, og så har jeg et produkt, som kan hjælpe det her hår sundt igen." Hun pillede lidt ved Emmas - nu skulder lange - hår og viste mig det sidste lille stykke, som hun ville klippe af.

"Det lyder godt, og tak." Svarede jeg med mit varme smil og kiggede ind i fru Johnsons mørke øjne.

Et stort smil bredte sig på hendes blege ansigt, og forsigtigt satte hun en tot af hendes lange hår bag øret, mes hun hviskede:

"Altid, Niall."

Jeg ville gerne kramme hende, men Emma så ikke ud som en, der kunne vente med at komme hjem, så jeg gengældte med et større smil og lod hende så klippe det sidste af Emmas hår.

◇ ◇ ◇

"Det klæder dig."

Hun kiggede på mig, ikke længere det tomme blik, men hendes øjne lyste op.

"Tak, men jeg ville gerne have beholdt det lange hår..."

"Det skal nok blive langt igen, det lover jeg." Jeg smilede til hende, mens hun forsøgte at pille ved sine spidser, hvilket ikke var så nemt længere.

Jeg valgte, at vente med at købe ind, det kunne jeg gøre næste dag. Så turen gik hjem, Emma så ikke ud til at lægge mærke til det før jeg stoppede foran huset og var på vej ud af bilen.

"Skulle vi ikke købe ind?" Hendes stemme var meget lav, så den var næsten ikke til at høre, så jeg satte mig stille ind i bilen igen og lukkede døren i.

"Jeg gør det i morgen. Kom, lad os gå indenfor." Min hånd nåede hen til håndtaget og så lød Emmas lyse, lave stemme igen.

"Hvorfor?"

"Kom nu bare med ind." Jeg steg ud af bilen, så hun ikke havde chance for at spørge om mere. Lyden af bildøren åbne og så lukke i bag mig, gjorde at jeg vidste, Emma var lige bag mig.

"Jeg begynder at lave frokost, vil du være med?" Jeg holdt døren med min ene hånd og gjorde tegn med den anden, at hun bare skulle gå ind.

"Jeg går ind på mit værelse." Svarede hun kort, med den lave stemme og øjnene rettet mod jorden.

◇ ◇ ◇

Bordet var dækket til to og salaten fremme på bordet, med en kande vand ved sin side. Før jeg satte mig til bords, gik jeg mod Emmas værelse, hvor hun havde tilbragt den sidste halve time. Få gange, havde jeg hørt et stød mod væggen, men ikke nok til, at jeg handlede på det. Jeg bankede forsigtigt tre gange på hendes dør. - de klassiske tre bank.

"Bare kom ind." Lød det fra den anden side af døren, og før jeg tænkte mig om, havde jeg skubbet døren op og så Emma ligge i sin seng.

"Kommer du ud og spiser?" Spurgte jeg og holdt mig til dørkarmen.

Hun svarede ikke, men rejste sig sløvt fra sengen og fulgte med ud til bordet. Jeg var igen lukket ude, jeg som troede, at hun havde lukket mig ind.

____
Hej læsere. Håber I nød kapitlet! Næste kapitel bliver næsten kun fra Emmas synsvinkel, så glæd jer :] - Stem & kommenter. Elsker jeres kommentarer, I holder mig igang! & Ved ikke om nogen så det, men lagde en ny ff ud, som er fjernet igen. - vil lægge alle kræfter i den her :) Så mine andre Ffs kommer, når denne er slut. Næste kapitel kommer snart, det er allerede færdigt...
- Julie Sophie.
_____