Sister Horan | N.H

Kapitel 30

Nialls synsvinkel

Jeg vågnede før Emma, hun lå stadig med hovedet på mit bryst og var helt svedig. Hun havde grædt så meget, at jeg også var våd, grundet hendes tårer og sved. Forsigtigt flyttede jeg hende ned på puden og så gik jeg ud mod køkkenet. På vejen ud til køkkenet, faldt mit blik hurtigt på badeværelset, som endnu ikke var rengjort. I en hurtig bevægelse, lukkede jeg døren og forsatte mod køkkenet. En brummen begyndte at lyde, først ignorerede jeg det, men så slog det mig: min telefon. På ingen tid, var jeg smuttet ind i stuen og fandt min mobil, liggende på sofabordet. Min indbakke var fuld ad beskeder, som alle kom fra min mor. Hun vidste udmærket, hvor meget jeg var afhængig af min telefon, så da jeg ikke havde svaret de første par gange, blev hun panisk. Min øjne rullede hen over de beskeder, som ikke var så spændende. Hun ville bare høre, hvordan det gik med Emma. Så jeg begyndte at skrive en lang løgn, som lød:

Rolig nu mor, vi er lige vågnet. Det vil sige min mobil var på lydløs ;) Men Emma har det godt, hos psykologen går det godt og fremad :) Savner- & elsker jer.

Jeg trykkede på send, mens jeg kneb mine øjne sammen. På ingen måde, følte jeg, at dette var det rette, at gøre. - men alligevel gjorde jeg det. I bund og grund for Emmas skyld.

Da mobilen lå på bordet igen, gik jeg mod mit værelse, for at finde noget rent tøj til mig, og ikke mindst Emma.

Jeg hev fat i en tilfældig trøje og det samme med bukserne. Hurtigt trak jeg trøjen over hovedet og fik glemt mig ned i de - halv - stramme bukser. Jeg fandt en af mine trøjer, som jeg ikke længere brugte og bar den med ud i køkkenet.

"Godmorgen" lød det bag mig, mens jeg fandt noget morgenmad frem.

"Godmorgen" gengældte jeg og lod mit blik falde et kort stykke tid på Emma.

Hun kiggede forsigtigt ned ad sig selv og derefter på mig igen.

"Du kan skifte til den der," sagde jeg, nikkende mod trøjen, som lå på bordet.

"Vi tager ud og får købt tøj til dig. I dag." Sagde efter, hun havde taget trøjen i sin favn.

"Tak. Jeg går lige ind og skifter." Før jeg vidste ad det, var hun ude af rummet og på vej ind for, at skifte.

Jeg fik i mellemtiden fikset det sidste ad morgenmaden sammen, som jeg satte på bordet, sammen med de to tallerkener og knive. Da Emma endnu ikke var kommet tilbage, fandt jeg også et par servietter og lagde frem.

Og jeg havde ikke mere end lige sat mig, da Emma trådte ind, iført trøjen. Min trøje.

Jeg smilede lidt, hvorefter jeg gjorde tegn til, at hun skulle sætte sig.

Jeg betragtede Emma, fylde sin tallerken op og proppe sig. Normalt, ville man ikke synes om det syn, men denne gang, kunne man jo ikke lade være.

Hendes øjne lyste op, hver eneste gang hun smagte noget mad, som hun kunne lide. Det var lige før, man skulle tro, at mad kunne gøre hende lykkelig. Ligesom mad gør mig lykkelig, mad er bare-

"Niall?" Emma afbrød mine tanker og kiggede underligt på mig.

"Undskyld, hvad spurgte du om?" Spurgte jeg, rystede mit hovede, for at skubbe tankerne om mad væk.

"Hvad arbejder du egentlig med? Det spurgte jeg om." Små grinte hun og pillede lidt ved bollen, som lå på tallerkenen.

"Jeg er med i et band-"

Mere nåede jeg ikke, at sige før Emma åbnede sin mund og begyndte at stille en masse spørgsmål.

