Sister Horan | N.H

Kapitel 23

Nialls synsvinkel
Jeg hørte få bip lyde, før røret blev taget og en velkendt stemme sagde:

"Hey Nialler!" Liam lød glad og lettet, hvilket gjorde mig glad.

"Hey Liam, hvad vil du snakke om?" Spurgte jeg og lød mindst lige så glad som ham.

"Jeg vil bare sige, at touren er blevet udsat."

Jeg stod et øjeblik og tænkte om jeg havde hørt rigtigt, havde det virkelig hjulpet, at min far havde fået et flip på vores manager?

"Seriøst?!" Spurgte jeg overrasket, men glad på samme tid.

"Ja, jeg fik lov at fortælle dig det, eftersom ingen rigtig turde ringe til din far." Små grinte Liam.

Jeg begyndte selv at grine lidt, hvor havde jeg dog savnet at grine.

"Det forstår jeg godt!" Tilføjede jeg så og grinte lidt videre.

"Hvordan går det så?" Spurgte Liam, da vi begge havde fået styr på vores grin.

Lidt efter lidt, begyndte jeg, at bevæge mig rundt på værelset og pille ved en masse ligegyldige ting.

"Det går utrolig godt! Jeg glæder mig til du en dag møder hende!" Svarede jeg og stod med et kæmpe smil på ansigtet.

"Det glæder jeg mig også til! Når hun er klar, så kommer I bare til middag hos Sophia og jeg." Svarede Liam, stadig med den glade tone.

"Det lyder hyggeligt."

◇ ◇ ◇

Der var gået et par dage, alt var planlagt nu og mine forældre rejste om en lille halv time.

Jeg havde fortalt mine forældre, at touren var blevet udsat, hvilket fik min far til at ringe vores manager op, for at få flere informationer om det. - så der var styr på alt.

Emma og jeg stod i gangen, klar til at kramme vores forældre farvel og se dem køre væk.

"Så, det var vist det hele." Smilede jeg og satte min mors sidste kuffert ned.

At se på min mors bagage, fik mig til at tro de rejste væk i flere måneder, men så kom min far med hans bagage, som kun var en lille kuffert.

"Vi ses min dreng." Min far trak mig ind i et kram, hvor han klappede min ryg.

"Vi ses far." Mumlede jeg ned i hans skulder og gengældte klappene.

Han trak sig fra krammet og gik hen mod Emma, som ikke helt var klar på et kram, så det så lidt sjovt ud.

"Årh, kom her Niall." Sagde min mor og strakte sine arme i retning af mig.

Jeg gik hen til hende og omfavnede hende blidt. - mine hænder kørte stille rundt på hendes ryg, ikke en masse klap, klap og klap.

"Jeg elsker dig." Hviskede hun til mig og trak sig fra krammet.

"Elsker også dig." Hviskede jeg tilbage og gik hen til Emma, som snakkede lidt med far, om vejret.

Min mor trak Emma ind i et langt kram, som vist ikke indholdt nogle ord, kun kram.

"Vi ses snart søde, okay?" Smilede min mor og satte en lille tot - der var faldet ud af fletningen - bag Emmas øre.

Da min mor gjorde det, slog det mig: hvem skulle sætte Emmas lange, lange hår det næste stykke tid? - jeg kunne jo ikke lave andet end en heste hale?

"Mor!" Skyndte jeg mig at kalde, før min mor trådte helt ud ad døren.

"Hvad?" Hun vendte sig om og kiggede på mig.

Da jeg stod helt henne ved hende, spurgte jeg:

"Jeg kan jo ikke sætte Emmas hår?"

Hun begyndte at grine lidt og aede så stille min kind.

"Hun skal klippes i morgen klokken ti, sedlen hænger på køleskabet. Efter klipningen er der nok ikke meget hår at sætte." Smilede min mor og kyssede forsigtigt min kind.

"Farvel." Sagde hun og gik så ud til taxien, som ventede på min mor. - min far havde sat sig ind, selvfølgelig.

Emma listede hen til vinduet og vinkede forsigtigt til vores forældre, som om ingen måtte se det.

Et smil bredte sig på mit ansigt og så stillede jeg mig op bag Emma, for også at vinke.

"Skal vi lave noget mad?" Spurgte jeg, da taxien var helt ude af syne fra vinduet af.

Hun kiggede på mig i noget tid, før hun stille nikkede og fulgte efter mig ud i køkkenet.

"Nå, vi har ikke specielt meget at vælge i mellem lige for tiden." Sagde jeg og smilede, mens jeg fandt det frem vi skulle bruge.

Hun mumlede noget, jeg hørte det ikke, så jeg valgte at ignorere det. - I håb om, hun ville gentage det, bare lidt højere.

"Hakker du nødderne?" Jeg rakte kniven frem mod hende, og ventede på hun ville tage den i sin hånd.

"Okay." Svarede hun stille, trådte tættere på mig og tog forsigtigt fat i knivensskaft.

"Du skal bare lige måle det dobbelte af opskriften af." Jeg pegede på papiret, som jeg fint havde lagt frem.

"Det dobbelte?" Gentog hun undrende og kiggede underligt på opskriften.

"Det står lige der." Jeg kørte fingeren hen over sætningen, hvor det stod. Hun kiggede stadig underligt på mig. - hvilket jeg ikke forstod.

"Kan du ikke lide nødder?" Spurgte jeg, og håbede det var problemet! For vores forældre var lige kørt afsted, og jeg ønskede ikke et problem nu, heller ikke senere.

"Jo, det tror jeg men..." Begyndte hun og kiggede ned på sine hænder. Hun havde lagt kniven ved nødderne.

"Men hvad?" Spurgte jeg roligt og forsøgte at få øjenkontakt med hende.

"Jeg kan ikke l-læse..." Mumlede hun lavt, som om hun var flov.

Jeg stod først og fattede ikke lige det hele, hun skrev jo selv dagbog?

"Men du skriver jo dagbog?" Spurgte jeg, satte min finger under hendes hage og flyttede hendes hoved op. - så hun kiggede ind i mine øjne.

"Jeg tegner mine tanker, jeg skriver aldrig..." Svarede hun og kiggede igen ned.

"Du skal ikke være flov. Det er okay, jeg forstår godt, at du ikke kan læse." Sagde jeg og lagde en hånd på hendes ryg. - og før jeg vidste af det, var hendes arme plantet rundt om mig.

_____
Hej!
Endnu et kapitel, håber I kunne lide det! - Love you.
Uhh, jeg glæder mig så meget til I skal læse om Niall- og Emmas eventyr!
Stem & kommenter, I er de bedste!
Alt for denne gang, farvel lovebirds (:
- Julie Sophie.
_____