Sister Horan | N.H

Kapitel 37

Nialls synsvinkel
Harry var ind-forklaret med små ord, om opførsel, hvad der var tilladt og sprog. Han havde nikkede med, men om han lyttede, var et godt spørgsmål. "Jeg går ind til Emma nu," sagde jeg, efter at have set ham pakke småting ud. "Okay" svarede han, kort og ikke særlig følelsesfuldt. Nærmest koldt, men hvorfor? - Det havde jeg intet svar på, og for at være ærlig, var jeg ligeglad lige nu. Jeg lukkede døren efter mig og satte min vej, mod Emmas - og mit - soveværelse. Da jeg fik mig klemt igennem, den halv åbne dør, stod Emma med et stort smil og sagde: "Du kunne også bare have åbnet døren," hun tilføjede et tilfreds ansigtsudtryk og et enkelt fnis. Mine øjne kiggede ned i jorden og mit hovede rystede kort. "Var det gengæld for grinet, over det kram?" Jeg sendte hende et drilsk blik og gik tættere mod hende, mens mit blik holdt sig fast på hende. "Jep og det føltes godt," smilede hun og betragtede mig, komme nærmere og nærmere. "Er der noget du vil snakke om?" Spurgte Emma, da jeg stod ved hendes side og kiggede på hende, "ja, en hel masse."

* * *
"Jeg kører ned i byen, for at hente pizzaen" råbte jeg, gennem gangen, hvor Harrys værelse lå på den ene side og Emmas på den anden. "Okay" lød det simpelt og ligeglad fra Harry, hvorimod Emma kom farende hen til mig. "Vil du med?" Grinte jeg og gav hende et elevatorblik. - Jeg tror det var tredje gang hun havde skiftet bukser, hvilket virkede så besynderligt. "Jeg vil bare prøve alle mine bukser, problem?" Hun rettede sig op, så hun var få centimeter højere end jeg og gjorde sit bedste, for at virke sur. "Vil du med eller hvad, Frøken?" Jeg sendte hende et smil og skubbede lidt til hendes skulder, så hun faldt tilbage i sin sammenkrybet måde at stå på. Hun kiggede lidt på mig og virkede som om, at det lige skulle overvejes, om hun ville med. Og i sidste ende rystede hun på hovedet og hoppede tilbage til værelset.

Emmas synsvinkel
Niall var ikke mere end lige kørt, så bippede der noget nyt ind på hans mobil. Den lå over på reolen, som også havde en del bøger og film stående. Mine øjne kiggede på mobilen og min nysgerrighed steg. - Også selvom jeg ønskede at være ligeglad. Intet ville jeg få ud af at kigge, hvad der var bippet ind, for jeg ville sikkert ikke forstå noget.

Hey? Jeg ville ikke forstå noget, så hvorfor ikke kigge?

Min underbevidsthed fik kun nysgerrigheden til at stige, for hvert lille sekund, der gik. Denne situation var så åndssvag, at det var til at grine over. Og så alligevel ikke. For min nysgerrighed voksede, over noget som jeg ville forstå det mindste af? Både bizart og åndssvagt, på ene og samme tid.

Kig nu bare! Ingen kommer til skade af det, Emma!

Inden jeg vidste af det, havde jeg rejst mig op og begyndte at gå mod mobilen. Jeg var nået hen til den, min hånd fik et godt og fast greb om den, da endnu et bip forlod den. Bippet gav mig sådan et chok, at mobilen hurtigt røg på gulvet og et hop væk fra den, forlod mig. Imens jeg skeptisk kiggede ned på mobilen, som lå helt stille, kunne lyden af en sang høres. Alt var glemt om mobilen, nu fokuserede min hørelse på stemmen, som sang. Jeg var ikke i tvivl om, hvém der sang, for hvem ellers end jeg, var i huset? - Harry, ham som også er sanger i Nialls band. Hans stemme var også så genkendelig, grundet den dybe tone, som fløj gennem mine ører.

Jeg listede ud på gangen, for at finde ud af, hvor han opholdte sig. Og det hele begyndte at give mening i mit hovede, hvorfor jeg var så interreseret i så små og dumme ting, jeg kedede mig. Men bare fordi det gik op for mig, så stoppede jeg ikke min eftersøgning. Stadig fulgte jeg lyden af hans stemme, som kom fra badeværelset. Vandet løb, så han var vel i bad. Min kedsomhed fik mig, til at sætte øret mod døren og lytte nøje med. - Nok ikke den bedste ide, for man bliver jo ikke på badeværelset i evigheder, så døren blev åbnet, før jeg nåede at reagere.

Harry stod foran mig, jeg som havde lagt alt vægten mod døren, lå nu på gulvet. Dette kunne ikke blive mere pinlig, før jeg indså at Harry ikke bar meget tøj. Faktisk kun et håndklæde om sig, som dækkede hans private dele.
Og for at gøre det hele lidt mere pinligt, var lyden af Niall, som smækkede døren i, til at høre. - Sikke noget pis. Jeg rejste mig hurtigt og kiggede på Harry, som havde et skævt smil plantet i ansigtet. Jeg nåede kun at lade et lille grin forlade min mund, før en stemme sagde: "Hvad sker der lige her?"

Niall. Han stod bag os, med pizza bakker i hænderne og en kæbe, som snart lå på jorden. Hvad kunne jeg svare? Uden det ville blive en kæmpe grine-konkurrence over Emma. "Emma og jeg, stødte bare lige ind i hinanden, ikke andet Horan." Jeg kiggede op fra gulvet, op på Harry, som smilede lidt og var klar til at gå. - Tak Harry. "Tja, du ved hvordan jeg holder mine øjne til gulvet," tilføjede jeg og smilede uskyldigt til Niall, som stille havde fået sin mund lukket. "Okay, jeg går lige ud og skærer pizzaerne" sagde han, på en akavet og tvivlsom måde, han slugte ikke denne løgn. Da han var væk, grinte Harry lidt som, så begyndte at gå. Jeg stod tilbage i gangen og genså hele denne episode i mit hovede.

Jeg har snart 300 følgere, oh my god! Elsker jer, hver og en. Love from, Julie Sophie.