"Et band? Hvad hedder dit band? Er I-"

Jeg valgte at afbryde hende, før hun begyndte at blive forpustet.

"Rolig nu." Grinte jeg og drak bagefter en tår vand.

Hendes blå øjne, dannede et udtryk, som jeg ikke havde set fra hende i lang tid. Hun var nysgerrig.

"One Direction, det hedder bandet." Smilede jeg.

Hun kiggede på mig i lidt tid, før hun begyndte at spørge igen.

"Hvad spiller du?" Hun kiggede på mig, med sine store nysgerrige øjne, som viste, at hun faktisk ville vide det.

"Jeg synger." Sagde jeg og rettede mig op, for at ligne en stolt mand. Jeg måtte se utrolig dum ud, for Emma kiggede lidt på mig og så grinte hun.

Hendes latter var lys, smuk og som sød musik i mine ører. For første gang, i alt den her tid, følte jeg virkelig, at hun var glad.

"Hvad griner du ad?" Spurgte jeg og sendte hende et - for sjovt - vredt blik.

Hun rettede sig op og efterligende min måde, at virke stolt på, hvorefter hun grinede.

"Er du meget kendt?" Spurgte hun så. Hun trak sig ned i sin normale måde at sidde på, med krummet ryg og langt fra rank.

"Jeg synger sammen med fire andre drenge," begyndte jeg.

"Man kan vist godt sige, at vi er meget, kendte." Sluttede jeg af, med et stort smil og tog det sidste stykke af min bolle i munden.

◇ ◇ ◇

Jeg tastede færdigt på min mobil, tweeten var sendt afsted og inden længe, ville der være proppet op udenfor.

"Så, der skulle gerne komme nogle fans om lidt, så kan du jo, bedømme om jeg er meget kendt."

Emma sad på sin seng og smilede over det jeg havde sagt. Hun troede ikke helt på, at jeg var meget kendt. - hun fik snart noget at se. Jeg gik mod hoveddøren, for at byde mine gæster velkommen. Da jeg var trådt ud, kiggede jeg mod Emma, som stod indenfor i vindueskarmen med et stort smil.

Og som jeg vidste, gik der ingen tid, før nogen begyndte at komme. Dog mindre end jeg havde regnet med.

Emmas synsvinkel
Der var ikke mere end ti hoppende piger rundt om ham, er det hvad han kalder meget kendt?
Mit smil var stadig på mit ansigt, jeg havde en stor lyst, til at grine. Grine. Det føltes så dejligt at grine.

Vand. Jeg var hurtigt blevet tør i munden og havde brug for vand, så jeg løb ud i køkkenet og fik fyldt et glas, hvorefter jeg løb mod værelset igen.

Jeg havde lige fyldt min mund med vand, da jeg nåede hen til vinduet igen og så meget, meget mere end ti piger.

Niall var jo slet ikke til at se længere, pigerne overfaldt ham jo nærmest. Er det virkelig hans fans?

Mine øjne var store og overraskede, mens de ledte efter Niall i mængden af piger, som både hoppede, skreg og græd.

Mine øjne fangede endelig det blonde hår med et brunt skær, som jeg havde beundret de sidste par dage. - Gid min hårfarve var som hans.

Nialls øjne kiggede pludseligt op, op mod mig. Han formede nogle ord, med sin mund og det eneste jeg gjorde, var at smile.

Smil. Smil. Smil.

_____
Hej!
Hvad synes I? Hvordan var det, med en glad Emma? :) - Jeg elsker hende, og I kommer til at se meget mere af hendes glade side! Glæd jer ;)
By the way, har I haft en dejlig jul indtil nu? - Jeg har, julen er så dejlig! Glædelig jul! Ihhhhhhhh, fik I også gode gaver? kommenter jeres bedste gave i kommentaren, bare fordi I kan.
Elsker jer alle, tak for stemmerne og kommentarerne. Håber det forsætter :)
- Julie Sophie.
_____