Søndag forløb fint, det eneste jeg fortog mig hele dagen, var at se serier uafbrudt på netflix. Jeg tænkte stadig på Hannibal og for den sags skyld også Nina.
-
Han var ikke i skole hele ugen, og selvom det ikke burde, gik det mig på.
Var han mon ok? Og hvor var han? Heller ikke hans mor vidste det. Hun sagde dog det var sket før, og at han nok bare havde brug for lidt fred.
Så hun ville ikke tage det næste skridt, og ringe til politiet.
Det var hvad min mor havde fortalt mig.
Men jeg savnede ham ikke.
Han havde godt af at tænke over alle de problemer han havde skabt.Men skabte jeg også selv problemer?
Eller var jeg selv problemet?
-
Jeg havde ikke fulgtes til skole eller snakket med Nina, hele ugen.
Det var først i dag, fredag morgen at vi ved et tilfælde kom til at fulgtes ad til skole.
Jeg kunne jo heller ikke være sur på hende for evigt, så jeg tilgav hende og hun undskyldte mange gange.
Det var dejligt endelig at snakke med Nina igen, og dejligt at kunne brokke over, hvor kedelig timerne var igen.
Dog var det som om noget havde forandret sig, siden sidste uge.
Anthon havde ikke snakket grimt til Nina. Han havde ikke engang snakket til hende.
Det var så underligt det hele. Ingen Hannibal, og ingen pisse irriterende Anthon.Da skoledagen endelig var omme, og jeg gik ud af døren fra klasseværelset, gav det et sæt i mig, da jeg så en bekendt person.
Thor.
Han fik hurtigt øje på mig, og smilte sort, hvilket jeg selvfølgelig gengældte.
Men mit hjerte sank, da jeg så en endnu en bekendt person.
Hannibal.
Og hans mor...
Og hans mor? Hvad fanden?
Mit hoved arbejdede på højtryk, og jeg havde ingen jordisk anelse om, hvad jeg skulle gøre i denne her situation.
Skulle jeg gå hen og snakke med Hannibal, eller gå hen og snakke med Thor?
Heldigvis var der en der tog beslutningen for mig.
Rektoren kom ud af døren til sit kontor, og råbte Hannibals navn op.
Han kiggede mig dybt i øjnene da han fik øje på mig, og forsvandt derefter ind på kontoret sammen med sin mor.
"Hey hvad laver du her?" spurgte jeg, og gav Thor en hurtig krammer, da jeg kom hen til ham.
"Skal til fest med Anthon i dag, så han bad mig om, at mødes med ham på skolen," sagde han og jeg nikkede forstående.
"Du burde komme," sagde han og kørte hans lange fingre igennem hans lange hår.
"Måske en anden gang," sagde jeg og trak på skuldrene.
YOU ARE READING
Facaden
FanfictionFan fiction under opbygning. Hannibal/Citybois fan fiction. (Skriver ikke videre på Facaden, før jeg har afsluttet min fanfiction "Aldrig prøv.")