Facaden

Kapitel 16

Der stod en hvid bænk midt ude i haven, hvilket var yderst underligt.

En bænk midt ude i haven? Af hvilken grund dog?

Jeg gik hen til bænken, satte mig ned og tørrede de sidste tårer væk fra mit ansigt.

Ugen var gået så hurtigt. Alt for hurtigt.

-Hannibal opfører sig som et svin, som sædvandlig.
-Han bliver en smule sødere.
-Han vælger at brænde mig af til fremlæggelsen.
-Han kysser mig.
-Jeg ser han sammen med Sascha.
-Han skaber problemer, og jeg får rødvin på blusen.
-Han bilder Thor ind, at vi kærester.

Der er sikkert sket meget mere, men min hjerne kan ikke overskue at tænke videre, og finde endnu flere ting der er sket.

Det eneste jeg havde i tankerne var Hannibal.

Havde han mon følelser for mig?

Måske havde han?

Men hvorfor ville han, så ikke gøre noget ved det.

Jeg ved godt der kun er gået en uge, men forelskelse kan ske hurtigere end man lige tror.

Men var jeg forelsket i ham?

Og svaret er, at jeg ikke selv er klar over det.

Måske en smule, men hver gang jeg havde en smule forhåbning om at vi kunne blive til noget, fuckede han alt op.

Døren gik op, og der ud kom en masse mennesker. Deriblandt Thor.

Bare han ikke så mig.

Jeg tørrede mit ansigt en sidste gang, og håbede på at mit makeup ikke var fuldstændig  tværet ud til alle sider.

Vi fik øjenkontakt.

Han smilte til mig, og gik over mod mig.

Jeg var ikke klar over, om jeg var i humør til at snakke med nogen lige nu, men jeg kunne ikke afvise Thor.

"Du-... dit makeup er over det hele," sagde Thor da han satte sig ned ved siden af mig.

"Jeg ved det," sagde jeg, og sukkede tungt. Jeg kiggede ned i det grønne fugtige græs, da jeg simpelthen ikke kunne se ham i øjnene.

"I er ikke kærester vel?" sagde han lige pludselig, hvilket fik mig til at se ham dybt ind i øjnene.

"Nej," fremstammede jeg, og vendte mit blik tilbage ned i græsset.

"Men du vil gerne?" sagde Thor og kiggede ned i græsset, i det øjeblik jeg ville have kigget forundret på ham.

"Vil gerne hvad?" spurgte jeg for en sikkershedsskyld.

"Være kærester med Hannibal,"  svarede han og kiggede op på mig.

Jeg sagde ikke noget. Skulle jeg fortælle ham, hvordan jeg havde det omkring Hannibal? Jeg sad i flere minutter og overvejede det, men blev afbrudt.

"Du behøves ikke svare," sagde Thor, og smilte.

"Jeg ved det ikke.. måske," sagde jeg endelig, og støttede mit hoved med begge mine hænder.

En tåre faldt ned af min kind, og det var som om Thor blev overrasket, da han så jeg græd.

Han tog fat i min ene hånd, og klemte den en gang.

Endnu en tåre faldt ned af min kind, og Thor fangede den med sin finger, og kærtegnene blidt min kind.

"Denne her fest, er nok den værste jeg har været til," sagde jeg og smilte svagt.