Facaden

Kapitel 13

Jeg kigger længe på mig selv inde i spejlet.
En stor rød plet dækker min forholdsvis nye trøje.
"For helvede da også," siger jeg lavt og sukker.

Uden jeg selv opdager det, ruller en tårer ned af min kind.
Hele mit liv er pt meget fucked up, og jeg har ikke haft tid eller overskud til at græde.
Så nu kom de tårer jeg havde holdt inde i et stykke tid.

Døren til toilettet åbner sig, og jeg tørre hurtigt mine øjne med min hånd.

"Er du okay?" siger Thor da han træder ind af døren.

"Ja ja, jeg har det helt fint," siger jeg og prøver at overbevise ham om, at jeg har det "fint."

Han kigger underligt på mig, og går helt hen til mig.

Fuck jeg er en elendig løgner.
Når næsten alle piger siger fint, så har man det ikke fint. Overhoved ikke fint.
Så har man det af helvedes til.
Og det var Thor åbenbart klar over.

"Det ser ellers ikke sådan ud," siger han og fjerner en tårer fra mit ansigt, med sin tommelfinger.

"Okay nej, du har ret. Jeg har det ikke fint. Jeg har det helt forfærdeligt faktisk," siger jeg og prøver ikke at græde.

"Er det noget du vil tale om Andrea?" siger han sødt og smiler venligt til mig.

Hvordan kan han være så sød?
Og hvordan vidste han hvad mit navn var?
Burde jeg sprøge?

"Hvordan kender du-,"sagde jeg, men blev afbrudt.

"Hvordan jeg kender dit navn? Din mobil blev ved med at larme. Du ved, jeg har jo din taske. Så jeg tjekkede, for at se om det var noget vigtigt. Det viste sig så, at du fik tonsvis af beskeder fra en eller anden pige ved navn Nina?
Hun er da en pige, er hun ikke?" sagde han lige pludselig, og fik mig til at grine.

"Jo, hun er min bedste veninde," svarede jeg.

"Jeg tror hun vil dig noget vigtigt. For den sidste besked hun har sendt var navnet Andrea med store bogstaver," sagde han.

"Må jeg få min taske igen?" spørger jeg og kigger ned på min taske, Thor holder med sin hånd. Ret så store hånd faktisk.

"Ja selvfølglig," siger han og giver den til mig.
Jeg smiler som et tak, og kigger så igen på mig selv, inde i spejlet.

"Du må have det koldt med den våde trøje på," siger han og kigger på den store røde plet, på min trøje.

"Det ikke koldt, men bare ubehageligt," siger jeg, imens jeg river noget toilet papir over, for at tørre min trøje.

"Andrea?" siger Thor, og kigger på mig som om noget er helt galt.

"Hvad?" siger jeg imens jeg gnider et stykke toiletpapir hen over den røde plet.

"Har du aldrig lært, at man ikke må gnide noget hen over en plet som den der?" siger han og peger på pletten på min trøje.

"Øhm," siger jeg i stedet for et nej.

Han tog papiret fra mig, satte sig ned på knæ foran mig, på grund af højdeforskellen og begyndte at duppe på pletten.

Selvom det bare var et papir der rørte min trøje, fik mig til at spænde i hele kroppen. Han gjorde det på sådan en intens og blid måde. Selvom han ikke direkte rørte mig, var det en overraskende rar følelse.

"Sådan," sagde han og smed papiret ud i en skraldepand.

"Din trøje er stadig en smule fugtig, du burde tage den af," sagde han, og tog fat i kanten af min trøje.

Jeg tog automatisk mine hænder op over hoved, og lod ham tage min trøje af mig. Mit skulder lange brune hår ramte mine skuldre, og jeg kørte min hånd igennem det.

Lod jeg ham lige gøre det der? Hvad er der galt med mig?

Han studerede min krop, og jeg kiggede på min trøje, der nu lå på gulvet. Jeg var nu kun iført min hvide bh, og sorte korte nederdel. Thor stenede, men tog sig selv i at stirre.

"Det må du undskylde, det var ikke meningen at stirre," sagde han og begyndte at tage sin helt sorte T-shirt af.

Han stod nu i bar overkrop, og kløede sig blidt op og ned af sin mave.

"Her," sagde han og gav mig trøjen.

Jeg tog den på, og overvejede hvordan jeg skulle takke ham.

"Tak det havde du ellers ikke behøvet," sagde jeg og smilte.

"Jo, du kunne jo have blevet syg ved at gå med den kolde og våde trøje," sagde han og du grinte over hans ord.

"Blive syg? citerede du ham og grinte.

Han var så vanvittig venlig.
Hvorfor kunne Hannibal ikke være sådan?
Han smilte skævt og tog din trøje op fra gulvet.

"Er du sikker på, at du har det okay med det her?" sagde jeg og pegede på hans trøje, jeg nu havde på.

"Ja helt sikkert, jeg ender næsten altid med at smide trøjen alligevel," sagde han, og jeg nikkede forstående.

Han gik hen og lagde din trøje hen over radiatoren, og gik derefter hen til døren.

"Vil du med ud og have noget at drikke?" spurgte han og jeg nikkede.

Han åbnede døren for mig, og jeg gik ud først.

"Nu skal der fandme gang i den her fest!" sagde han højt, og jeg grinte.

Hey alle! Jeg er stadig i gang med at skrive historien om, men jeg synes stadig at i skulle have lidt at læse.

Jeg har valgt at kalde pigen Andrea. Hun har grønne øjne, og skulder langt brunt hår. I får mere at vide om hende længere hen, men jeg tror da, at de fleste af jer kan føle hvordan hun er som person.

Næste kapitel bliver ud fra Hannibals synsvinkel!

Husk at like (eller hvad man siger) de kapitler i bedst kan lide, så jeg ved hvad i bedst kan lide at læse om.

Knus Xenia!