Kapitel 2

1.4K 18 0
                                    

Du prøvede at finde Hannibal, men han var ikke til at se.
Da du ikke kunne finde ham, valgte du at gå på toilettet.
Du gik ud af gymnastiksalen, og satte kurs mod toilettet, og lige inden du skulle til at gå ind på pige toilettet, kom Hannibal.
Han prikkede dig dig på skulderen.
"Hey," sagde han koldt.
"Hey," svarede du og kiggede underligt på ham.
"Hvad vil du? Jeg håber det er noget vigtigt, for jeg skal faktisk på toilettet," sagde du og lød en smule sur, hvilket du også var. Der var en del ting, der gik dig på for tiden.
En af de ting var, at du skulle trives med Hannibal i en uge, fordi Karina var syg, og det ville du i den grad ikke.
"Slap af, har du mens eller noget?" sagde han, og du rullede øjne af hans dumme kommentar, da det ikke var tilfældet.
"Jeg ville bare vide, hvad vi gør med projekt." sagde han og krydsede sine arme.
"Det var faktisk det, jeg ville spørge dig om, men jeg kunne ikke finde dig," sagde du.
"Jamen så gætter jeg på vi ikke laver det, nu da vi begge to ikke ved det," sagde han.
Han kiggede håbløst på dig, og gik sin vej. Han råbte noget der lød som, "god tur på toilettet sure."
Du synes han var noget af det mest forfærdelige i verden. Da han var gået, gik du ind på toilettet, og blev der indtil dagen var omme.
Klokken var halv tre, da du kiggede på dit ur. De sidste mange timer, have du sat og spillet flappy bird, candy crush og andre tidsfordrivsspil. Du gik ud fra toilettet, og gik ind i din klasse. De sidste par elever var ved at pakke deres ting sammen, og du gjorde det samme. Da du havde pakket dine ting sammen, forlod du lokalet, og gik ned i skolegården.
Du gik hen til din cykel, men da du kom derhen, så du Nina, Anthon, Magnus, og Hannibal.
"Hvad har de nu gjort?" spurgte du Nina, og kiggede irriteret på Anthon og Magnus. Du valgte at ignorere Hannibal fuldstændig.
"De har punkteret min cykel," sagde hun stille og uskyldigt, og pegede på baghjulet af cyklen.
"HELT SERIØST? Mener i det her? Hold kæft i er barnlige," sagde du og lød ophidset.
"Hvorfor? Hvorfor punkterede i hendes cykel?" spurgte du.
"Tjo altså vi har hørt en lille fugl synge om, at du har irriteret Hannibal, og vi tænkte vi ville hæve os lidt," sagde Anthon.
"Omg... Jamen hvorfor fanden punkterede i så ikke min cykel, idioter," sagde du og gik hen til til din cykel.
"Du er ikke sjov at drille, det er Nina derimod. Derfor punkterede vi hendes cykel, i stedet for din," sagde han, og du sukkede irriteret.
"For det første: fuck jer. For det andet: jeg har ikke irriteret Hannibal overhoved. For det tredje: i driller ikke, i mobber," sagde du og låste din cykel op.
Efter en lang diskusion med Anthon, Magnus og Hannibal, kunne i endelig slippe for dem. Dig og Nina var på vej hjem. Hun trak sin cykel, og du prøvede at cykle i så stille et tempo som overhoved mulig, så i kunne snakke sammen.
"Hvor har du egentlig været hele dagen, jeg har næsten ikke set dig," spurgte hun nysgerrigt.
"På toilettet, jeg har sat og spillet tidsfordrivspil hele dagen. Jeg er faktisk blevet total godt til flappy bird, bare så du ved det," sagde du og grinede lidt.
"Det forklarer det hele. Dog
tror jeg faktisk ikke du er bedre end mig, til flappy bird," sagde hun og grinede.
"Nå ikke det? Min rekord er 87," sagde du og løftede dine øjenbryn.
"Pis, nej du vinder. Min rekord er kun 52," sagde hun, og i grinede begge to.
Da i nåede frem til dit hus, gav i hinanden et kram, og Nina vinkede til dig, da hun fortsatte ned af vejen.
I boede på samme gade, hvilket gjorde det nemmere for jer, at være sammen.
Da du havde fået din jakke og dine sko af, valgte du at se lidt fjernsyn, inden du gik i gang med at lave projektet.
Klokken var omkring 17:30 da din mor kom hjem. Hun gik straks i gang med at lave aftensmad, da hun skulle til møde klokken 19:00.
Din far var næsten aldrig hjemme, fordi han arbejder som pilot.
Da aftensmaden var færdig, spiste dig og din mor sammen, og efter det tog hun til møde.
Du gik op på dit værelse, og gik i gang med at lave projektet. Du kunne overhoved ikke koncentrere dig, og vidste ikke hvad du skulle gøre ved det.
Da du ikke havde fået skrevet noget, og der allerede var gået en time, valgte du at ringe til Nina.
"Hey," sagde du, da hun tog telefonen.
"Hey hvad så, ville du spørge om noget," sagde du og nikkede, selvom du vidste hun ikke kunne se det.
"Jeg vil bare lige fortælle dig, at jeg hader mit liv lige for tiden. Dels fordi jeg er i gruppe med Hannibal, men det ved du jo godt," sagde du og sukkede.
"Mit liv er heller ikke super fedt lige for tiden," sagde hun og sukkede.
"Hvorfor?" spurgte du nysgerrigt.
"Tjo ser du, jeg har også fået en lorte gruppe," sagde hun.
"Jeg nåede slet ikke at høre hvem du var i gruppe med, da jeg var alt for optaget af tanken om, at være i gruppe med Hanni," sagde du.
"Ej vent, kaldte du ham lige Hanni," sagde hun og grinede.
"Det gjorde jeg vist haha - ad," sagde du, og bed dig i læben.
"Fy for den, det bliver imellem os to. Nå men altså, jeg var så 'heldig', at komme i gruppe med Bebiane og Trine, fra vores klasse," sagde hun.
"Wow held og lykke med Bebiane," sagde du og havde helt ondt af hende.
"I det mindste er du også i gruppe med Trine... Men hvorfor er vi altid så uheldige?" sagde du.
"Ved det ikke." sagde hun.
"Hvordan går det så med projektet?" spurgte Nina, og du fortalte hende hvor dårligt det gik. Du fortalte hende om samtalen med Hannibal ude foran toilettet, og at Karina nok ville være syg hele ugen, fordi hun havde influenza. Da i var færdige med at snakke i telefon, ville du gå i gang med projektet, men du gjorde det ikke. Du valgte at gå i seng, og få en lang og god nats søvn.

FacadenWhere stories live. Discover now