Facaden

Kapitel 10

"Hej," sagde du stille til Hannibal, men alligevel så højt han kunne høre det, da han kom hen til baren.
Han stod kun omkring 1 meter fra dig. Da han fandt ud af at du snakkede til ham, kiggede han underligt på dig, og gav dig dræberblikket. Han sagde ikke noget.

Så nu ville han ikke have noget med dig at gøre? Ikke engang tale med dig? Seriøst? Du havde lyst til, at sige en masse grimme ting til ham. Fortælle ham, hvor manipulerende og, hvor stor en player han er. Men du kunne ikke. Ikke foran hende blondinen. Du prøvede at se bort fra hans dårlige humør, og snakkede videre. Du havde lyst til at hævne dig. Lige nu og her.
"Så hvem hun?" sagde du og pejede på blondinen, der stod ved siden af ham.
Han svarede ikke, men det gjorde blondinen derimod.
"Jeg er Sascha," sagde hun og rækkede ind over Hannibal for, at give dig hånden.
"(Dit navn)," sagde du og smilte sødt til hende. Et sødt, men fake smil.
"Fire shots," sagde Hannibal lige pludselig, da bartenderen gik forbi dem, omme bag disken.
Han nikkede og gik straks i gang med, at hælde 4 shots op i små gennemsigtige plastik krus. Lige så snart han var færdig, gik han over til til Hannibal og Sascha, og placerede de 4 shots foran dem. Hannibal betalte, og kiggede derefter underligt på dig.
"Jeg ville egentlig have tilbudt dig et par shots, men jeg kan se du allerede har fået rigeligt," sagde han, og kiggede på de 7 tomme plastik krus foran dig.
Du ville have fortalt ham, at du sagtens kunne drikke mere, men du gjorde det ikke.
Du var ved, at få nok af den dreng. Han gik dig på nerverne.
Hans humør og måde at være på, skrifter konstant! Han kan være den her søde og venlige sjæl, som spiller y8 i skolen sammen med dig. Også i næste øjeblik, er han den største player og kolde skid der findes.
"Hyg dig," sagde du, og tog din mobil ned i din lille skuldertaske, og sendte ham et dræberblik, ligesom han havde gjorde til dig tidligere.
Han kiggede underligt på dig, men du var ligeglad. Du gik hen imod hoveddøren, og gik ud. Det var køligt, og du var så dum ikke at have taget en jakke med.
Her stod du og kiggede ud i luften, indtil du besluttede sig for at tage hjem.

Du ringede til Nina, men hun tog den ikke. Du prøvede at ringe igen, men som du havde gættet, tog hun den stadig ikke. Du var begyndt at blive svimmel, og havde det egenligt ikke ret godt, så du tog hjem - uden Nina.
Begge dine forældre var på arbejde, så du blev nødt til at gå hjem. Gå hjem til dit lille skønne hus i Rødovre. Heldigvis lå klub neon ikke så langt fra, hvor du boede.
Det var koldt at gå hele vejen hjem, uden en jakke. Så snart du kom hjem var det første du gjorde, at gå ind på dit værelse, og smide dig i din seng.
I takt med at du du lukke dine øjne, og prøvede på at sove, tænkte du på Hannibal. Selvom han var den person du sidst ville tænkte på.

- Kort kapitel, men det skal der jo være nogle gange! Tusind tak fordi i læser med! Over 5K læsninger, det er for vildt! ❤️

Vil også gerne undskylde, da jeg ikke har skrevet på historien i laaaang tid nu.
Men som i ved, har jeg mange ting jeg skal. Og da jeg går i niende klasse, har jeg en række eksaminer jeg prøver at overleve.
Jeg er færdig med alle mine skriftlige prøver, så nu mangler jeg kun de mundtlige.
Håber virkelig ikke i mister interessen for, at følge med i min historie, fordi jeg ikke opdatere så ofte. Jeg lover at der kommer mere - snart! :))