Kapitel 12

927 26 7
                                    

"Hvad sagde du hendes navn var?" kunne du høre en stemme sige, imens du lige så stille føler du får synet tilbage.

"(Dit navn)" sagde en anden stemme, der muligvis godt kunne tilhøre Jasmin.

"Hey er du okay?" sagde en stemme igen, den samme stemme der spurgte om dit navn.
Du missede med øjnene, og kigger så op og ser, at du sidder i armene på ham drengen fra baren.
Du nikkede.

"Tak," var det eneste du kunne sige, og smilte sødt til ham drengen.
Han smilte tilbage.
Du prøvede at rejse dig op, men det var som om du ikke havde kræfter nok.

"Her lad mig hjælpe dig," sagde han og gav dig en hånd.
Du kom på benene igen, og kiggede så på ham, og overvejede om du skulle takke ham igen.

"Håber du har det bedre nu," sagde han og tog din taske op fra gulvet, fordi du havde tabt den imens du faldt.
"Har det sådan nogenlunde nu, tak ____ øhm," sagde du og havde glemt du ikke kendte hans navn.
"Thor, jeg hedder Thor," sagde han og kørte hans hånd igennem sit lidt lange lyse hår.
"Tak Thor," sagde du og smilte en sidste gang, inden du gik ind på toilettet.

Din tur på toilettet gik fint, men da du sad på toilettet og filosoferede over dit liv, slog det dig, at du ikke havde din taske hos dig.
Den havde Thor.

Du blev nødt til at få din taske tilbage.

Du vaskede hurtigt dine hænder, og gik så ud fra toilettet og begyndte at lede efter Thor.

Du begyndte at råbe hans navn.
Du råbte så højt du kunne, da musikken var utrolig høj. Du prøvede at finde Thor, men du havde næsten glemt hvordan han så ud.
Det eneste du sådan husker, var at han havde pæne blå-grønne øjne, og langt lyst hår.
Ikke sådan pige langt hår, men sådan, længere hår end de fleste drenge du kendte.
Du gik rundt i hele huset og prøvede at se om du kunne finde ham, imens du råbte hans navn.
Du var på vej udenfor for at lede efter ham, da en velkendt person stoppede dig.

"Hvad så baby girl, hvorfor råber du så højt om min ven?" sagde Anthon og fik dig til at gå lidt bagud.
"Kender du Thor?" spurgte du, og valgte at ignorere han kaldte dig baby girl.
"Alle kender da Thor Farlov," sagde han og holdt næsten ikke fast i sit glas rødvin, da han havde en pakke smøger i samme hånd også.

Tænk han overhoved kunne lide det stads. Rødvin altså.

"Nej ikke alle er jeg bange for, men nu gør jeg," sagde du og blev ved med at holde øje med hans glas rødvin.

"Hvorfor er dig og Magnus egenligt ikke så meget sammen med Hannibal mere?" sagde du og skiftede emne.

"Hvad angår det egentlig dig?" svarede han flabet.
"Det var bare et sprøgsmål.." sagde du.
"Hør her fru nysgerrig, det er hans egen skyld vi ikke er så meget sammen mere.
Her på det seneste, er han begyndt at blive fucking pige sur. Han gik selv fra os, vi har ikke smidt ham ud fra vores "gruppe", hvis det er det du tror. Jeg tror han opfører sig sådan, på grund af en pige måske.
Bebiane gætter jeg på," sagde han og så meget alvorlig ud.
Så han er pige sur, tænkte du.
På grund af Bebiane?

Kan han da for fanden ikke holde sig til en pige af gangen??

Bebiane, Sascha, og måske også dig, var de tre han havde noget med. Du vidste ikke hvad du skulle tænke om det, for på den ene side var du begyndt at synes rigtig godt om Hannibal, men så alligevel ikke.
Dit had til ham var der ikke så meget mere, men han irriterde dig stadig.

Og lige det her? Det irriterde dig grænseløst.

"Nå men lad os nu ikke snakke om ham, han er alligevel pisse ligegyldig,"
sagde han i takt med at hans alvorlige ansigtsudtryk forsvandt.

"Vi kunne snakke om, hvor godt du ser ud i dag," sagde han og kiggede frækt op og ned af din krop.
Vejret var godt, så du havde taget en kort sort nederdel på, og en løs hvid top med blonder på.
Den var en anelse gennemsigtig, så man kunne nemt se din hvide bh, du havde på inden under.

Og han blev ved.

Han rykkede sig tætter på dig, og placerede sin hånd på din røv.
Hans hånd bevægede sig længere og længere op ad, men du stoppede ham.
"Stop!?" sagde du, men han lod som om, han ikke kunne høre dig.
Så du råbte højere.
"STOP!" råbte du, så ikke kun han kunne høre det, men også en masse andre.
En flok piger fra tiende kiggede underligt på jer, og pludselig kunne du se Hannibal komme til syne.

Selvfølgelig kommer han og blander sig, tænkte du.
Som om denne her dag kunne blive værre.

Han gik hen imod jer, på en meget agressiv måde. Hans kinder var røde, og han havde helt sikkert fået for meget at drikke.
"Gå væk fra hende!" sagde han til Anthon og skubbede dig lidt væk, så han havde øjenkontakt med Anthon.
Du var forvirret og chokkeret over hans ord. Du begyndte at føle dig svimmel igen, men du gjorde alt for ikke at gå ud som et lyn.
"Hvad fanden går der af dig?" spurgte Anthon, men fik ikke noget svar.
Han tog fat i din hånd og skulle lige til at gå, da Anthon begyndte at genere ham.
Han slipper din hånd og vender sig om.

"Så det er hende du er så pige sur over? Måske er du ikke engang pige sur, men bare forelsket? Nårhhh er lille Hannibal forelsket!??" sagde Anthon og drillede.

"Du ....!" sagde han men prøvede at beherske sig, så han ikke kom til at lukke en masse lort ud, og gøre situationen værre.
Det lignede ellers ikke ham, og prøve at stoppe en diskussion.
Men du kendte ham for godt til at vide, at han ikke gik herfra uden at hævne sig.

Han kigger Anthon dybt i øjnene.
Hannibals vejrtrækningen er hurigt, og lige pludselig skubber han Anthon hårdt ind i væggen.
Så hårdt at et maleri der hang på væggen, falder ned.

Han skulle aldrig have gjort det. De bliver ved.
Bliver ved med at skubbe og slå hinanden.
Utrolig nok har Anthon stadig sit glas rødvin, og sin pakke smøger i hånden.

Du bryder dig ikke om at se dem slås.

"Hannibal!" udbryder du, da du ser blod falde ned på gulvet, efter Anthon gav ham en knytnæve lige i ansigtet.
Du gik hen og tog fat i Hannibal, for at trække ham ud af slåskampen, men i det du gør det slår Hannibal cigaret pakken og Anthons glas rødvin ud af hans hånd, hvilket resultere i at du får rødvin på din hvide bluse.
Du bliver forskrækket og kigger ned af dig selv.
Din hvide gennemsigtige bluse, er blevet endnu mere gennemsigtigt og rød.
Du kigger en sidste gang på Hannibal og Anthon inden du styrter ud mod toilettet.

Jeg håber i kan lide kapitlet, og nyder jeres sommerferie! (jer der har sommerferie).
Skriver nogle kapitler i sommerferien, så i har noget at læse.
Hvis i kan lide min historie/fan fiction må i hellere end gerne, dele den med jeres venner/veninder.
Tak fordi i læser med!
-Xenia

FacadenWhere stories live. Discover now